Del artiklen:
- Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Statsministeren begik sin første fejl i en veleksekveret krisehåndtering ved pressemødet onsdag ved ikke at adressere risikoen ved hamstring som et boost af smittespredningen. Det bør give stof til eftertanke, skriver redaktør Steen Houmark i denne kommentar.

Af Steen Houmark, [email protected]

Onsdag aften trykkede statsminister Mette Frederiksen (S) på nedlukningsknappen med henblik på at reducere spredningen af coronasmitten covid-19.

I den sammenhæng sagde hun ord, der vil blive husket – blandt andet: “Vi står ikke i en fødevarekrise, der er ingen grund til at hamstre hverken rugbrød eller toiletpapir”.

Resultatet var, at en række danskere valgte at styrte direkte ned i forskellige detailbutikker og rive ned fra hylderne. 

Det er her, at man skal huske på, hvordan covid-19-smitte spreder sig. Det sker via person til person-smitte – hovedsageligt ved direkte kontakt og dråbespredning fra nys eller hoste. 

Risikoen er særlig stor, når man står og sidder tæt sammen, derfor er der jo bl.a. indført flere tog, så afstanden mellem borgerne kan øges.

Det kan man roligt sige ikke var tilfældet onsdag aften og torsdag morgen i en række butikker.

Måden vi hamstrer på, øger den potentielle smittespredning

Som en automatrefleks var vi ude og hamstre, men det farlige er sådan set ikke selve hamstringen, for vi har, som Mette Frederiksen ganske rigtigt sagde, ingen fødevarekrise.

Vi har en coronakrise med en ekstrem risiko for smitte, hvor det sidste, man skal gøre, er at stå i lange tætte køer i Netto eller andre butikker for at købe rugbrød og toiletpapir.

Alligevel skete det, og det kan undre, at Mette Frederiksen med den massive opgradering af pressemedarbejdere i ministerierne ikke forud for pressemødet har fået en fornuftig rådgivning på netop det punkt, som så ud til at ligge hende meget på sinde. 

Det har nemlig en helt særlig lemmingeffekt, når statsministeren understreger, at vi ikke skal hamstre.

Michael Hviid Jacobsen er professor ved Sociologi og Socialt Arbejde hos Aalborg Universitet og forklarer til nordjyske.dk om det, det handler om: Frygt.

”Mennesker, der er bange og bekymrede, handler ofte impulsivt og irrationelt. De ser worst case for sig og handler derefter. Selvom myndighederne officielt melder ud, at man ikke skal hamstre, så gør folk det for at være på den sikre side. Man kan sige, at de på individplan anvender det samme forsigtighedsprincip, som myndighederne anvender på nationalt plan,” siger Michael Hviid Jacobsen.

Mette Frederiksens første fejl bør give stof til eftertanke

Det, der kan undre, er, at både Mette Frederiksen og kommunikationseksperterne nær regeringen, som helt sikker ved at denne frygtmekanisme eksisterer, ikke gør noget for at forebygge den på så væsentligt et pressemøde.

På intet tidspunkt på pressemødet, hvor Mette Frederiksen endda er hele to gange vender tilbage for at understrege, at vi ikke har en fødevarekrise, og derfor ikke skal hamstre, bliver der sagt noget om, hvorfor man ikke skal hamstre.

Den simple udmelding og mulige verbale stopklods for at stoppe folks angstbaserede hamsteri er en endnu større angst. Angsten for det, vi alle har fokus på, coronavirus.

”Hamstring øger risikoen for smittespredning og smittespredning er det, vi prøver at reducere.” 

Det er næppe sikkert, det ville have stoppet alle de angstfyldte, men man kan ikke udelukke, at det ville have reduceret det kaos, man kunne se onsdag aften og torsdag morgen.

”Vi står på ubetrådt land. Vi har ikke prøvet det før. Kommer vi til at begå fejl? Ja, det gør vi. Kommer jeg til at begå fejl som statsminister? Ja, det gør jeg.”

Det sagde statsministeren kort før ordene: “Vi står ikke i en fødevarekrise, der er ingen grund til at hamstre hverken rugbrød eller toiletpapir”. 

Hermed begik hun måske den første fejl i en indtil nu veleksekveret håndtering af coronakrisen, hvor myndighedernes embedsmænd og fagfolk har stået for kommunikationen.

Vi kommer forhåbentlig ikke til at kunne se en direkte sammenhæng mellem stigning i smittede, og når inkubationstiden er ovre om ganske få dage, men det til trods bør episoden give anledning til refleksion hos statsminister og spindoktorer.