Sponsoreret af Resonans

Del artiklen:

Resonans har interviewet centrale personer i 4 kommuner om, hvordan faglighed og fleksibilitet har påvirket nye løsninger drevet af motivation og begejstring. Læs om hvad der bl.a. kan ske, når en medarbejder skifter jobfunktion for at dække ind, hvor der er behov.

Af Anne-Mette Scheibel, Partner, [email protected]
og Nanna Hebsgaard, Partner, [email protected]

Vi har i Resonans  interviewet 10 kommunale kriseledere om deres erfaringer fra den første tid i coronakrisen. Dette er den tredje artikel i en serie af fire om resultatet af samtalerne. Fra den 26 maj følger vi op med det første af 3 online workshops, hvor vi ser på fremadrettede anbefalinger.

Denne artikel har fokus på samarbejde og innovation under krisen. Her er det bemærkelsesværdigt at til trods for den alvorlige situation, som Danmarks økonomi og sundhedsvæsen befinder sig i, så er samtlige kommunale direktører vi har talt med meget imponerede over den nytænkning, som coroonakrisen har ført med sig.  

Læs også:
Kommunale erfaringer fra Coronakrisens første tid

Fælles kerneopgave på tværs af fagligheder og borgerens behov i fokus

Tværgående samarbejder på tværs af faggrupper fx personalet på plejehjem og pædagoger, digitale læringsformer i folkeskolen, fleksibel brug af hjemmearbejde, digitale forebyggende hjemmebesøg, fælles psykologisk rådgivning er blot nogle af de eksempler, som der bliver nævnt som positive afledte effekter af krisen.

Udover at en krise i sig selv giver et fælles formål omkring en brændende platform, så har situationen også skabt øget fælles forståelse af formålet i et borgerperspektiv. Som en kommunaldirektør udtaler: ”Formålet er så tydeligt og meningsfyldt for alle. Så vi har ikke brugt tid på at skrive kerneopgaven ned.”

Der er ingen tvivl om, at kommunernes fokus på spidsformuleringer af kerneopgaven gennem de seneste år, nu med Coronakrisen er i et live-scenarie i stor skala, som har givet det bedste erfaringsgrundlag til fremadrettet at samarbejde helhedsorienteret omkring borgerens behov.

Skoleåbningen for 0-5. klasse er et yderligere eksempel på, hvordan samarbejdet ml. lærere og pædagoger får helt nye rammer at udfolde sig i, når mange skoler arbejder med principper fra heldagsskolen og mange andre læringsformer end den klassiske klasseundervisning a 45 min. I forbindelse med skole- og dagtilbudsåbningen er der også tænkt nyt i forhold til nye opgavetyper og anderledes tilrettelæggelse af dagen fx har flere kommuner ansæt ekstra hænder til fx håndtering af håndvask i daginstitutionerne og indsat ’festivalvagter’ til at hjælpe børnene godt i gang med den nye skolehverdag.

Et andet eksempel på et vellykket tværgående borgerinitiativ fra en af kommunerne er, at man hurtigt fik imødekommet et behov for en koordineret indsats for især udsatte familier under coronakrisen, som en kommunaldirektør udtaler, ”en beslutning ’overnight’ blev så, at der er ét telefonnummer, man kan ringe til. Og alle bakker op, fordi formålet er indiskutabelt.” Derudover har kommunen oplevet, at kommunes egne psykologer fra børneområdet har stillet sig til rådighed for tværgående kriserådgivning for alle faggrupper, hvilket ledelsen havde forventet, at de var nødt til at købe eksternt. Så endnu et stærkt eksempel på, at mange har stillet ekstraordinært op for hinanden.

Vi møder også et lærerigt eksempel på, hvilken effekt det kan have, når medarbejdere får nye funktioner uden for deres jobbeskrivelse. Eksempelvis oplevede man i en kommune nye tværfaglige syneriger var på et plejecenter, hvor en demenskonsulent var i nattevagt for at hjælpe til med vagtdækningen pga. mange hjemsendte medarbejdere med covid symptomer. Der var en beboer, der ikke kunne sove og demenskonsulenten, som normalt ikke havde sin gang om natten på plejecenteret, fandt ud af, at det handlede om, at beboeren var bange for sin seng og fik med sin faglighed beboeren til at sove.

De faglige organisationer og MED-organisationen er vigtige tandhjul i fleksibiliteten

En af grundene til, at det eksempelvis er lykkedes med tværgående løsninger er er et velfungerende samarbejde med MED-organisationen og de faglige organisationer i nogle af kommunerne. Som en kommunaldirektør udtaler: ”Noget af det, jeg er rigtig stolt af, er, det er vores samarbejde med de faglige organisationer, hvor vi skaber fleksibilitet og agilitet. Vi skaber nye løsninger fx det med at flytte medarbejdere rundt og arbejde på andre tidspunkter, end de er vant til. Vi har haft fokus på ordentlighed, frivillighed og arbejdsmiljø. Rettighederne er kommet i anden række. Her har vi en opgave, der skal lykkedes. Vi kan kun løse den, hvis vi har hinanden med.”

Generelt er kommunerne enige om, at de mange forandringer er understøttet af et særligt fællesskab som krisen har medført, en direktør udtaler: ”Vi har en stærk korpsånd, man er en del af noget. Man er drevet af den motivation og begejstring for det nye.”

En kommune fremhæver især begejstringen for de mange hverdagsforandringer, som de decentrale institutioner har grebet. Eksempelvis har pædagoger i dagtilbud indspillet godnat sange til børnene og 130 lærere tilmeldte sig hurtigt et online kursus i digital hjemmeundervisning, for at styrke deres kompetencer i en krisetid. 

I næste udgivelse om de første erfaringer fra Coronatiden sætter vi fokus på samarbejdsrelationerne i sundhedsvæsenet.

Stor tak til de 10 bidragsydere, som artiklen er blevet til i samarbejde med: 

  • Martin Roed, Direktør i Glostrup Kommune
  • Britt Bergstedt, Centerchef ældre og sundhed, Glostrup Kommune
  • Søren S. Kjær, Kommunaldirektør i Sorø Kommune
  • Annette Homilius, Social og Sundhedschef i Sorø Kommune
  • Pia M. Nyborg Hansen, Leder af Sundhed og Omsorg, Sorø Kommune
  • Mia Linda Møller, Leder af Sundhedscentret, Sorø Kommune
  • Lisbeth Binderup, Kommunaldirektør i Skanderborg Kommune
  • Lone Vesterman Rasmussen, Direktør Skanderborg Kommune
  • Og kommunaldirektør og chef fra en anonym kommune
Læs også:
Kommunale erfaringer fra Coronakrisen: Det politiske lederskab

Om artiklens tilblivelse og sammenhæng

Vi har i Resonans lavet interviews og fået input fra 10 kommunale kriseledere (kommunaldirektører, direktører, chefer og ledere) fra 4 forskellige kommuner om deres oplevelser af Coronakrisens første dage og uger. Det har resulteret i en større artikel. Vi bringer i løbet af de næste uger i flere hovedpointer fra artiklen her på NB-Nyt. Den første del havde fokus på kriseledelse. Denne del to har fokus på det politiske lederskab.Du kan også læse den samlede erfaringsopsamlende artikel her: https://resonans.dk/kommunale-erfaringer-fra-coronakrisens-foerste-tid