Del artiklen:
- Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kommunerne kan kun reducere i hjemmehjælpen ud fra en individuel vurdering af borgeren, og den frigjorte personalekapacitet hos leverandørene skal indgå i kommunernes coronaberedskab, skriver Sundheds- og Ældreministeriet i et notat.

Af Steen Houmark, [email protected]

OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvorledes private leverandører under frit valg var begyndt at indgå i kommunernes beredskab.

Læs også:
Leverandører af frit valg indgår i kommunernes beredskab

Det blev samtidig konstateret, at der hen over landet findes meget uens løsninger. Det kan hænge sammen med flere ting. 1) At kommunerne har været lagt ned af andre opgaver i forbindelse med coronaudbruddet. 2) At lovgivningen i forhold til at inddrage de private leverandører i beredskabet ikke har været klar.

Det er den nu.

Nødretsbekendtgørelsen med det mundrette navn: ‘Bekendtgørelse begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019’, trådte først i kraft i sidste uge, nemlig onsdag 18. marts.

Hvad betyder den så for kommunerne og leverandørerne af frit valgs ydelser?

OPS-indsigt har fået adgang til et notat fra Sundheds- og Ældreministeriet, hvor ministeriet selv fortolker og oversætter loven.

Med udgangspunkt i dels ministeriets notat og bekendtgørelsen gennemgås konsekvenserne for private leverandører af frit valg neden for.

Bekendtgørelsen breder sig over et stort område. Den skal nemlig både sikre, at der på det regionale sundhedsområde og det kommunale sundheds- og socialområde kan foretages den nødvendige prioritering af den behandlings-, pleje- og personalemæssige kapacitet i forbindelse med håndteringen af Covid-19. Det fremgår af bekendtgørelsens § 1.

Ser man alene i forhold til lovgivningen om frit valg af leverandør på hjemmeplejeområdet, servicelovens § 91, så er der en række ting, der er væsentlige at bemærke.

Der har i medierne været bragt historier om, at kommunerne nu suspenderer rengøring og praktisk hjælp til de ældre over en bred kam, men det er sådan set ikke lovligt.

Kommunerne kan ikke suspendere rengøring over en bred kam

I bekendtgørelsens § 9 står der blandt andet om kommunernes mulighed for at reducere og ikke suspendere rengøring og praktisk hjælp:

”Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at fravige trufne afgørelser efter servicelovens §§ 83, 83a, 84 og 86. Med fravige forstås, at kommunalbestyrelsen midlertidigt kan foretage hel eller delvis reduktion af ydelser, tilskud m.v., som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om efter servicelovens §§ 83….”

§83 er kendt som hjemmehjælpsparagraffen og den ”hovedparagraf” i serviceloven, der er berørt af frit valg af leverandør.

Af ministeriets fortolknings notat fremgår det, at det er afgørende, at der foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer forud for en beslutning om at reducere hjælpen helt eller delvist. 

Man kan altså ikke sidde på et rådhus eller i disse corona-tider i hjemmekontoret og trykke på en knap og så reducere eller fjerne eksempelvis rengøring. Den kommunale myndighed skal altså kun reducere i hjælpen, hvis den træffer en individuel afgørelse.

En sådan afgørelse foretages normalt efter to principper 1) at visitator har besøgt borgeren eller 2) at visitator på basis af informationer myndigheden har i forvejen eller får levere af to kanaler. Leverandøren, der kommer oftere i borgerens hjem eller borgeren selv.

Under coronaudbruddet må vi forvente, at den konkrete afgørelse om reducering af hjælp sker efter det sidste princip og i bredt omfang med inddragelse af leverandørens viden.

Det fremgår videre af ministeriets notat, at kommunens visitation i sin individuelle vurdering skal have en afvejning af, hvilke sundheds- og sikkerhedsmæssige risici der vil være forbundet med en reduktion af hjælpen, herunder hvilke sundheds- og helbredsmæssige konsekvenser det kan få for den enkelte ældre.

Samtidig fremgår det, at hvis kommunen træffer beslutning om at reducere i hjælpen, bør det angives for hvilken periode, beslutningen forventes at gælde, så både borgeren og eventuelle pårørende har noget at forholde sig til. 

Kommunerne skal anvende den personalekapacitet, der frigøres hos de private leverandører

I bekendtgørelsens § 8. stk. 3 om kommunernes mulighed for at undlade at tilbyde borgeren frit valg af leverandør til hjemmehjælp (§83), står der blandt andet:

”Kommunalbestyrelsen kan beslutte at undlade at efterkomme forpligtelserne i servicelovens § 91 om at tilbyde borgeren frit valg af leverandører til ydelser efter servicelovens § 83.”

Betyder det så, at man kan undlade at tilbyde borgeren frit valg af leverandør?

Ja, det gør det, men kun under de særlige forudsætninger, som fremgår af bekendtgørelsens § 7. Her står der bl.a., at kommunen kan fravige forpligtelser om frit valg, når det på baggrund af en samlet vurdering af kommunens samlede pleje- og personalekapacitet er nødvendigt i forbindelse med håndteringen af Covid-19 og de pågældende forpligtelser og rettigheder efter kommunalbestyrelsens vurdering, anses for at være af mere underordnet betydning i forhold til det pågældende kapacitetsbehov.

Det handler altså alene om, at ressourcebehovet for hjemmeplejefaglige kompetencer står over det frie valg.

Af Sundheds- og Ældreministeriets fortolkningsnotat fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal anvende den pleje- og personalemæssige kapacitet, der frigøres hos de private leverandører til at sikre hjælp til borgere med livsnødvendige, kritiske og akutte behov.

Kommunerne kan ikke benytte bekendtgørelsen til blot at stoppe for det fri valg

Det vil sige, en kommune kan ikke lukke ned for ydelser i det ene hjørne og så bede de private leverandører om at sende medarbejderne hjem for egen regning. De skal sådan set være en del af beredskabet, hvilket de skal honoreres for.

Det understreges eksplicit i notatet, at kommunen ikke kan benytte bekendtgørelsen til blot at stoppe hjælpen fra de private leverandører. Ligesom ministeriet skriver: ”Det er ligeledes ikke muligt at inddrage leverandører, som kommunalbestyrelsen ikke har kontrakt med.”

Den sidste sætning er interessant, for det understreger, at de private leverandører ikke er i konkurrence om de andre opgaver, som måtte tilflyde de private leverandører i forbindelse med, at de indgår i beredskabet på hjemmeplejeområdet.

Det bemærkes afslutningsvis, at bekendtgørelsen er udstyret med en såkaldt solnedgangsklausul, hvilket betyder, at den ophæves med udgangen af 2020. 

Link til bekendtgørelsen