Del artiklen:
(Arkiv)
(Arkiv) - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En del botilbud har nægtet unge handicappede adgang til egen bolig efter besøg uden for botilbuddet. Det har man ikke lov til, understreger Social-og Indenrigsministeriet i et brev til alle kommuner, men helt så enkelt er det alligevel ikke.

Af Steen Houmark, [email protected]

”Corona-regler fejlfortolket: Laura nægtet adgang til egen bolig i strid med loven”.

Det er overskriften på en artikel på DR, som i går blev kraftigt delt på de sociale medier blandt forældre og søskende, der savner en bror eller søster, der enten er anbragt eller opholder sig på et bosted.

Baggrunden er en konkret sag om en ung kvinde, Laura, der har autisme, og som bor på et botilbud i København. Her har personalet meddelt kvindens mor, at hvis hun tager Laura med hjem på besøg, ja så kan Laura ikke komme tilbage til sit bosted af hensyn til smitterisikoen.

Sagen er ikke enestående. Det bekræftes af en række botilbud, som NB-Nyt har talt med. En botilbudsleder udtrykker det således: ”Vi har jo ansvaret for nogle af samfundets svageste borgere, så det vi har gjort, er et forsøg på at reducere smittekæderne, så meget som muligt.”

Hos LOS, Landsorganisationen for Sociale Tilbud, kender man også til situationen.

”Det handler om, at de sociale tilbud har arbejdet lynhurtigt og eksekveret før lovgivning og cirkulærer var klar til at retningsgive om den trusselssituation som coronavirus udgør for nogle af samfundets svageste. Det har medført, at de sociale tilbud har været hurtigere end lovgiver, og implementeringen er på den led en kant skarpere, end det ministeriet fortolker,” siger direktør Michael Graatang fra LOS.

Handicappede kan ikke nægtes adgang til egen bolig, men i konkrete tilfælde kan det være et problem

Det bekræftes af Social- og Indenrigsministeriet, at man den seneste tid fået et stigende antal henvendelser fra pårørende og interesseorganisationer om netop den problematik, der er beskrevet omkring Laura. Det har medført, at ministeriet har skrevet et brev til samtlige kommuner for at præcisere reglerne.

Ministeriet anerkender i brevet, som NB-Nyt har adgang til, at eksempelvis botilbud ud fra en helt forståelig bekymring for personalet, familien og de øvrige beboere på tilbuddet har indført regler, der ikke gør det muligt for beboer at komme tilbage til deres egen bolig, hvis de tager på besøg hos familien.

Ministeriet understreger dog, at et barn, ung eller voksen, der har ophold på for eksempel et botilbud og vender tilbage efter et besøg hos familien, ikke kan nægtes adgang til sin bolig.

Michael Graatang anerkender, at borgere naturligvis skal have ret til at komme ind i deres egen bolig, men understreger samtidig, at det bliver mere komplekst, desto mere specialiserede udfordringer man står med i forhold til gruppen af stærkt handicappede og udfordrede borgere.

Han udelukker derfor ikke, at der kan opstå situationer, hvor eksempelvis sociale tilbud med meget lungesvage må tage fat i myndigheder som Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på individuelt og konkret at få afklaret, om man af hensyn til smitterisikoen på det enkelte tilbud kan udelukke udfordrede handicappede borgere fra egen bolig.

De pårørende kan fortsat lukkes formenes adgang

Det kan godt være, at den unge handicappede i et botilbud må vende tilbage til sin bolig efter et besøg hos for eksempel forældrene, men de pårørende kan fortsat formenes adgang. Det fremgår tydeligt af dels bekendtgørelsen, dels politiets hjemmeside om corona, hvor man blandt andet skriver:

”Der er indført stop for besøg på plejehjem, sygehuse, bosteder m.v. foreløbigt til og med 13. april 2020. Ændringerne har udgangspunkt i Bekendtgørelse om afspærring og besøgsrestriktioner på plejehjem og sygehuse. Stoppet gælder både fællesarealer og beboernes egen bolig. Tiltaget sker for at mindske smittespredning med coronavirus/Covid-19 og for at beskytte svage og udsatte borgere for potentielt livstruende sygdom.”

Magtanvendelsesregulativerne under pres

Formanden for socialchefforeningen, Helle Linnet, har tidligere til Altinget gjort opmærksom på, at der kan opstå situationer, hvor man er nødt til at tage stilling til, i hvilket omfang man må låse døren for en borger. Altså inde i botilbuddet.

”Det er et spørgsmål om magtanvendelsesregulativerne. Og det er noget af det næste, jeg tror, man kommer til at skulle forholde sig til,” siger hun.

Som mulige eksempler nævner hun personer med svær demens eller udadreagerende autisme.

”Vi satser langt hen ad vejen på, at vores meget dygtige personale med deres pædagogiske indsats kan skærme rigtig meget. Men der kan være områder, hvor det kan blive rigtig svært. Og så må vi forholde os til det der,” siger Helle Linnet.

Brug af magt skal samtidig altid bero på en konkret vurdering af situationen og skal altid ske i form af de mindst indgribende indsatser muligt.

Nødret kan blive nødvendigt

I en orienteringsskrivelse til kommunerne om Covid-19-tiltag, som NB-Nyt har adgang til, peger Social og Indenrigsministeriet på, at det kan være nødvendigt at bringe ”nødretslignende” overvejelser i spil, hvis ikke magtanvendelsesreglerne strækker i en konkret situation.

Det vil Thomas Elholm, professor i strafferet ved Københavns Universitet ikke afvise, at ministeriet kan have ret i. Han siger til Altinget:

”Det afgørende er, at hvis det på nogen måde skal kunne falde ind under nødværge eller nødret, så er det, fordi man antager, at det konkret er meget farligt for en eller flere personer at blive smittet. Det kan ikke ske med henvisning til den almindelige smittefare.”

Thomas Elholm understreger, at en egentlig indelåsning af en borger vil være en meget indgribende foranstaltning. Efter de almindelige nødretlige regler øger det kravet til farligheden af den situation, man søger at undgå, og nødvendigheden af at låse døren.