Del artiklen:
- Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Blå partier stikker til regeringen ved at sende en dagsorden i luften om forældres egenbetaling på dagtilbudsområdet. Spørgsmålet er om den luftballon er startskuddet til, at vi under nedlukningen får en mere almindelig politisk debat. Skriver redaktør Steen Houmark i denne kommentar

Af Steen Houmark, [email protected]

Danmark er lige kun en uge henne i nedlukningen af daginstitutionsområdet og allerede nu er der tegn på sprækker i den aftale, som at alle partier på nær Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti i har støttet i lovbehandlingen.

Den går ud på, at forældrebetalingen for daginstitutionspladse fortsætter frem til og med påske, hvis nedlukningen skulle blive forlænget med udgangen af marts.
Men nu mener flere borgerlige partier, at hvis lukninger fortsætter til længere end den 30. marts, bør forældrene ikke fortsat blive opkrævet egenbetaling.

Meldingen fra de borgerlige partier er interessant fordi, der nærmest har været radiotavshed og ukritisk opbakning til regeringens coronapolitik.

Spørgsmålet er om meldingen i forhold til daginstitutionsområdet er startskuddet til, at vi trods nedlukning får en mere “normal” politisk debat?

Venstre spiller på, at en LO-familie betaler dyrt for noget de ikke får

I det konkrete tilfælde omkring dagpasningen ønsker Venstre eksempelvis, at forældrene skal kompenseres, hvis kravet om lukning bliver forlænget.

“De her 14 dage er force majeure. Det er en krise, hvor alle må holde for. Men kommer vi længere hen end de første 14 dage, og det tyder meget jo på, så mener vi, at forældrene skal kompenseres for udgiften,” siger børne- og undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V).

Tal fra Finansministeriet viser, at et almindeligt LO-par, der har to børn i vuggestue og børnehave, skal betale 8,9 procent af hele familiens månedlige disponible indkomst, skriver Jyllands-Posten.

Der er opbakning til Venstres holdning i blå blok

“De fleste danskere kan ikke få passet deres børn, og derfor skal de heller ikke betale. Vi frygter, at folk begynder at melde deres børn ud af daginstitutionerne, hvis lukningerne varer ved,” siger finansordfører René Christensen (DF).

Hos De Konservative er de enige med de to partikolleger, om at betalingen bør stoppe.

Hos regeringens støttepartier afventer man om regeringen vil fortsætte lukningen af daginstitutioner og skoler. 

“Vi mener, at der må være en grænse for, hvor længe forældrene skal betale for en ydelse, som de ikke modtager, men hvor længe det tidsrum er, vil jeg ikke lægge mig fast på i dag, siger gruppeformand i Enhedslisten,” Jakob Sølvhøj, til avisen.

Læs også:
Coronastrategi får topkarakter, men der er spirende kritik