Del artiklen:
På Kanonskolen tager lærerne ud på de sociale tilbud og laver udeundervisning.
På Kanonskolen tager lærerne ud på de sociale tilbud og laver udeundervisning. - Foto: Tommy Kofoed/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Interne skoler for samfundets udsatte kan være potentielle epicentre for smittespredning. Alligevel beder børne- og undervisningsministeren samt formanden for KL’s Børne- og undervisningsudvalg i et fælles brev skolerne om fortsat at holde åbent. Det har skabt undren blandt skoledere.

Af Steen Houmark, [email protected]

Siden mandag 23. marts har private, interne skoler og dagtilbud for udsatte børn og unge været lukkede som følge af coronaudbruddet.

Regeringen og KL har flere gange givet udtryk for i forskellige skrivelser, at det ikke bliver de udsatte børn og unge, der kommer til at betale prisen for lukningen af de danske samfund.

Derfor har Undervisningsministeriet opsat en række kriterier for nødpasning af børn og unge med særlige udfordringer.

Men hvordan foregår undervisningen af denne gruppe unge egentlig? Er det sådan, at de unge dukker op på deres skole som sædvanlig, eller hvordan håndterer man lige det rent praktisk?

Potentielle epicentre for smittespredning

På Kanonskolen, som er en del af Fonden Kanonen, modtager man normalt elever fra en lang række andre sociale tilbud – i alt fra 11 enheder.

Gruppen af elever på Kanonskolen består af 35, de mest sårbare og udsatte elever man kan tænke sig. De er anbragt af kommuner fra hele landet.

Der er tale om unge, hvor de selv på udskolingsniveau ofte har et kognitivt funktionsniveau som 4-7-årige. Det vil sige, de er ekstremt behovs- og impulsstyrede. Fælles for dem alle gælder, at de har mellem en til fire diagnoser udover et anbringelsesgrundlag, som kan være udadreagerende adfærd, kriminaliserende adfærd, stofmisbrug, selvskadende adfærd eller krænkeradfærd.

Det er denne målgruppe, som ifølge Udervisningsministeriets kriterier skal tilbydes nødpasning.

Kanonskolen har vurderet, at undervisningsmetoden for denne gruppe i udgangspunktet er fjern- og hjemmeundervisning. Vurderingen er sket i samråd med de sociale tilbud, der sender elever til skolen.

Det har man gjort ud fra en betragtning om, at hvis de kom i skolen, ville man på Kanonskolen ikke kunne forhindre smittespredning i større stil.

Ud fra den betragtning kan man godt betragte nogle interne skoler som potentielle epicentre for smittespredning.

På Kanonskolen følger man statsministerens råd og bryder smittekæderne

Et af de store problemer med denne målgruppe er i forvejen hygiejne, hvad enten de unge ikke har lært om det hjemmefra, eller ikke forstår vigtigheden af den.

Det betyder, at hvis man fastholdt, at eleverne skulle møde op på Kanonskolen, ja så ville et tilfælde af uopdaget corona kunne spredes med lynets hastighed til samtlige af de 11 enheder, der dagligt sender børn og unge til Kanonskolen.

Smittekæderne ville ganske enkelt multipliceres meget hurtigt. Det gjorde statsminister Mette Frederiksen (S) klart på pressemødet 17. marts, hvor hun bl.a. sagde:

”Det er afgørende, det er helt afgørende, at vi får brudt smittekæden nu! Hvis en person smitter tre andre, og de hver især smitter tre, så er ni personer smittet. Og hvis de ni igen smitter tre, så er vi på næsten 30 smittede, og herefter går det rigtigt stærkt.”

Det er præcis det tankesæt, Kanonskolen har fat i, for hvad betyder det, hvis en sådan spredning opstår på en intern skole,? Hvis for eksempel smitte af personale og muligheden for at skaffe kendte vikarer slipper op på de enkelte botilbud?

”Her har vores konklusion konklusion været, at det ville stikke brand i elevernes grundlæggende problematikker med risiko for øget angst, overgreb mellem de unge og rømningsforsøg med risiko for yderligere smittespredning rundt i landet,” siger Jeppe Holmboe Juul, der er skoleleder på Kanonskolen.

Tre elementer der sikrer fortsat undervisning

Kanonskolen har derfor sammen med de sociale tilbud strikket en dagligdag sammen med følgende elementer: 

  • Fjernundervisning via undervisningsplatforme, video, telefon, sms med både elever og pædagoger. Underviserne er i dialog med elever, som har vendt døgnrytmen, og som er klar til undervisning både eftermiddag og aften.
  • Skolens medarbejdere tager ud på afdelingerne og laver ude-undervisning, hvor vi prøver at fange elevernes interesse for både den konkrete undervisning og for fjernundervisningen.
  • Et team af ledere og lærere koordinerer den daglige indsats, hvor man via videokonferencer justerer den løbende indsats og deler erfaringer i løbet af skoledagen.

Virkeligheden er, som Jeppe Holmboe Juul beskriver det, at lærerne knokler i en uvant ramme og oplever en langt hårdere ramme at agere i, end de er vant til, men de udviser mod og virkelyst.

”Vi oplever, at vores metode giver mening for både eleverne og de sociale tilbud.”

Fællesbrev fra KL og ministeriet vækker undren

30. marts udsendte Undervisningsministeriet og KL så i fællesskab et brev til alle landets interne skoler, hvor man på den ene side roser personalet for deres indsats, men på den anden side også løfter et advarselssignal, idet man blandt andet skriver:

”Der er i lovgivningen og bekendtgørelserne, som følger af COVID-19, taget forskellige hensyn, der skal sikre indsatsen for de udsatte børn og unge og deres familier. … I lyset af den seneste udvidelse af lukningen … vil vi gerne bede jer genbesøge jeres udmøntning af reglerne, herunder om der er børn, som i lyset af udvidelsen, skal fortsætte i det tilbud de anvender til dagligt.”

I brevet, som er underskrevet af Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister, og Thomas Gyldal Petersen (S), formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, forudsætter man, at det er godt, at elever med særlige udfordringer som dem på Kanonskolen møder fysisk op på skolen.

OPS-Indsigt har talt med flere skoleledere blandt de private tilbud, og her oplever man, at brevet er uklart og rammer helt ved siden af virkeligheden. ”Den løftede pegefinger er pakket ind i sirup”, siger en leder til baggrund.

En af de skoleledere, hvor brevet falder for brystet, er Jeppe Holmboe Juul. Han oplever klart, at man på Kanonskolen netop har forsøgt at se hele vejen rundt. Både i forhold til samfundet og smittespredningen, men også individuelt i forhold til den enkelte elev.

Skoleleder: Minister og KL skærer alle over en kam

Jeppe Holmboe Juul påpeger, at de specialiserede private, interne skoler er yderst komplekst sammensat og kan have vidt forskellige udgangspunkter i forhold til at handle med samfundssind under coronapandemien, og netop derfor finder han brevet påfaldende.

”Når jeg læser det udsendte brev, får jeg en oplevelse af, at det skærer alle de forskellige tilbud over én kam”, siger han og fortsætter.

”Det er som om, de slet ikke har øje for, hvor specialiseret, individuel og omstillingsparat en indsats der leveres af skoler som vores, og i hvor høj grad, vi har fokus på både at hjælpe de sårbare og udsatte elever – og stoppe corona.”

Han påpeger, som statsministeren har gjort flere gange, at Danmark befinder sig i en tid, hvor vi ikke kender alle svar på forhånd, men skal træffe løbende valg og justeringer, og derfor vil lovgivningen også skulle ses i sammenhæng med hver enkel skole, og indsatserne skal tilpasses målgrupperne individuelt.

”Jeg håber, der opstår respekt omkring vores indsats i forhold til elevtrivsel og sundhedsfaglig tryghed med individuel tilpasning, frem for at alle skæres over en kam og holdes op på, at skolens fysiske lokalitet skal være åben for elever. Skolerne er åbne. Undervisningen omstruktureret,” siger Jeppe Holmboe Juul.

KL: Det er på ingen måde en kritik, men et udtryk for opmærksomhed

OPS-Indsigt har henvendt sig til medunderskriver Thomas Gyldal Pedersen, der både er borgmester i Herlev og formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.Vi har i den sammenhæng spurgt ind til, hvad der er baggrunden for det lange brev med den slet skjulte kritik af alle specialskoler.

KL svarer i en mail til redaktionen:

”Brevet skal på ingen måde tages som en kritik af det arbejde der pågår. KL er på den led helt sikker på, at de enkelte skoler gør en kæmpe indsats for at løfte opgaven. Brevet er alene et udtryk for, at man både i ministeriet, men også fra KL`s side er meget opmærksom på, at vi er inde i tredje uge af nedlukningen. Med udgangspunkt i den uvante situation og målgruppen taget i betragtning er det derfor anbefalelesværdigt, at man som skole lige revurderer indsatsen i forhold til de enkelte elever.”

Kort om interne skoler

Interne skoler har traditionelt været en skole tilknyttet et socialt tilbud eller en døgninstitution for børn og unge. Typisk lå skolen på samme matrikel som opholdsstedet eller døgninstitutionen, og det var kun de anbragte børn, der blev undervist på skolen.

De sidste 5-10 år er der sket en rivende udvikling på området. En lovgivning fra 2013 stillede krav om, at de interne skoler som minimum skal have ti elever, og at de skal tilbyde eleverne samme fagrække og samme adgangsprøver som den almindelige folkeskole.Det har betydet, at man i dag har skoler som Kanonskolen, der optager elever fra flere/mange forskellige lokationer.