Del artiklen:
Digitale samtaler er ikke blot form. De kan bruges til at skabe mening i samtalerne for borgerne, lyder det fra arbejdsmarkedscheferne Lone Lollesgaard, Vesthimmerland, og Jannie Knudsen, Jammerbugt Kommune.
Digitale samtaler er ikke blot form. De kan bruges til at skabe mening i samtalerne for borgerne, lyder det fra arbejdsmarkedscheferne Lone Lollesgaard, Vesthimmerland, og Jannie Knudsen, Jammerbugt Kommune. - Foto: Vesthimmerland og Jammerbugt kommuner

Sagsbehandlere i Vesthimmerland og Jammerbugt kommuner har i flere år holdt samtaler med arbejdsløse uden at mødes fysisk. Det var en stor fordel, da coronakrisen ramte, fortæller de to arbejdsmarkedschefer.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Over tre års frikommuneforsøg har givet en række nordjyske kommuner et forspring i at holde samtaler med arbejdsløse på telefon og videolinks.

Det, som alle kommuner har fået brug for under coronakrisen, hvor al fysisk kontakt  – med få undtagelser – har været suspenderet.

De involverede kommuner er nu i gang med en evaluering, og uddannelses- og arbejdsmarkedschef i Vesthimmerland, Lone Lollesgaard, og sundheds- og arbejdsmarkedschef i Jammerbugt Kommune, Jannie Knudsen, løfter her sløret af de indledende iagttagelser.

“Formen er jo kommet i højsæde under coronakrisen,” siger Lone Lollesgaard og understreger, at i Nordjylland handler forsøget med samtaler om meget mere end fysisk afstand.
 
“Det bagvedliggende ønske i de nordjyske kommuner var, at der skulle fokus på det meningsskabende samarbejde med borgerne. At vi kan holde samtaler med borgerne der, hvor det giver mening, og at vi kan aftale med borgerne, hvornår og hvordan vi mødes næste gang.”

Som bekendt har samtaler siden midten af marts ikke kunnet gennemføres ved fysisk fremmøde på jobcentrene. Kommunerne har ikke været forpligtet til at tale med de arbejdsløse under suspension af beskæftigelsesindsatsen, men har gjort det alligevel, – og nu altså over telefon, apps eller på videomøder.

Hvor, hvordan og hvornår, der skal holdes samtaler, aftales med borgeren

De nordjyske kommuner har siden frikommuneforsøgets start selv kunnet bestemme, om der skal være personligt fremmøde til samtalerne, og hvor mange der skal være af dem. Og endnu vigtigere, betoner Lone Lollesgaard; de har selv kunnet aftale indholdet med borgeren. 

“Da frikommuneforløbet startede, var der en meget firkantet lovgivningsmæssig skabelon for, hvad man skulle tale med borgeren om. Det er siden blevet opblødt. Borgeren kunne nemt opleve, at de ikke syntes, det var relevant for dem for den situation, de stod i lige nu. Frikommuneforsøget har givet os muligheden for at afstemme og målrette samtalerne sammen med vores borgere. Det er igen det med at gøre det meningsskabende.”

I LAB-loven 1. januar blev også kadencen imødekommet, siger Lone Lollesgaard, altså hvor ofte samtalerne skulle gennemføres og med hvilket interval. Nu er der alene krav om et bestemt antal samtaler i løbet af det første halve år, en borger er arbejdsløs. 

Borgere på sygedagpenge er et godt eksempel på behovet for fleksibilitet. 

“Mens borgerne er i et udrednings- eller behandlingsforløb i sundhedsvæsenet, giver det ikke nogen mening, at vi nødvendigvis skal samtale med borgeren én gang om måneden på en bestemt ugedag, hvis det viser sig, at det er der, du skal til undersøgelse eller får svar fra hospitalet. Så giver det bedre mening at vente, til der er svar fra hospitalet, og så kan vi sammen planlægge, hvad der skal ske,” siger Lone Lollesgaard. 

I Vesthimmerland Kommune har de valgt at gennemføre forsøg med samtaler for alle målgrupper, mens Jammerbugt Kommune har lavet forsøg med samtaler for de unge under 30, de forsikrede ledige og sygedagpengemodtagere. 

“Vi har en fordel, fordi vi har været frikommune, og vores rådgivere har vænnet sig til at bruge andre medier, især telefonen. Vi har ikke brugt videomøder i stor stil, men det er vi begyndt på under coronakrisen, også hvor der skal mere end bare to med til mødet. I forhold til telefonsamtaler er der ikke nogen borgere, der har rystet på hænderne. Vi kommer til at gøre rigtig meget mere af begge dele, når vi er tilbage igen,” siger Jannie Knudsen, sundheds- og arbejdsmarkedschef i Jammerbugt.
“Det er jeg helt enig i,” siger Lone Lollesgaard, Vesthimmerland.

Angste borgere skal ikke møde i jobcentret

“Noget af det, vi kan se, er, at nogle af de meget udsatte borgere har det bedre med telefonisk kontakt til os. De kan godt føle det intimiderende at møde ind til en jobsamtale. Det er bare ikke der, de er, med de udfordringer, de nu har. Da er det meget lettere og rarere med telefoniske samtaler. Selv indsatsmæssigt når vi både hurtigere og længere på telefon.”

“Hvis man har angstproblematikker, kan det være voldsomt ubehageligt at sidde i et venteværelse og skulle ind i et lille kontor til en samtale med en medarbejder. Jamen, så kan man tage samtalerne telefonisk og så faktisk få etableret det samarbejde med borgeren, som er befordrende for progressionen i den sag.”

I Jammerbugt laver sagsbehandlerne nu videomøder med kontanthjælpsmodtagere, der er langt fra arbejdsmarkedet.

“Det har vi lige skullet vænne os til,” siger Jannie Knudsen.

” Vi har nogle familier, hvor vi samarbejder med børnefamilierådgivere, og det, at skulle have trepartssamtaler på video eller telefon, er også nyt for os. Men jeg får den tilbagemelding fra rådgiverne – uanset gruppe – at borgerne er glade for, at vi opretholder kontakten med dem under coconakrisen og for at få fulgt op i sagerne og det, der måtte fylde i forhold til at skulle videre i deres forløb. Fokus i samtalerne herunder krisen går på at gøre borgeren så klar som muligt til den dag, samfundet åbner op igen.”

Læs hele artiklen på NB-Beskæftigelse via linket herunder.

Læs også:
Frikommuneforsøg gav forspring i coronakrise