Del artiklen:
Selvom landet nu lukkes langsomt op er der fortsat stor risiko for at hjælpepakkerne ikke når frem og virksomheder må lukke fordi myndighederne er for langsomme.
Selvom landet nu lukkes langsomt op er der fortsat stor risiko for at hjælpepakkerne ikke når frem og virksomheder må lukke fordi myndighederne er for langsomme. - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Mange SMV’er oplever, at der er gået bureaukrati i hjælpepakkerne. Noget, der skulle være en akuthjælp, lader vente på sig. ‘Vi har søgt tre hjælpepakker, men endnu ikke fået svar,’ siger Freddy Hejgaard, der ejer tre tvangslukkede virksomheder.

Af Steen Houmark, [email protected]

Staten har afsat milliarder til hjælpepakker, så erhvervslivet kan overleve coronakrisen.  Men hvordan har de sidste fire-fem uger egentligt set ud for en ganske almindelig erhvervsdrivende i SMV-størrelsen?

Det er OPS-Indsigt dykket ned i og blandt andet interviewet Freddy Hejgaard, der ejer tre tvangslukkede virksomheder, inden for frisør- og fitnessbranchen og samtidig er bestyrelsesformand for en privat plejevirksomhed.

Læs også:
Plejevirksomheder: Med i front uden hjælpepakker


Tre tvangslukkede virksomheder

Siden de tre virksomheder – en frisør og to sportsvirksomheder – lukkede ned, har alle hans 35 ansatte været hjemsendt. Det betyder, han har stået de fleste funktioner selv.

Den sværeste del ved nedlukningen har været at bedrive direkte ledelse af de hjemsendte medarbejdere.

”At håndtere og støtte om deres usikkerhed og tage vare på deres velbefindende. At have en ukendt tidshorisont, hvor du hver dag kæmper for overlevelse, men ikke ved, om det vil slå til, har været opslidende.” siger Freddy Hejgaard.

Værdien af hjælpepakkerne ligger lige nu på et lille sted

”Det er da godt, at I har hjælpepakkerne, at I er dækket ind og der bliver holdt hånd under jer.”

Det udsagn har Freddy Hejgaard mødt et utal af gange den seneste måned. Selv er han mere afmålt i forhold til værdien af hjælpepakkerne.

”Det er korrekt, at hensigten er til stede, og det er korrekt, at samfundet rækker ud mod virksomhederne og ønsker at bevare så mange som muligt. Men virkeligheden føles og er noget anderledes i praksis,” siger han.

Myndighederne udmønter hjælpepakkerne for langsomt

Hjælpepakkerne er kommet hurtigt i stand, og det gør, at der er ret stort rum til fortolkning og ganske få at spørge til råds.

Ministerier og brancheforeninger som Dansk Industri og Dansk Erhverv har gjort en masse, men alligevel er oplevelsen blandt mange af de SMV-ejerledede virksomheder, OPS-Indsigt har talt med, at der, hvor du kan få hjælp og spørge om vejledning, opleves svarene ofte begrænsede.

Freddy Hejgaard er bankuddannet og har HD fra CBS i økonomi, ligesom han har mange års erfaring med økonomistyring og bogføring. Han finder myndighedernes praktiske udmøntning af hjælpepakkerne bekymrende.

Der er ganske enkelt for langt mellem Christiansborgs lovgivning og den praktiske udmøntning i forhold til erhvervslivet.

”Her medio april er der mulighed for at ansøge tre hjælpepakker, men vi har ikke fået svar endnu. Det vides ikke, om der bevilges eller gives afslag,” siger Freddy Hejgaard.

Freddy Hejgaards situation er ganske illustrativt for de andre ejerledere, som OPS-Indsigt har talt med. Hensigten med hjælpepakkerne er til stede, men fire-fem uger inde i nedlukningen kan man se bunden af kassen mange steder, så derfor har man behov for, at statens afgørelses- og udbetalingssystem kommer op i omdrejninger.

Stigende kritik af myndighederne på de sociale medier

På de sociale medier er der en stigende utilfredshed med myndighedernes håndtering af hjælpepakkerne.

På Facebook findes et utal af eksempler på virksomhedsejere, der lægger deres dårlige oplevelser op.

En af dem, der giver sin frustration til kende, er Kurt Schönemann-Paul, som ejer Ølsted Kro & Hotel. Han skriver han bl.a. i et opslag på Facebook:

”Jeg søgte om lønkompensation den 25. marts. Et kvarter efter at der blev åbnet for ansøgninger. 10 af mine medarbejdere blev efter aftale sendt hjem på lønkompensation … Jeg have forventet at modtage i det mindst et a-conto beløb inden marts lønnen skulle udbetales…. Jeg har betalt lønninger og efterfølgende A-Skat m.v. af lønnen. I dag den 18. april har jeg stadig ikke modtaget pengene.”

Kurt Schönemann-Paul har brug for alle sine medarbejdere, og derfor har han ikke opsagt nogen. Gentagene kontakter til Erhvervsstyrelsen har heller ikke bragt ham længere, for ingen har kunnet oplyse ham om, hvornår pengene kommer.

Læs hele artiklen på OPS-indsigt med kopi af facebook kommentarer via linket herunder.

Læs også:
Hjælpepakkerne risikerer ikke at nå frem


69.000 kroner skal dække et omsætningstab på 1.1 millioner

Men hvad betyder hjælpepakkerne egentlig?

Ifølge Freddy Hejgaard har hjælpepakkernes største funktion indtil nu været, at samfundet viser virksomheder opbakning. Mentalt betyder det meget for ejerlederne. Økonomisk set, mener han, at effekten er diskutabel.

”Det er rart med hjælp, men det er nok de færreste, som ved, hvad hjælpepakkerne gør for SMV-virksomheder, som dem jeg varetager.” siger Freddy Hejgaard.

For ham er regnestykket, når det kommer til omsætningskompensation, således:

Han har fået tvangslukket tre virksomheder og har nu en omsætning på 0, hvor han tidligere ville have omsat for 1,1 millioner kroner.

Den støtte, han samlet får for perioden, er 69.000 kroner, som for øvrigt er skattepligtige.

Ser man på tre-parts-aftalen, det vil sige lønrefusion, har han en forventning om hjælp, svarende til ca. 35 til 40 procent af lønudgiften i perioden for hjemsendte medarbejdere.

Der er gået DJØF og bureaukrati i kompensation for faste omkostninger

Kompensation for faste omkostninger er mere usikker. Her klager flere virksomhedsledere til OPS-Indsigt over, at der er ‘gået DJØF’ i udmøntningen.

Ifølge Freddy Hejgaard er kompensationspakken for faste omkostninger den vigtigste. Det er så også den, som er absolut sværeste at søge.  Der skal bl.a. scannes bilag ind fra de foregående 12 måneder.

”For mine tre virksomheder er der gået seks arbejdsdage til bilag og dokumentation samt tre revisorerklæringer,” siger han.

Freddy Hejgaard ser hjælpepakkerne som en god hjælp, men han er bekymret for, at hjælpen ikke når frem.

”Vi må også se i øjnene, at det kun er et spørgsmål om, hvor længe vi kan overleve. Tabet er meget højt også på trods af hjælpepakkerne. Virksomhedernes overskud fra 2019 var tabt efter de første 20 dages tvangslukning,” siger han til OPS-Indsigt.

Læs også:
Genåbning: Den største hjælpepakke for SMV'er

Den langsomme genåbning har ikke fjernet risikoen for konkurs

Interviewet med Freddy Hejgaard er lavet i sidste uge.

Natten mellem torsdag og fredag kom der så en aftale i stand mellem regeringen og partierne på Christiansborg om en udvidelse af det, man har kaldt første fase i en kontrolleret genåbning.

For Freddy Hejgaard betyder det, at han mandag kunne åbne den ene af virksomhederne, nemlig frisørforretningen.

Læs også:
Vi kan risikere massedød blandt SMV'erne inden for de næste 50 dage