Del artiklen:
- Foto: Presse

Mens private botilbud skal være transparente, så er de offentlige svært gennemskuelige. Hvor de private bruger overskud på udvikling, giver offentlige botilbud en god fortjeneste, der går i kommunekasserne, skriver cand.jur Flemming Trap i denne analyse.

Af Flemming Trap,

Der har et stykke tid pågået en debat i en række medier som OPS-Indsigt og Altinget om bekymringen ved private botilbud versus offentlige, men hvad er lige op og ned?

Læs også:
Nationalisering af herberg og krisecentre i læ af økonomiforhandlingerne

En væsentlig forskel på offentlige og private sociale tilbud er, at private botilbud i langt større omfang reinvesterer deres overskud i udvikling og forbedringer, mens kommunerne trækker overskuddet tilbage til kommunekassen. Man kan altså sige, at det offentlige skummer fløden på borgernes bekostning. 

Blot et ud af fem tilbud er private 

Tal fra Tilbudsportalen viser, at der i 2018 var 944 offentlige botilbud, og 750 ”private”. Og ud af de 750 private tilbud er det kun ca. hver fjerde, som er et “rent privat” tilbud. De øvrige er private selvejende tilbud, der næsten alle er underlagt en driftsoverenskomst med en kommune.

Det betyder, at 80% af alle sociale botilbud er underlagt en stram kommunal økonomisk styring, herunder underlagt de kommunale kasse- og regnskabsregulativer.

Det er altså kun ca. 20% af de sociale tilbud som er underlagt ”markedsvilkår”. De skal til gengæld aflægge regnskaber efter reglerne i årsregnskabsloven, så Socialtilsynene kan se, hvad pengene bruges på. Det gør de private tilbud til klassens duks. De afleverer budgetter og årsrapporter til tiden, deres budgetter er gennemsigtige, og kan sammenholdes med regnskaberne når de kommer. Det gør det meget nemmere at se, om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet, og om borgerne får den hjælp og støtte, de er visiteret til og har brug for.

Dette er på ingen måde gældende i forhold til det de offentlige tilbud, og de private selvejende tilbud med driftsoverenskomst. Her er det stort set umuligt at gennemskue hvad pengene går til fordi kommunerne – som jeg har belyst i andre artikler gør hvad de kan for at skjule økonomien i disse tilbud.

Jeg kan godt forstå, hvorfor kommunerne kæmper imod transparens. Hvis der kommer mere gennemskuelighed mister det offentlige fleksibilitet til at flytte rundt på millionerne uden nogen kan se hvordan. Men det går altså ud over borgerne. 

Læs også:
Direktør enig med FOA i at endevende botilbudsområdet

Offentlige botilbud er ofte en god forretning

Deloitte har i sin undersøgelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud i september 2018 fastslået, at 56% af de største offentlige botilbud med +25 pladser, har et overskud på mellem 5-10% af deres omsætning, hvilket er lidt mere end samme gruppe af private tilbud, som tillige skal betale skat af deres overskud, og altså også den vej bidrager til fælleskassen.  

Samtidigt bør man bemærke, at inden overskuddet er realiseret, har de offentlige tilbud i gennemsnit brugt dobbelt så meget på administrationsomkostninger (10-12%), samt haft et mindst dobbelt så højt sygefravær og personalegennemstrømning, når man sammenligner med de private tilbud.

Og det er foruroligende, at overskuddet i de offentlige botilbud og de private selvejende tilbud med driftsoverenskomster, som al overvejende hovedregel, trækkes tilbage til kommunernes slunkne kommunekasse. Omvendt reinvesterer de rene private tilbud heldigvis i langt de fleste tilfælde et eventuelt overskud i at udvikle tilbuddet.

Deloitte bekræfter i sin rapport netop denne forskel, og bemærker bl.a. at de private tilbud ”ikke nødvendigvis udlodder et evt. overskud, men bruger det til at konsolidere sig og/eller udvikle tilbuddet”.

Læs hele artiklen med tal og tabeller  på OPS-Indsigt, herunder, hvor storgruppen af tilbud, der flyver under den politiske radar, når det kommer til ”hvem der egentlig tjener på velfærden”.

Læs også:
Kommuner scorer kassen på udsatte borgere

Om Flemming Trap Højer.

Flemming Trap er Cand. jur, og har en baggrund som bl.a. sektionsleder i Socialtilsynet, ligesom han har været Social- og sundhedsdirektør i den kommunale sektor.

Han rådgiver i dag botilbud og kommunale myndighedsområder via Trap Consulting