Del artiklen:

Kommentar: Efter en uge med breaking news om covid-19 tager medierne nu næste spadestik i jagten på historier. Men de bør stoppe tæppebombardementet af spørgsmål til kommunerne og udvise øget omtanke og indsigt, skriver redaktør Steen Houmark.

Af Steen Houmark, [email protected]

I en god uges tid har vi kunne følge coronaudviklingen i Danmark som breaking news i diverse medier. Utallige er de gange, Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har stillet sig op foran rullende kamera med sit team og forklaret udvikling og vilkår.

Parallelt med de kontinuerlige informationer til hr. og fru Danmark er vejledninger og instrukser strømmet ud i sundhedsvæsenet.

Myriader af fagpersoner har mødtes, koordineret og haft fat i lokale beredskabsplaner, justeret i kontakt og kommandokæderne og tjekket beholdninger af personlige værnemidler og meget meget mere. For en del nøglepersoners vedkommende har de lagt andre driftsopgaver på hylden, så man er forberedt på et evt. udbrud af covid-19 i eksempelvis en kommune.

På NB-Nyt har vi generelt let ved at komme i kontakt med de danske kommuner og få svar på de spørgsmål, vi stiller i forskellige sammenhænge. Sådan har det også været i den seneste uges tid, når vi har stillet spørgsmål til konkrete sager, vi søger indsigt i.

De seneste par døgn er jeg dog stødt på en vis træthed ude i de danske kommuner. Trætheden materialiserer sig omkring mines mediekollegers spørgelyst omkring covid-19.

Som en kommunal kilde udtrykte det i går: ”Jeg svarer gerne på spørgsmål, men hvis du har tillægsspørgsmål om Covid-19, hvor mange medarbejdere vi har sendt hjem, hvor mange ældre der er i risiko, eller om vi har indført forholdsregler for vores ansatte i forhold til covid-19, så bliver jeg rigtig træt.”

Jeg blev naturligvis straks nysgerrig på, hvad pokker det er, der foregår, som kan være med til at tage pusten ud af ellers samarbejdsorienterede kommunale fagfolk.

Praktikanten’ sættes til at stille spørgsmål.

Det viser sig, at store som små medier nu er i gang med næste spadestik af historiegravningen uden indsigt i, at den kommunale sektor lige nu arbejder på højtryk på at eksekvere forskellige strategier som fx at afprøve og sikre det lokale sundhedsberedskab. Dette bl.a. for at kunne inddæmme og behandle et eventuelt lokalt virusudbrud bedst muligt.

Hvad er det så for spørgsmål, som kommunerne spammes med fra medierne?

Det er meget forskelligt, men karakteristisk er det, at et par større medier er i færd med deres egen landsdækkende undersøgelse. 

Her har de sat ‘praktikanten’ til at stille spørgsmål uden egentlig omtanke for, hvilket rum  spørgsmålene havner i.

Besvarelsen af disse spørgsmål vil, som jeg forstår det, beslaglægge en rum tid hos flere af de nøglemedarbejdere, der aktuelt indgår i opbygningen af de kommunale beredskaber mod covid-19. 

Fornemmelsen af, hvordan en kommune fungerer i den her type situation, er helt blank ifølge flere af de kommunale fagfolk, jeg har talt med. 

Det, som opleves frustrerende, er to ting. Mangel på indsigt og bombardementet af usorterede og ikke altid gennemtænkte spørgsmål, hvor svaret næsten må forventes at være forældet og irrelevant, inden det engang rammer mediernes spalter, fordi udviklingen har et stigende tempo.

I spørgeiveren har man bl.a. spørgsmål som: ”Hvor mange medarbejdere i kommunens ældre- og sundhedssektor med direkte kontakt til kommunens borgere er blevet hjemsendt i 14 dage fra arbejde efter hjemrejse fra en højrisikoregion?”

Relevansen af spørgsmålet må stå for sig selv. 

Stil spørgsmål med omtanke og indsigt

Jeg hejser blot et flag for mediemæssig omtanke, når vi stiller spørgsmål. Vi skal nemlig tænke på, at en kommune ikke er en virksomhed på én lokation, men en koncern med i gennemsnit 5.000 ansatte på mange lokationer.

Selvom alle kommuner i Danmark er store virksomheder, så er de ikke et overflødighedshorn af ressourcer, der i situationer med stormvarsler kan servicere medierne på samme vis som i vindstille vejr.

Svaret på det førnævnte spørgsmål findes helt sikkert, men man bør som medie stille sig selv spørgsmålet, om værdien af svaret står mål med, at en medarbejder i kommunens HR-afdeling nu skal bruge tid på dette, i en periode hvor vedkommende i forvejen har travlt med at kommunikere konkret og relevant til kommunens ansatte til gavn for borgerne.

Den kommunale opgave med covid-19 er jo en opgave, der udvikler sig dag for dag, hvilket kræver en beredskabsmæssig parathed hos en lang række fagpersoner og ledelsesindsatser i kommunen.

Her skal medierne se indad og overveje, om det samfundsmæssigt er bidragende, at de begynder at agere Danmarks Statistik og dataindsamle i kapløb med bl.a. sundhedsmyndighederne på et tidspunkt, hvor kommunerne har rigeligt at se.

Spørgsmål sendt til kommunerne

Nedenfor ses eksempler på 10 spørgsmål sendt fra et dansk medie til kommunerne inden for de seneste døgn. Vurder selv, om du finder det relevant, at kommunale nøglemedarbejdere skal bruge tid på at besvare sådanne spørgsmål, eller om de skal have mere fokus på at opbygge og sikre et corona-beredskab?

1.
Har kommunen indført forholdsregler for ansatte i forhold til håndtering af coronavirus? Hvis ja, hvilke? Hvis nej, hvorfor ikke? 
2.
Hvor mange medarbejdere i kommunens ældre- og sundhedssektor med direkte kontakt til kommunens borgere er blevet hjemsendt i 14 dage fra arbejde efter hjemrejse fra en højrisikoregion?
3.
Hvor mange øvrige medarbejdere i kommunens ældre- og sundhedssektor har efter anbefaling fra kommunen valgt at blive hjemme i 14 dage fra arbejde efter hjemrejse fra en højrisikoregion?
4.
Hvor mange medarbejdere i kommunens skole, dagsinstitutioner, jobcentre, borgerservice med direkte kontakt til kommunens borgere er blevet hjemsendt i 14 dage fra arbejde efter hjemrejse fra en højrisikoregion?

5.
Hvor mange øvrige medarbejdere i kommunens ældre- og sundhedssektor har efter anbefaling fra kommunen valgt at blive hjemme i 14 dage fra arbejde efter hjemrejse fra en højrisikoregion?

6.
Hvor mange øvrige medarbejdere i kommunens skole, dagsinstitutioner, jobcentre, borgerservice har efter anbefaling fra kommunen valgt at blive hjemme i 14 dage fra arbejde efter hjemrejse fra en højrisikoregion?

7.
Hvor andre medarbejdere udover ovennævnte grupper (specificér gerne) med direkte kontakt til kommunens borgere er blevet hjemsendt i 14 dage fra arbejde efter hjemrejse fra en højrisikoregion?

8.
Hvor andre medarbejdere udover ovennævnte grupper (specificér gerne) har efter anbefaling fra kommunen valgt at blive hjemme i 14 dage fra arbejde efter hjemrejse fra en højrisikoregion?

9.
Får jeres medarbejdere med direkte borgerkontakt, som er blevet hjemsendt i 14 dage, løn, mens de er udelukket fra at gå på arbejde?
10.
Har I lukket en eller flere dagsinstitutioner, skoler, plejehjem eller andre institutioner på grund af smittefare forbundet med coronavirus?  – Hvis ja, hvor mange og hvilke?