Del artiklen:
Arkiv
Arkiv - Foto: Arkiv

Seks ud af ti danskere er ifølge ny undersøgelse interesserede i at få et større kendskab til kulturarven i deres område. Og noget tyder på, at gamle huse gør os lidt gladere, og de kan bruges som løftestang for lokal udvikling.

Af Lene Vind, [email protected]

Hvilke bygninger og steder får danskernes hjerter til at banke?

Realdanias undersøgelse peger på, at det gør gamle huse. Undersøgelsen viser, at flest danskere drømmer om at bo i en murermestervilla, at mange vil bevare en landsby fra 1600-tallet, mens færre vil passe på et højhus fra 1960’erne.

Flertallet af de 2.000 adspurgte danskere i undersøgelsen mener, at historiske steder giver dem en bedre forståelse af, hvem de selv er i relation til fortid og nutid. Omkring hver tredje mener, at historiske steder har betydning for deres livskvalitet og fællesskabet med andre.

”Vi tænker måske ikke så meget over det i hverdagen, men kulturarven er overalt. Undersøgelsen viser, at historiske steder og bygninger faktisk har betydning for de flestes hverdag, når de bliver bedt om at reflektere over det,” siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.

Foreningen har siden 2000 haft den fælles kulturarv som et af sine indsatsområder gennem støtte til de bygninger, der fortæller en historie.

”Historiske steder fortæller om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Bygninger er et tydeligt aftryk i tiden – et fysisk bevis på, at vi har været her sammen,” siger Nina Kovsted Helk.

Lokalt potentiale

60 procent er interesserede i at få et større kendskab til kulturarven i deres område. Samtidig svarer omkring hver fjerde af de adspurgte, at kulturarv har stor betydning for deres valg af bopæl. Kulturarven er her forstået som den danske bygningskultur – det vil sige de fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by og land, der kan fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie.

”Der er lokal interesse for bygningskultur, og derfor er der også stort potentiale for mere samarbejde med borgere, foreninger og kommuner om at styrke kendskabet til – og ikke mindst glæden ved – de særlige bygninger og kvarterer i hele landet. Samtidig vil vi gerne være med til at formidle viden om, hvordan man passer godt på dem,” siger Nina Kovsted Helk.

Det kan handle om vigtigheden af at bruge de rigtige materialer, når man passer på sit hus – at det f.eks. har en betydning, når man vedligeholder trævinduer af ældre dato frem for at udskifte til plastic, som på papiret kan virke bekvemt.

Løftestang for byudvikling

Undersøgelsen viser, at mange bruger kulturarven som udflugtsmål – og de fleste adspurgte ser et potentiale for at bruge historiske steder og bygninger til at tiltrække turister.

”Kulturarv kan bruges som løftestang for lokal udvikling – det er også noget, vi ved fra andre undersøgelser, og det er en viden, vi trækker på i aktuelle projekter. I Nakskov kommer byens historiske huse for eksempel til at spille en rolle i det ambitiøse byudviklingsprojekt, der netop er skudt i gang,” siger Nina Kovsted Helk.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført for Realdania af analyseinstituttet YouGov. I 2017 deltog 1.000 danskere i undersøgelsen. I 2020 blev den udvidet til i alt 2.000 danskere i alderen 18-74 år.

Formålet med undersøgelsen er dels at skabe indsigt i, hvad kulturarven betyder for danskerne, deres livskvalitet og fællesskaber. Dels at få indblik i, hvordan danskerne bruger kulturarven – hvad de særligt interesserer sig for. Og om der er ændringer over tid.

Kilde: Realdania/Kulturarvsundersøgelse – komparativ analyse 2017 og 2020.