Del artiklen:
Social- og Indenrigsminister Astrid Krag understregede på et samråd den 14 maj, at det er KL der ønsker tvungne driftsoverenskomster af herberg og krisecentre ind i økonomiforhandlingerne. Læs i analysen, hvad KL har svaret OPS-Indsigt
Social- og Indenrigsminister Astrid Krag understregede på et samråd den 14 maj, at det er KL der ønsker tvungne driftsoverenskomster af herberg og krisecentre ind i økonomiforhandlingerne. Læs i analysen, hvad KL har svaret OPS-Indsigt - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Herberg og krisecentre er i dag uden for statens og kommunernes kontrol, men det skal stoppe, fremgår det af en analyse fra OPS-Indsigt, der har set på, hvad der er baggrunden for, at KL ønsker tvungne driftsoverenskomster.

Af Steen Houmark, [email protected]

Regeringen og KL har med aftalen om kommunernes økonomi for 2020 aftalt at iværksætte et arbejde, der skal styrke indsatsen på sociale tilbud omfattet af selvmøderprincippet. Arbejdet skal munde i forslag til, hvordan der kan skabes en bedre sammenhæng mellem kvalitet på tilbuddene, taksterne og den øvrige hjælp til borgerne.

Det har medført en del debat blandt aktørerne på området senest på OPS-Indsigt og i Altinget, hvor det er meget tydeligt, at aftalen bekymrer debattørerne. Meget tyder nemlig på, at KL og staten ønsker at indføre driftsoverenskomster på området, hvilket de facto er det samme som enten at kommunalisere eller nationalisere området.

For at kunne forstå, hvad der er op og ned, har OPS-Indsigt lavet en analyse, der udreder, hvad det er og hvorfor, KL og Finansministeriet har gemt en drøftelse om tvungne driftsoverenskomster i de igangværende økonomiforhandlinger.

Læs hele analysen her:

Læs også:
Nationalisering af herberg og krisecentre i læ af økonomiforhandlingerne

Herberg og krisecentre er ude af kontrol

Selvom KL og staten taler om kvalitet og indsats for nogle af samfundets svageste borgere, handler det grundlæggende om styring og økonomi, fremgår det af analysen på OPS-Indsigt.

Herberger og krisecentre er nemlig ikke underlagt direkte kommunal eller statslig kontrol. Disse institutioner arbejder efter det såkaldte selvmøderprincippet, hvilket betyder, at borgere uden forudgående visitation hos kommunen kan gøre brug af fx et kvindekrisecenter eller et herberg for hjemløse.

I stedet for den kommunale visitation bliver borgerne visiteret på stedet. Kommunerne betaler stadig udgiften, som deles 50/50 med staten.

Det er her, udfordringen ligger begravet. Det koster millioner, fordi efterspørgslen er steget, og fordi disse institutioner ikke behøver at aftale en pris med kommunerne, men alene er under tilsyn fra et af de fem socialtilsyn.

Driftsoverenskomster et snærende bånd

Af analysen fra OPS-Indsigt fremgår det, at social-og indenrigsminister Astrid Krag (S) på et samråd i sidste uge flere gange understregede, at det alene var KL, der ønskede drøftelsen om tvungne driftsoverenskomster ind i økonomiforhandlingerne.

En driftsoverenskomst er en aftale mellem kommunen og den selvejende institution. Heri fastsættes de indholdsmæssige og økonomiske rammer for institutionens drift. Selveje Danmark skriver i et indlæg på sin hjemmeside om driftsoverenskomster: 

”Mange driftsoverenskomster mellem selvejende døgntilbud og kommunen har over tid udviklet sig til snærende bånd, der hæmmer de selvejende organisationer i deres arbejde og udøvelse af ledelsesretten.”

De selvejende organisationer er altså ikke begejstrede for driftsoverenskomster, så derfor har en alliance af fagforbund, Selveje Danmark og nogle institutioner i et debatindlæg på Altinget foreslået ministeren, at man anvender friskolelovens paragraffer. Det betyder nemlig ifølge analysen på OPS-Indsigt, at de selvejende herberg og krisecentre slipper for de snærende bånd fra kommunerne. 

Symbolpolitik

Samtidig slipper de selvejende også af med deres mere profitorienterede konkurrenter – det private – som ikke vil kunne agere på et mere nationaliseret marked. Det har tilsyneladende fået politisk og strategisk chef for LOS, som er Landsorganisationen for sociale tilbud, Laust Westtoft til tasterne i et debatindlæg på OPS-Indsigt.

Læs også:
Tvungne driftsoverenskomster hjælper ikke den udsatte borger

”De stærkeste velfærdsløsninger er ikke private, de er ikke offentlige – de er kollektive og baseret på et stærkt partnerskab!” skriver han.

Det er meget tydeligt, at man i LOS finder ambitionen med at lægge herberger og krisecentre over i en lovgivning, der minder om friskoleloven uklar. ”Den har karakter af symbolpolitik, som hverken vil hjælpe de udsatte borgere eller samfundsøkonomien,” skriver Laust Westtoft.

I analysen på OPS-Indsigt rejses desuden spørgsmålet om, hvorvidt det er en god løsning for selvejets frihed, at man på længere sigt lægger sig op af friskoleloven.