Sponsoreret af Resonans

Del artiklen:

10 kommunale kriseledere, kommunaldirektører, direktører, chefer og ledere fra 4 forskellige kommuner har fortalt Resonans om deres oplevelser af Coronakrisens første dage og uger. Del 2 har fokus på det politiske lederskab, hvor adrenalin, bøn, dilemmaer og kommunikation formede døgnet i et ’tjep-tjep’ tempo.

Af Anne-Mette Scheibel, Partner, [email protected]
og Nanna Hebsgaard, Partner, [email protected]

Coronakrisen har omvæltet dagligdagen for alle danskere. En stor del af den offentlige sektor tager et kæmpe ansvar på vegne af fællesskabet og det er imponerende at se, hvordan beslutninger og svære prioriteringer træffes, foretages og realiseres indenfor kort tid.

Læs også:
Kommunale erfaringer fra Coronakrisens første tid

Adrenalin og bøn som de første reaktioner

Selvom sundhedsområdet i kommunerne var forberedt på et muligt virusudbrud, kom omfanget af den igangværende coronakrise som en overraskelse for den brede del af den kommunale organisation, som en direktør udtaler: ”Hele organisationen var ikke forberedt. Vi sad til spisning, mens vi hørte Mette Frederiksens udmelding om, at Danmark lukker ned. Det var en overraskelse. Så vi blev ramt af adrenalinen.”

Og som en kommunaldirektør udtaler sig: ”Da meldingen kom om nedlukningen var fokus på at spille hinanden super stærke og ’man beder en bøn’. Nu skal det stå sin prøve – har man sin grundkapacitet til samarbejde og de faglige grundkompetencer på plads? Og har vi de rigtige relationelle kompetencer? Og tror vi på, at vi kan?”

Politikernes dilemmaer og rollen som kommunikationsambassadører

I de interviewede kommuner er det forskelligt, hvilken rolle den brede gruppe af kommunalpolitikere har spillet i den første krisemåned. Selvfølgelig har borgmesteren alle steder været i centrum for kriseledelsen qua borgmesterens rolle som kommunens politiske og administrative topleder. 

I en af kommunerne har en positiv erfaring i krisen været, at direktionen har arbejdet på nye måder med kommunikationen til byrådet.  Som en direktør udtaler: ”I forhold til det politiske niveau har vi som direktion synliggjort dilemmaerne overfor politikerne på en anden måde, end vi plejer. Det at vi tør åbne op. Det får vi kredit for og opbakning til.”

Erfaringen med at dele dilemmaer og overvejelserne om de balancer, der er i spil i en beslutning og en prioritering af en indsats, er generelt noget politikere har taget godt imod. Selvom dilemmaerne i forbindelse med Coronakrisen bestemt ikke er enkle, har de måske været mere tydelige. Eksempelvis fremhæves det i en af kommunerne, at man er meget opmærksom på, at den gradvise genåbning af Danmark, ikke må tage fokus væk fra den centrale smitteminimeringsindsats på ældreområdet samt samarbejdet med hospitaler og region. 

I en anden kommune har den administrative ledelse oplevet, at byrådet har ønsket at være en stærk medspiller. Eksempelvis har byrådet været bredt engageret som kommunikationsambassadører. Fra at det i starten handlede om aflyste fodboldkampe, blev det undervejs en tydeligere rolle omkring formidling af positive hverdagshistorier fra nødpasningen i dagtilbud og den digitale hjemmeundervisning i folkeskolerne. Samtidig har byrådet bragt input tilbage til administrationen ved at fornemme den generelle stemning i byen bl.a. blandt det lokale erhvervsliv. 

Flere af kommunerne har haft fokus på at indsamle hverdagsberetninger fra de mange arbejdende decentrale funktioner som en anderledes ’statusrapport’ til byrådet. Det har bl.a. inspireret et samlet byråd til at tilbyde alle beboere på kommunens plejehjem og botilbud samt Kirkens Korshærs Varmestue en lækker frokost i påskeugen fra en lokal restaurant. Således at kommunalpolitikerne både kunne være med til at skabe lidt mere livsglæde i den ensomme coronatid og samtidig give en økonomisk saltvandsindsprøjtning til byens cafeer og spisesteder.

Det nationale topstyres påvirkning af det kommunale selvstyre

Et generelt træk fra de interviewede kommuner er, at den nationale topstyring også har påvirket det kommunale selvstyre i den første coronatid. Som en kommunaldirektør udtaler:  ”Vi tager beslutningerne ’tjep-tjep’ på korte beslutningsmøder. Vi mangler tid til at drøfte og have dialog. Det kan være skræmmende at være topleder i denne tid. Beslutningerne træffes af kriseledelsen. Borgmesteren har været nødt til at tage borgmesterbeslutninger.”

En chef supplerer: ”Politikerne har vist os den tillid, at der kunne træffes mange beslutninger på kort tid. Der har ikke været tid til andet. Da det skulle gå hurtigt – mærkede vi en stor tillid. Nu vil politikerne vide mere og stiller flere spørgsmål.”

I næste udgivelse om de første erfaringer fra Coronatiden sætter vi fokus på de mange nye samarbejder og hverdagsinnovationer, der er skabt på kort tid pga. krisens pres og fælles opgavefokus.

Stor tak til de 10 bidragsydere, som artiklen er blevet til i samarbejde med:
 

  • Martin Roed, Direktør i Glostrup Kommune
  • Britt Bergstedt, Centerchef ældre og sundhed, Glostrup Kommune
  • Søren S. Kjær, Kommunaldirektør i Sorø Kommune
  • Annette Homilius, Social og Sundhedschef i Sorø Kommune
  • Pia M. Nyborg Hansen, Leder af Sundhed og Omsorg, Sorø Kommune
  • Mia Linda Møller, Leder af Sundhedscentret, Sorø Kommune
  • Lisbeth Binderup, Kommunaldirektør i Skanderborg Kommune
  • Lone Vesterman Rasmussen, Direktør Skanderborg Kommune
  • Og kommunaldirektør og chef fra en anonym kommune

Om artiklens tilblivelse og sammenhæng

Vi har i Resonans lavet interviews og fået input fra 10 kommunale kriseledere (kommunaldirektører, direktører, chefer og ledere) fra 4 forskellige kommuner om deres oplevelser af Coronakrisens første dage og uger.
Det har resulteret i en større artikel. Vi bringer i løbet af de næste uger i flere hovedpointer fra artiklen her på NB-Nyt.
Den første del havde fokus på kriseledelse. Denne del to har fokus på det politiske lederskab.

Du kan også læse den samlede erfaringsopsamlende artikel her: https://resonans.dk/kommunale-erfaringer-fra-coronakrisens-foerste-tid

Læs også:
Kommunale erfaringer fra Coronakrisens første tid