Del artiklen:
- Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

På skolerne har man travlt med at lære at bruge nye redskaber med eller uden faglig dagsorden. Det, at nye opgaver prioriteres, og man skal arbejde på nye måder, presser temperamentet hos ledelse og personale. Det skriver skoleleder Maike Raahauge.

Af Maike Raaghauge, Skoleleder,

Vi har lige holdt digitalt skolebestyrelsesmøde, og vi har haft svært ved at være fuldtallige.

I dag kom vi til at tale om, at vi fremadrettet vil have en skærm med til de medlemmer, der ikke har mulighed for at være der fysisk eventuelt på grund af manglende babysitter. Men hvad kommer vi ellers til at have lært?

Lærerne har lært en masse digitale redskaber, og det bliver spændende at se, hvordan det bruges efterfølgende. 

Lærerne har travlt med at lære at arbejde pædagogisk med rengøring – og hvordan man er nærværende uden en faglig dagsorden. 

Pædagogerne er på massivt overarbejde i denne tid, hvor de skal være i et rum med måske to børn, der ikke har noget til fælles, med kun få materialer, der kan vaskes. 

TAP’perne lærer en masse om, hvordan vi i organisationen kommunikerer på skrift.

Vi lærer alle at styre vores temperament. 

Om det drejer sig om Aula – vores interne kommunikationsredskab – som jeg har råbt ad mere end en gang, eller om at forstå, hvorfor denne opgave er vigtigere end en anden. For slet ikke at tale om forståelsen for, at vi alle sammen lige nu arbejder på en på mange måder ukendt måde, og derfor er pressede.

Det kræver forståelse for hinanden, når vi nogle gange får svaret lidt for hurtigt, og derfor ikke har tænkt, at det kan misforstås, men bare skal ud. 

Meget få har hele tiden overskud til se intentionen bag en handling eller en tekst. 

Det er ikke af ond mening. 

Hvordan får jeg hele tiden sikret, at jeg selv at har overskuddet?

Men også at blive ved med eksplicit at gøre opmærksom på det, så mine medarbejdere kommer så helskinnet ud af det her, som det er muligt.