Del artiklen:
- Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Er vi klar til en normalisering i forhold til den nye-ny-normale. Det er faktisk ikke så nemt, konstaterer skoleleder Maike Raahauge.

Af Maike Raahauge, Skoleleder,

Med en meters afstand er vi begyndt en normalisering. Vi har også fået andre retningslinjer for udearealer. Nu skal vi omstille os til vores nye-ny-normal. Det er faktisk ikke helt nemt. Mange spørgsmål melder sig. 

Vi har nogle klasser, der kan samles, enten fordi de er få i klassen eller har et stort lokale. Andre flytter vi til f.eks. personalerummet, så de kan være samlet. 

Men nu bliver der byttet rundt på rutiner f.eks. i forhold til indgange og håndvaske. Pludselig er der også det luksusproblem, at vi har to lærere i samme lokale. 

Hvilket fag i nødundervisningen skal så prioriteres? 

Der er stadig behov for to voksne, da der stadig er mange retningslinjer, der skal overholdes. Og hvis man er i et mystisk lokale, hvordan skaber vi så en god fysisk ramme at undervise i, og hvor længe varer det så ved? 

Kan man ønske et faglokale? 

Hvis vi skal være i gymnastiksalen, kan vi så ikke godt lave idræt uden at klæde om? Og hvordan med pasningen i sommerferien? Må de så gerne være blandet udenfor, men ikke indenfor? Og skal børnegrupperne indenfor følge klasserne, selvom der ikke er undervisning?

Og hvis vi nu er blevet så gode til at spritte af, kan vi så ikke snart skifte lokaler? 

Og kan vi nå at lave egentlige skemaer til den nye-ny-normal, inden vi laver skemaerne til næste år? Og vil vi skulle starte op i dette lokale efter ferien, for så vil vi gerne have lavet x antal små ændringer, så det bedre kan fungere? 

Vil de børn, der bliver hjemmeundervist, komme tilbage nu? Hvordan får vi sluset dem tilbage, og hvad hvis de fortsat ikke kommer? Er det så stadig okay, eller skal de tvinges ind?