Del artiklen:
Borgmester i Vallensbæk Kommune, Henrik Rasmussen, synes det er urimeligt, at kommunen skal betale til andre i udligning. (Arkiv)
Borgmester i Vallensbæk Kommune, Henrik Rasmussen, synes det er urimeligt, at kommunen skal betale til andre i udligning. (Arkiv) - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Reaktionerne er vidt forskellige, når borgmestrene vurderer konsekvenserne af den nye udligningsreform, der blev vedtaget i går. Her er både dyb frustration og stor glæde.

Af Jørn Sørensen, [email protected]

26 af landets kommuner skal betale til de 72 andre.

Lidt forenklet er det resultatet af udligningsreformen med fordelingen af 19,3 milliarder kroner på tværs af kommunerne, som regeringen sammen med Venstre, SF, De Radikale og Alternativet præsenterede i går, tirsdag.

Og spørger man borgmestrene, hvorvidt de er tilfredse med reformen eller ej, afhænger deres svar i høj grad af, om kommunen skal betale eller modtage penge.

Jens Ive (V) er borgmester i Rudersdal Kommune, der skal betale 115 millioner kroner i udligning. Til DR siger han, at pengene skal findes ved at hæve kommuneskatten:

“Det skal ikke betyde velfærdsforringelser. Så den regning, der kommer udefra, må betales af borgerne,” siger han.

Vælger de tabende kommuner at hæve kommuneskatten, må de beholde indtægterne selv uden statens indblanden..

‘Det er urimeligt’

Heller ikke Vallensbæks borgmester lægger låg på sin skuffelse. Kommunen skal aflevere knap 17 millioner kroner.

“Jeg mener, at det er helt urimeligt, at vi bliver straffet for at drive Vallensbæk Kommune fornuftigt og effektivt – hvorimod de kommuner, der bare sidder på hænderne, kan se frem til at blive belønnet,” siger borgmester Henrik Rasmussen (K) til Sjællandske.

I februar var borgmester Arne Boelt (S) i Hjørring Kommune så frustreret over regeringens udspil til udligningsreform, at han truede med at gå af som borgmester. Med den endelige reform i hånden er han i dag en anelse mere optimistisk:

“Det er bedre end det, der lå. Og det er bredere, end det vi tidligere har set. Så vi er rimeligt fortrøstningsfulde. Den største gevinst er nok den sikkerhed, der er i forhold til at lave fremtidige budgetter. Så ved man, hvad man har,” siger han til DR Nordjylland.

Hjørring står til at modtage knap 60 millioner kroner om året i den nye udligningsaftale.

Pæne ord fra Ærø

Og aftalen får også pæne ord med på vejen fra Ærø, der er en af de helt store vindere ved reformen. Ærø Kommune står til at modtage næsten 21 millioner kroner, og det bringer smilet frem hos borgmester Ole Wej Petersen (S):

“Det her er det største løft, jeg har oplevet i de 20 år, jeg har været med. Det er meget overraskende og glædeligt. Det bliver noget nemmere at lægge budget for næste år, og det bevirker, at vi med sikkerhed ikke skal ud og lave besparelser på vores kerneopgaver. Vi skal selvfølgelig fortsat lave tilpasninger til befolkningssammensætningen, men vi slipper for besparelser,” siger Ærø-borgmesteren til Fyns Amts Avis.

I Horsens skal borgmester Peter Sørensen (S) hive næsten 30 millioner kroner op ad kommunekassen, hvilket svarer til 50 nedlagte stillinger. Men det får ham ikke til at kaste håndklædet i ringen: Han insisterer på at finde en vej, der ikke involverer besparelser på velfærden:

“Det bliver ikke nemt, men mit klare mål er, at vi med den plan i hus fortsat vil kunne investere i børn, skoler, dagtilbud, ældre og handicappede. Det kræver benhårde prioriteringer, men det er investeringer, der er nødvendige,” siger han til Horsens Folkeblad.

Fakta om udligningsreformen:
I aftalen om udligningsrefomen har man lavet en opgørelse over ændringer i beskatningsniveauet. Det vil sige, at man måler i forhold til, hvor meget kommunen vil skulle hæve eller sænke skatten for at modsvare det beløb, man giver eller får som følge af reformen.

Gentofte skal eksempelvis aflevere 164 millioner kroner. Det beløb svarer til en skattestigning i kommunen på 0,56 procentpoint.

Her er de ti kommuner, der skal aflevere mest opgjort efter, hvad det svarer til i skattestigning:

  • Gentofte skal aflevere 164 millioner kroner – 0,56 procentpoint i skattestigning.
  • Rudersdal skal aflevere 115,3 millioner kroner – 0,56 procentpoint.
  • Vallensbæk: 16,7 millioner kroner – 0,48 procentpoint.
  • Greve: 54,1 millioner kroner – 0,48 procentpoint.
  • Fanø: 3,5 millioner kroner – 0,44 procentpoint.
  • Solrød: 21,4 millioner kroner – 0,40 procentpoint.
  • Hørsholm: 33,6 millioner kroner – 0,37 procentpoint.
  • København: 465,7 millioner kroner – 0,37 procentpoint.
  • Skanderborg: 42,8 millioner kroner – 0,35 procentpoint.
  • Favrskov: 20,05 millioner kroner – 0,22 procentpoint.

Her er de ti kommuner, der får mest opgjort efter, hvad det svarer til i skattesænkning:

  • Læsø: 10,7 millioner kroner – minus 3,22 procentpoint.
  • Samsø: 16,1 millioner kroner – minus 2,37 procentpoint.
  • Ærø: 20,7 millioner kroner – minus 2,04 procentpoint.
  • Vesthimmerland: 89,4 millioner kroner – minus 1,48 procentpoint.
  • Vordingborg: 97,1 millioner kroner – 1,22 procentpoint.
  • Odsherred: 78,1 millioner kroner – minus 1,22 procentpoint.
  • Guldborgsund: 120,2 millioner kroner – minus 1,17 procentpoint.
  • Kalundborg: 103,1 millioner kroner – minus 1,15 procentpoint.
  • Langeland: 22,3 millioner kroner – minus 1,05 procentpoint.
  • Brønderslev: 60,9 millioner kroner – minus 1,03 procentpoint.

Kilder: Finansministeriet og Social- og Indenrigsministeriet.
jornns /ritzau/