Del artiklen:

Der er store regionale forskelle på kommunernes serviceudgifter. I hovedstadsområdet bruger man væsentligt flere penge end man gør i provinsen, viser analyse.

Af Peter Risager, [email protected]

Hvis alle Danmarks kommuner havde samme serviceudgifter som Albertslund, ville de kommunale serviceudgifter være over 40 milliarder kroner højere, end de er i dag – vel at mærke efter man har korrigeret for kommunale forskelle i demografi og socioøkonomi. Omvendt ville man spare cirka 37 milliarder kroner, hvis alle gjorde som Vejle.

Det viser en ny analyse, som NB-Økonomi har offentliggjort.

Det overordnede billede er, at hovedstadskommunerne har væsentligt højere serviceudgifter end provinskommunerne. De eneste hovedstadskommuner der ligger under landsgennemsnittet, er Frederiksberg, Greve og Stevns. Omvendt er det i Jylland og på Fyn kun Morsø og Skanderborg, som netop sniger sig over landsgennemsnittet.

Se her, hvordan det ser ud i din kommune:

Påvirker nye forhandlinger om servicerammen

Netop serviceudgifterne vil blive et stridspunkt, når man til juni skal forhandle om en ny serviceramme på baggrund af den nyligt aftalte udligningsreform. Det er nemlig mange af kommunerne, som ganske enkelt ikke har haft råd til et højere serviceniveau, som nu har fået flere penge fra reformen.

Vejle Kommune har eksempelvis fået 115 millioner ekstra, og har med udgangspunkt i de nuværende udgifter et stærkt argument for, at de skal have større del i den kommunale serviceramme, da man på serviceudgifterne ligger 14 procentpoint under gennemsnittet.

Til gengæld kan det være dårligt nyt for især de nordsjællandske kommuner, som både mister penge fra udligningsreformen, og i forvejen ligger langt over deres kollegaer vestpå, når man ser på serviceudgifterne. Derfor vil de have svært ved at bevare samme serviceniveau i de kommende år.

Du kan læse den fulde analyse og meget mere om denne historie senere i dag på NB-Økonomi.

FAKTA – Sådan har vi gjort:

For at rense for demografiske forskelle mellem kommunerne, er serviceudgifterne for hver kommune blevet divideret med de aldersbestemte udgiftsbehov, som dermed er blevet til serviceudgifterne som andel af de aldersbestemte udgiftsbehov. 
Denne parameter er blevet sammenlignet med det socioøkonomiske indeks, for et få et billede af de afledte udgifter fra det socioøkonomiske udgiftsbehov til serviceniveauet. 
I sammenligningen mellem de to parametre viser den lineære tendenslinje en hældningsgrad på 0,29. Det betyder, at for hver gang det socioøkonomiske indeks stiger med et point, stiger serviceudgifterne som andel af de aldersbestemte udgiftsbehov i gennemsnit med 0,29 procentpoint. 
Den rate er blevet brugt til at diskontere serviceudgifterne til et socioøkonomisk udgiftsbehov på 100, og vi har dermed fundet hver kommunes serviceudgifter som andel af aldersbestemte udgiftsbehov, hvis alle kommuner havde et socioøkonomisk indeks på 100.