Del artiklen:
Hvor starter og hvor slutter en meter?
Hvor starter og hvor slutter en meter? - Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix

Normaliseringens udfordring er, at vi ikke er normaliseret. Hvor starter og slutter meteren i en ny normal, hvor berøringsangst har fået en ny betydning? spørger skoleleder Maike Raahauge

Af Maike Raahauge, Skoleleder,

Hold afstand.

To meters afstand var meget tydeligt at se og mærke. Også når det blev brudt. En meter er ikke så meget. Slet ikke når det kan gradbøjes. Matematiklærere tror ikke på konceptet, men tolkninger af, hvor meteren starter og slutter, kan få nogle til at komme rigtig tæt, hvis man ikke passer på. 

Normaliseringens udfordring er, at vi ikke er normaliseret. I dag kom en pædagog til at røre min hånd, og vi blev begge forskrækket og kom til at grine af vores reaktion. Begge vaskede vi også hænder bagefter.

Vi glemmer alle reglerne, og det er alles ansvar at minde hinanden om, at vi ikke er normaliseret. Uagtet om det drejer sig om el-kogeren, eller om man spotter en, der vasker hænder i lidt for kort tid. 

Eleverne kryber tættere på hinanden, hvis vi ikke minder dem om det hele tiden. De stiller lige så fint op på række med en meter imellem, men når de så nærmer sig døren, så skal man igen minde dem om meteren.

I dag var der en dreng, der normalt ikke siger ret meget, der pludselig højt og tydeligt gjorde alle på hele etagen opmærksom på, at vi stadig skulle huske meteren. Alle rettede ind. Inklusiv de lærere, der hurtigt fik spredt sig fra dørkarmen. 

For det er ikke kun eleverne, der glemmer, det er også personalet, der skal mindes om, at det stadig er en vigtig del af jobbet. 

Så meget er blevet mere normalt, og vi kan mærke, at det går den rigtige vej. Men – og det er et stort men – vi har stadig et ansvar for, at vi ikke får smittet hinanden på skolen. Det er faktisk svært. 

Berøringsangst har fået en ny betydning i coronaens tid. Vi må ikke glemme at være det midt i vores normalisering.