Del artiklen:
Centerchef Helene Probst fra Sundhedsstyrelsen fortalte om 11 gode råd til trivsel og mental sundhed under et pressemøde onsdag, men det er langt fra en tilstrækkeligindsats, skriver radaktør Steen Houmark
Centerchef Helene Probst fra Sundhedsstyrelsen fortalte om 11 gode råd til trivsel og mental sundhed under et pressemøde onsdag, men det er langt fra en tilstrækkeligindsats, skriver radaktør Steen Houmark - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Tiden er inde til, at regeringen prioriterer andet end angst for virusspredning. Der er brug for en konkret indsats for de millioner af danskere, der er hjemsendt, hvor omstilling til lediggang fordrer mere end 11 råd om mental sundhed, skriver redaktør Steen Houmark i denne kommentar.

Af Steen Houmark, [email protected]

Krigen mod coronavirus har været kompromisløs. Så kompromisløs, at regeringen har undladt at lade økonomiske hensyn indgå i overvejelserne over for de sundhedsfaglige svar på krisen.

Det er nu 14 dage siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede landet. Siden da har regering, myndigheder og medier haft et stort fokus på et hav af strategiske indsatser.

Man har i hyper-speed-tempo udrullet massive lovgivningsmæssige ændringer fra Folketinget, og regeringskontorer ud til den fjerneste afkrog af velfærdssamfundets institutioner.

Millioner af mennesker er blevet sendt hjem fra arbejder og institutioner, medens dem vi kender som samfundets frontsoldater, er bragt i stilling under ledelse af lokalstrategiske beredskabsenheder i kommuner og regioner. Her knokles der virkelig for at forberede, implementere og effektuere et lovkompleks, som under normale omstændigheder ville have taget år at gennemføre.

‘Min far og jeg passer køkkenet’

Disse coronaudbruddets helte takkes ofte ved diverse pressemøder og interviews.

”Min mor er kanonføde i en krig, der ikke er begyndt, og min far og jeg passer køkkenet.” Sådan udtrykte en ung mand, som jeg talte med i går. Han er som mange andre hjemsendt, uden egentlig at kunne bidrage i det store slag.

På twitter og andre sociale medier begynder vi at udvikle en udbredt galgenhumor, hvor folk eksempelvis beskriver det absurde liv med et glimt i øjet, hvor menuen til aftensmaden består af Nutella eller chips – ikke fordi man er hjemsendt – men fordi man sidder alene og er single.

De sociale medier giver på den led mulighed for at slippe damp ud, men udtalelserne er også et signal om, hvilket pres der befinder sig langt under den strategiske helikopters vinger i græs- og harehøjde.

Kæden hopper af. Hvem har tænkt på de hjemsendte?

I går kunne man så forstå på onsdagen pressemøde, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet 11 råd for mental sundhed. Rene banaliteter, som på ingen måde virkede særligt forberedt fra centerchef Helene Probst fra styrelsen, da hun forelagde dem.

Senere kunne man så forstå, at Sundhedsstyrelsen i de kommende uger vil sætte fokus på den mentale sundhed i undergrupper som kronisk syge, ældre og ensomme.

Og det er her, kæden hopper af.

Hvad med de almindelige borgere – dem der er hjemsendt? Dem, der næsten kun lige er i færd med at omlægge deres dagligdag, hvor begrænsningerne i bevægelsesfriheden og alvoren i situationen banker ind i den mentale sundhed, som en damphammer.

Her har man brug for redskaber til at håndtere og imødegå den stresstilstand, der kan opstå ved det, man kan beskrive som lediggang.

Lediggang er roden til alt ondt

Lediggang blev i min barndom betragtet som roden til alt ondt. Det behøver den ikke at være, men efter Mette Frederiksens nedlukning af Danmark blev henvendelser til kvindekrisecentre fordoblet fra den ene dag til den anden. Det fortæller bl.a. Sine Gregersen, der er sekretariatschef hos Lev Uden Vold, til DR.

Lidt firkantet kan man sige, at corona frustrerer far, og så får mor tæsk. Og hvad er så automatreaktionen fra myndighederne? Flere penge til flere pladser på krisecentrene og ikke så meget som en indikation af, hvad man har i tankerne på helikopterniveau for at stoppe denne udvikling.

Coronaledelse fordrer to positioner samtidig

For ni dage siden skrev jeg, at coronaledelse fordrer to samtidige ledelsespositioner. Den på balkonen, borgmuren og i helikopteren – og så den på jorden, i græs- og øjenhøjde med dem, der lige nu bare venter, og som egentlig gør en lige så stor indsats, som dem der er sent i front. Perspektiverne er blot meget forskellige, og det samme bliver ledelsesindsatsen

Vi mangler fortsat, at landets ledelse meget aktivt også fokuserer på indsatsen i harehøjde. Det er ikke tilstrækkeligt med 11 råd givet på et pressemøde eller en hot-line.

Læs også:
Corona-ledelse: At kunne befæste borgmuren og opretholde et dagligliv

Der er brug for en operationel indsats i harehøjde for at understøtte helikopterstrategien

Der er brug for en strategisk indsats ved jorden. Ser man på dagens nyheder vil man iagttage, at medierne i stor stil beskæftiger sig med forskellige tilbud i form af hot-lines og videokonsultationer med psykologer.

Det er rigtig godt og hjælper forhåbentlig de borgere, der har behov for det, men hvor højt prioriterer regeringen en indsats, der har til hensigt at reducere spredningen af stress, angst og uro i befolkningen på samme måde som coronavirus?

Det spørgsmål kan man ikke få svar på ved at læse regerings og myndigheders strategier for coronaindsatsen. Her mangler man klart den anden position inden for coronaledelse.

Det, det handler om, er  at få nye værktøjer ud til millioner af mennesker, så de kan finde nye holdepunkter i dagliglivet, så det fungerer i en situation, hvor landets ledelse reelt set har sat dem i en form for isolation, hvor bevægelsesfriheden bliver stadig mindre.

Her tænker jeg bl.a. på, at Folketinget i de nærmeste dage skal behandle et nyt hastelovforslag, hvor regeringen vil give sig selv mulighed for hurtigt at kunne tage endnu hårdere midler i brug i kampen mod corona.

Læs også:
Kan man også blive psykisk syg af coronavirus?