Del artiklen:
Lever Elsker Savner - er en ungdomsfilm fra 2020 om at finde sig selv i det kaos, som kaldes livet. Instruktør: Sine Skibsholt.
Lever Elsker Savner - er en ungdomsfilm fra 2020 om at finde sig selv i det kaos, som kaldes livet. Instruktør: Sine Skibsholt. - Foto: Fra filmen Lever Elsker Savner

Kulturlivet inviterer til vores aktive medvirken i det omfang, at det kan ske via de digitale medier, hvor vi ikke smitter hinanden med coronavirus.

Af Lene Vind, [email protected]

Mange af os har flyttet både arbejdsplads, skolestue, biograf, fitnesstræning og meget andet hjem i privaten, så vi undgår at smitte eller blive smittet med coronavirus. 

Sværere er det dog at flytte vores sociale og kulturelle liv, for den slags er bedst, når det foregår blandt mennesker.  Digitale læseoplevelser Heldigvis giver de digitale muligheder os forskellige tilbud om kulturelle oplevelser. Det digitale bibliotek har åbent, og netop nu er det måske en oplagt mulighed at lære eReolen at kende, for der er både børne- og voksenbøger, der er gamle kendinge og helt ny litteratur. Og så er der åbent 24/7 i www.eReolen.dk ”I Danmark er vi så heldige at have det digitale bibliotek. Her har covid-19 ingen adgang.
eReolen.dk er der altid åbent, så her kan vi med tabletten eller den bærbare logge ind og dykke ned i de mange muligheder. Vi kan også finde en masse godt til børnene på de unges digitale bibliotek på eReolenGo.dk, siger Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening. På eReolenGo.dk kan de unge logge ind på med deres UNI-login, hvis deres kommune har adgang.

Hvis den ønskede bog ikke er på eReolen, kan man prøve den guide bibliotekerne har lavet  eller måske finde inspiration til børns læsning på www.allelæser.dk

Se Danmarks største kunstsamling

Selvom dørene er lukkede og lyset slukket på Statens Museum for Kunst, kan alle fra Gedser til Skagen gå på opdagelse i museets store kunstsamling.

Vinduet til SMK’s onlinesamling, SMK Open, som blandt andet rummer 40.000 digitaliserede kunstværker, står nemlig altid åbent. 
Og hver dag i de kommende uger deler museet udvalgte kunstskatte, interviews med de ansatte og andre gode historier fra museet. Det sker på SMK’s digitale kanaler på Facebook, Instagram og Youtube. 
“Vi tager naturligvis situationen meget alvorligt og holder i øjeblikket museet lukket for gæster og ansatte ligesom resten af Kulturministeriets institutioner. Heldigvis har vi stadig mulighed for at dele vores kunstsamling online. Jeg tror, kunsten kan byde på tiltrængt stimulans for øjet, sjælen og tanken i en turbulent tid,” siger Mikkel Bogh, direktør for SMK.  

De seneste dage har SMK blandt andet brugt de digitale kanaler til at sætte fokus på kunstneren Vilhelm Hammershøi (1864-1916) og museets store samling af fransk kunst fra perioden 1900-1930. Omkring 30.000 af værkerne kan frit downloades, da de er Public Domain og altså ikke er omfattet af ophavsretten. Det betyder, at man kan bruge disse fotos, nøjagtig som man har lyst. Eksempelvis kan man printe sine egne kunstplakater, lave puder og t-shirts med kunsttryk eller bruge billederne på sin private hjemmeside. Virtuel biograf hjemme i stuen Fra onsdag 18. marts skulle en af verdens største dokumentarfilmfestivaler, CPH:DOX, have fyldt Københavns biografer med dokumentarfilm i alle afskygninger og fans fra nær og fjern. Men 220 film og filmskabere er sendt hjem og i stedet kommer CPH:DOX i en ny online version, hvor publikum kan opleve årets bedste dokumentarfilm og deltage i live-debatter hjemme fra sofaerne.  “De sidste fire døgn har vi arbejdet på at sikre en digital platform, der kan køre vores festival. Det er ikke mange dage og er tæt på en umulig opgave. Vi håber af hele vores hjerte, at alt fungerer, når tæppet går op”, siger festivaldirektør Tine Fischer. 

14 nye danske dokumentarfilm får også premiere på den digitale festival. Her kan publikum opleve ‘Lever elsker savner’ og ‘Songs of Repression’, der begge er udtaget til hovedkonkurrencen DOX:AWARD samt ‘En Splittet Familie’ af Mira Jargil og ‘Love Child’ af Eva Mulvad.Filmene vises i en virtuel biograf, hvor publikum kan købe billetter til lukkede filmvisninger med en begrænset kapacitet – præcis som i  en fysisk biograf. 

Biografen er åben i hele den planlagte festivalperiode fra 18. til 29. marts. Billetter til visningerne koster 45 kroner og kan ses af alle, der er bosat i Danmark. Det gode, gamle motto, som filmanmelder Ole Michelsen var kendt for, at film skal ses i biografen, får i den nuværende situation en ny betydning.