Del artiklen:
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mens kommunerne kæmper for at få overblik over corona-udgifterne, kan de forudse faldende indtægtsgrundlag i 2021. Politiske løfter og udligningsforhandlinger kommer under pres.

Af Peter Risager, Researcher, [email protected]
og Uffe Gardel, [email protected]

Corona-epidemien har kastet landets kommuner ud i en hidtil uset økonomisk usikkerhed.  Lige nu arbejder kommunerne for at dække de pludselige behov, som epidemien skaber, og der venter dem øgede udgifter på grund af stigende ledighed. 

Det er merudgifter, de ikke kan være sikre på at få dækket, eftersom den statslige kompensation vil ske via bloktilskud og beskæftigelsestilskud, men oveni kommer en usikkerhed om 2021-budgetternes indtægtsgrundlag.

”De væsentligste udgifter, vi får i forbindelse med Covid-19, er dem, vi har her og nu direkte, særligt til pleje omsorg og til sundhedsområdet,” siger Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K).

Udgifterne går til så forskellige ting pleje af borgere, der udskrives ekstraordinært tidligt fra hospitalerne, og til døgnbemanding af et herberg.

”Det er de direkte udgifter, men så er der indtægtssiden,” siger Benedikte Kiær.

”Vi er i høj grad en oplevelses- og kulturkommune, hvor ikke-kommunale institutioner er med til holde gang i vores erhvervsliv. Og alt det er lukket fuldstændigt ned. De faldende indtægter breder sig som ringe i vandet i vores erhvervsliv, og det giver os øgede udgifter, men det vil fremadrettet også påvirke vores skatteindtægter. Vi har statsgaranti, så det bliver ikke i 2020, vi oplever det, men jeg gruer lidt for budgetforudsætningerne for 2021, og det er særligt indtægtssiden, jeg er bekymret for. ”

Hjælp fra staten er ikke nødvendigvis en løsning, for statskassen bliver belastet nu.

”Vi må bare se i øjnene, at alt det, der blev lovet før krisen af mange partier, det bliver utrolig svært at indfri – tilbagetrækning, for eksempel – det bliver nok ikke ‘Arnes’ tur nu, men også rettigheder til ældre, børnefamilier og på det specialiserede socialområde. Det bliver vi nødt til at tage en snak om, hvordan vi håndterer. For jeg tror ikke, jeg er den eneste borgmester, som står med et budget med rigtig mange usikkerheder,” siger Benedikte Kiær.

 Løfter holder ikke

Og det har Helsingørs borgmester helt ret i, mener Per Nikolaj Bukh, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

”Der er nogle politikere, som på et tidspunkt skal vågne op til virkeligheden og finde ud af, at hvis man nu i sin iver har overbudt modparten og krævet 40.000 om måneden i lønkompensation, så har man solgt en skattenedsættelse. Skattelettelser er totalt forduftede nu, og vi kigger på en servicenedgang i stedet,” siger han.

De aktuelle udgifter lånefinansierer staten, men gælden skal betales tilbage. Og de penge forsvinder ud af råderummet.

”Dette er noget, som kommer til at påvirke os i lang tid fremover. Og mere end vi oplever. Vi vender på et tidspunkt tilbage til det gamle forbrug, men vi ser ikke de serviceforbedringer eller forbrugsforøgelser, vi kunne have fået (uden epidemien).”

Også produktionskommuner kommer til at lide tab og har aktuelt stor usikkerhed, for også produktionsarbejdspladser lukkes ned i hastigt tempo.

”Trekantsområdet er et produktionscentrum, der rammes særligt hårdt lige nu. Produktionsarbejdspladser lukkes hurtigt ned, fordi ordrebøgerne står tomme mange steder, så ledigheden stiger mere end landsgennemsnittet,” siger Kolding Kommunes kommunaldirektør, Thomas Boe.

”Hvis man følger den normale fordelingsnøgle, står Kolding Kommune med en stor udfordring.”

I en anden stor jysk kommune, nemlig Esbjerg, beskriver økonomichef Eddie Dydensborg en uoverskuelig situation.

”Vi følger ledighedstallene nøje, men har på nuværende tidspunkt ingen konkrete antagelser om situationen,” siger han.

”Det giver os en generel sikkerhed, at staten går ind og kompenserer. Det har gjort, at vi kan fremrykke anlægsinvesteringer.”

Udligning under pres

På sigt kan hele situationen lægge et pres på udligningsforhandlingerne.

”Billedet er uoverskueligt, men dette kommer til at interagere med hele udligningsmodellen,” siger Per Nikolaj Bukh.

”Hvis vi nu antog, at en kommune som Rudersdal blev ramt meget på indtægtssiden både fra borgere og virksomheder, så vil den komme til at ligge et andet sted i forhold til knækkene i regeringens udligningsmodel, og så skal de bidrage mindre. Men så er der jo nogle andre, som skal bidrage mere.”