Sponsoreret af COK

Del artiklen:

Fremtiden kalder på en ny tilgang til at styre den kommunale økonomi, der vil skabe ændringer – ja måske endda et paradigmeskift i den kommunale og offentlige økonomistyring, sådan at effektiv økonomistyring skaber decentral frihed.

Af Rikke Grynderup Steffensen, konsulent hos COK, [email protected]

– En fremtidig, effektiv kommunal økonomistyring forudsætter stærke decentrale ledere, der får endnu bedre muligheder for at skabe faglige resultater, og som har – ikke blot det formelle, men også det reelle ansvar for driftsledelsen. Styrkelsen af den decentrale ledelse kræver, at den enkelte kommune udvikler og forbedrer sammenhængen mellem sin overordnede økonomiske styring og muligheden for overførselsstyring – altså at overføre over- eller underskud mellem årene, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

Decentral kommunal økonomistyring forudsætter ledelsesrum og handlemuligheder på de udførende niveauer i kommunerne. Indsigten i lokale forhold skaber mulighed for effektive prioriteringer, og derfor er det vigtigt, at børnepasning, undervisning og ældrepleje bliver tilpasset lokalt.

De indholdsmæssige frihedsgrader i opgaveløsningen må gå hånd i hånd med de økonomiske frihedsgrader, hvis de skal have et reelt indhold.

Ny rolle til den kommunale økonomifunktion

Hvis de decentrale kommunale ledere skal lykkes med at realisere lokalt, definerede mål og opnå den ønskede effekt til gavn for borgere og lokalsamfund, så er det altafgørende, at økonomistyringen bevæger sig væk fra et overdrevet fokus på budgetoverholdelse og kontrolmålinger til et fokus, der understøtter det decentrale ledelsesrum.

Et skift i fokus fjerner dog ikke det eksisterende udgiftspres, og servicerammen ser heller ikke ud til at blive udvidet nok til at imødekomme borgernes nutidige og fremtidige forventninger. Den kendsgerning kalder på en øget opmærksomhed på omkostningseffektivitet. Hvordan får den enkelte kommunale institution mest effekt og kvalitet for færrest kroner?

– Hvis kommunerne skal lykkes med at skabe mere velfærd for færre ressourcer, men samtidig også bedre velfærd, er det nødvendigt at ændre økonomistyringen, så styringen i højere grad tilgodeser de ændrede betingelser. Det stiller nye krav til de kommunale økonomifunktioner, som må påtage sig en ny rolle. De kommunale økonomifunktioner skal i langt højere grad fungere som økonomifaglige sparringspartnere, når de lokale ledere skal tilrettelægge styringen af deres decentrale økonomi. Derfor bør kommunale økonomifunktioner ikke alene tænke i budgetoverholdelse, kontrolmålinger, dokumentations- og resultatkrav, men bør også tænke den adfærdsmæssige del ind, så vi får tilrettelagt en styring med velfungerende incitamenter ude i driften, og som understøtter det lokale ledelsesrum. Den kommunale økonomifunktion skal hjælpe de decentrale ledelsesniveauer med at finde innovative løsninger på det fortsatte krydspres mellem borgernes stigende forventninger til den kommunale service og de økonomiske ressourcer. En udfordring der kræver nye kompetencer blandt de kommunale økonomikonsulenter, siger Per Nikolaj Bukh.

Økonomisk sparring og faglige mål

Fremtidens økonomistyring kræver både viden om økonomiske teknikker, men også lokalkendskab til, hvordan incitamenter i økonomistyringsmodeller påvirker det decentrale niveau. Hvordan tænkes faktorer som fx tillid og motivation ind i økonomistyringsmodeller? Og hvordan håndterer økonomistyringsmodeller den asymmetriske information i den kommunale styringskæde?

Det forudsætter ny og opdateret teoretisk og praktisk viden hos både økonomikonsulenterne og de lokale ledere, og det kalder på konkrete teknikker til udvikling af økonomistyringsmodeller, fx mere faglig funderet viden om principperne bag takst- og ressourcetildelingsmodeller.

– Fremtiden lægger op til nye måder at tænke økonomisk styring på. Det er derfor vigtigt, at de kommunale økonomikonsulenter tilegner sig nye kompetencer, sådan at de bliver bedre til at udvikle økonomistyringsmodeller, der øger omkostningseffektiviteten. For at kommunerne også i fremtiden lykkes med at levere god velfærd kræver det, at økonomikonsulenterne lærer nye teknikker til at udvikle takstmodeller, nye modeller for tildeling af ressourcer og nye former for budgetlægning, siger Per Nikolaj Bukh.

I fremtiden bliver det derfor vigtigt, at den enkelte kommunes økonomifunktion i samarbejde med de lokale ledere finder ud af, hvordan konkrete økonomiske værktøjer kan understøtte den lokale leders ledelsesrum og faglige mål.

Hvis effektbaseret økonomistyring er relevant for dig, så tilmeld dig her COKs temadag den 23. juni i Kolding.