Del artiklen:
Bibliotekerne i Nordsjælland er lukkede lige nu, men det er her de fleste brugere optræder i flg. de seneste tal fra Danmarks Statistik.
Bibliotekerne i Nordsjælland er lukkede lige nu, men det er her de fleste brugere optræder i flg. de seneste tal fra Danmarks Statistik. - Foto: NB-Medier

Når bibliotekerne åbner igen er køen af bibliotekslånere størst i Nordsjælland og mindst i Vestjylland. Det fremgår af ’Kultur 2019’ fra Danmarks Statistik.

Af Lene Vind, [email protected]

En veluddannet kvinde fra Nordsjælland med et par fysiske bøger i håndtasken vil højst sandsynlig være først til at gå gennem døren i den lokale biblioteksfilial, når den genåbner efter coronakrisen. Det viser nye tal fra DST.

Danmarks Statistik har udgivet publikationen ’Kultur 2019’, der som noget nyt også beskriver danskerne kulturvaner. Tallene fra tabellerne viser også, at stigningen af digitale udlån på bibliotekerne var 140 procent fra 2014 til 2018. Da alle tal viser udvikling i kulturlivet før Covid-19, vil statistikken for digitale udlån selvfølgelig eksplodere, når vi får de nyeste tal. Individbaserede tal

’Kultur 2019’ indeholder et temakapitel, som giver en forsmag på en ny individbaseret biblioteksstatistik, der offentligøres første gang i sin helhed i andet kvartal 2020. Kapitlet viser lånemønstre for biblioteksmaterialer fra landets folkebiblioteker og eReolen på tværs af befolkningsgrupper. Det er i denne statistik, at kvinden fra Nordsjælland dukker op.

Den individbaserede statistik referer til en låner defineret efter kriterierne i boksen nederst i artiklen. I statistikken fremgår det, at i Nordsjælland lånte 18 procent af befolkningen materialer, svarende til 65.000 personer, mens det gjaldt 12 procent af befolkningen i de tre andre landsdele. I alle landets landsdele lånte lånerne i gennemsnit mellem 9 og 10 materialer.

Fordeling af lånere på landsdel og lånertype. 4. kvartal 2019 (Figur 1.4, side 12)

null

Fleksibilitet i udlånsmuligheder

Temakapitlet viser, at 14 procent af den voksne befolkning låner biblioteksmaterialer, og at størstedelen af lånerne udelukkende låner fysiske materialer. Det viser også, at en stor del af det samlede udlån foretages af få lånere, og at der er forskel på udbredelsen af bibliotekslån og lånemønstre i forskellige befolkningsgrupper. 

Publikationen kommer også frem til følgende resultater: 

  • De færreste lånere låner mange biblioteksmaterialer, mens mange lånere låner få materialer. Det betød, at 10 procent af lånerne stod for 45 procent af det samlede udlån, mens de resterende 90 procent af lånerne stod for 55 procent af det samlede udlån. De lånere, der lånte flest materialer, lånte i gennemsnit 43 biblioteksmaterialer, mens de resterende 90 procent af lånerne i gennemsnit lånte 6 materialer. 

  • Vestjyske lånere holder sig i højere grad til digitale materialer end andre lånere. 26 procent af lånerne lånte kun digitale materialer, hvilket er 8 procentpoint flere end på landsplan. 

  • Det er mere end dobbelt så udbredt blandt kvinder som mænd at låne biblioteksmaterialer. 19 procent af den kvindelige del af befolkningen lånte materialer, mens det gjaldt 9 procent af den mandlige. De lånte til gengæld næsten lige mange materialer, hhv. 10 og 9. 

  • Det er langt mere udbredt at låne biblioteksmaterialer blandt personer af dansk oprindelse end indvandrere og efterkommere. Andelen af lånere var 15 procent blandt personer af dansk oprindelse, 7 procent blandt indvandrere og 11 procent blandt efterkommere. Lånere af dansk oprindelse lånte i gennemsnit 10 materialer, indvandrerne lånte 9, mens efterkommerne lånte 7 biblioteksmaterialer. 

  • Andelen af lånere er næsten fire gange så høj i den del af befolkningen, der har en uddannelse på bachelorniveau eller højere som i den del, der har en grundskole eller forberedende uddannelse som højst fuldførte uddannelse. 26 procent af befolkningen med en længere uddannelse lånte biblioteksmaterialer, mens det gjaldt 7 procent med en grundskole eller forberedende uddannelse. 

Fakta: Populationer

Temakapitlets omtale af lånere dækker alle personer på 18 år og derover, som indgår i Danmarks Statistiks befolkningsregister, og som har foretaget mindst ét fysisk eller digitalt lån af biblioteksmateriale fra et folkebibliotek eller eReolen i løbet af fjerde kvartal 2019.
Antallet af lånere er 658.000 personer. I nogle tilfælde skelnes der mellem lånere, som kun låner fysiske materialer, lånere, der kun låner digitale materialer, og lånere, som låner begge typer af materialer.
Populationen af lånere, der kun låner fysiske materialer, består af 457.000 personer, populationen af lånere, som kun låner digitale materialer, består af 119.000 personer, mens populationen af lånere, der låner begge typer af materialer, består af 81.000 personer.
Alle personer på 18 år eller derover, som indgår i Danmarks Statistiks befolkningsregister, refereres til som hele befolkningen. Populationen består af 4.670.000 personer. 

Kilde: Kultur2019