Del artiklen:
(Arkiv)
(Arkiv) - Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Fremover kommer vi til at bruge digitale løsninger endnu mere i vores kontakt med sundhedsvæsnet, end vi gjorde før coronapandemien, vurderer flere eksperter.

Af Sjællandske,

Hvis nogen for tyve år siden havde forudset en internettjeneste, hvor man diskuterer med vildtfremmede, fortæller, hvad man spiser, og ønsker sine venner tillykke med børnenes konfirmation ved at trykke på et lille link, så ville de fleste nok have tænkt, at det virkede grænseoverskridende.

I dag har vi vænnet os til at bruge Facebook.

Og der er en god chance for, at coronakrisen, der har tvunget os til at tale med lægen og holde kontakt med sygehuset hjemmefra, vil skubbe på vores brug af digitale løsninger i sundhedsvæsnet.

Sådan lyder vurderingen fra flere folk, der beskæftiger sig med digitalisering og sundhedsvæsnet, skriver Sjællandske.

– Der er ingen tvivl om, at der er mange, der simpelthen er blevet øvede i at gøre noget, som kræver en del overvindelse og tilvænning – nemlig at pege et kamera på sig selv og sidde og optage sig selv og se sit eget ansigt, siger Anders Colding-Jørgensen, der er adfærdspsykolog og beskæftiger sig med digitalisering.

60.000 videokonsultationer

Da landet lukkede midt i marts, fremrykkede Praktiserende Lægers Organisation (PLO) lanceringen af den nye videofunktion på appen ‘Min Læge’. Efter blot en uge foregik 1.689 konsultationer om dagen gennem appen. 16. april toppede appen med 2.441 videokonsultationer. I alt blev der foretaget over 60.000 videokonsultationer mellem 24. marts og 19. maj.

Selvom tallene helt naturligt er begyndt at falde, efter lægerne igen har åbnet mere op, mener formanden for PLO i Region Sjælland, Camilla Høegh-Guldberg, at coronakrisen har skabt en mulighed for at afprøve noget, som ellers ville have taget lang tid.

Patienter har opdaget, at de ikke altid behøver tage fri fra arbejde for at tale med lægen. Og ældre mennesker kan spare fire-seks timers transporttid og en masse stress forbundet med afhentningstidspunkter og ventetid, fortæller hun.

– De ældre har taget overraskende godt i mod det. Blandt andet på grund af afstanden, og det at de har følt, at der måske var lidt begyndervanskeligheder fra begge sider, og lægerne også skulle lære det. Coronaen har medført, at der var sådan en fælles holdånd omkring at prøve. Folk var ikke bange for at dumme sig – den barriere var væk. Og folk har måske opdaget, at det var mere enkelt, end de troede, lyder det.

Men – indvender hun – selvom folk nødtvunget har opdaget fordelene ved at gå til lægen via telefonens kamera, har videokonsultation også sine begrænsninger.

– Hvis det skal være et fast fremadrettet tilbud, skal man huske, at videokonsultation ikke er særligt godt, hvis vi for eksempel skal lytte på lungerne eller lægge en beroligende hånd på patienten, forklarer lægeformanden.

Husk at evaluere

Og eksempelvis de erfaringer, som de praktiserende læger har gjort sig med deres app under coronakrisen, er ifølge Rikke Hamfeldt, der seniorkonsulent hos Ældre Sagen, vigtige at tage med, inden det bliver en mere fast del af ens praksis.

– Der er ingen tvivl om, at der er mange, der har fået øjnene op for de her nye løsninger, og hvad de kan, og jeg tror da, at det vil danne praksis. Det er positivt, så længe vi bare husker at få evalueret tiltagene, siger hun og uddyber:

– Der er nogle mennesker, der ikke er digitale og nok heller aldrig bliver det. Og der er nogle, hvor det bare er mest trygt at møde op fysisk, og dem skal man også tage hensyn til. Samtidig er der også nogle, som faktisk er mere trygge ved den elektroniske løsning. Så det er noget med hele tiden at vurdere personen, der skal modtage ydelsen, og om ydelsen er egnet til at være elektronisk, fortsætter hun.

Selvom Anders Colding-Jørgensen ikke er i tvivl om, at coronasituationen har flyttet mange menneskers digitale grænser, og han mener, at Covid-19 har været en »drivende digitaliseringskraft«, fremhæver psykologen ligeledes den menneskelige kontakt som en væsentlig faktor.

– Hvad nu hvis den ældre patient faktisk ser frem til den dag, han eller hun skal til lægen, fordi der kommer man ud af huset, kan tage lidt pænt tøj på og sludre med buschaufføren? spørger han retorisk.

Kan øge livskvaliteten

En af hans egne bekendte har en dement mand og har for nyligt fået hjælp til at vaske ham. Det faktum alene, at det er en ung kvinde, der kommer og vasker ham, har fået ham til at blomstre op, blive gladere og spise mere, fortæller han.

– Hvis vedkommende havde fået at vide, at »nu kan du få en vaskerobot, og den kan ovenikøbet vaske dig dobbelt så ren. Er du ikke glad?«, så er jeg ret sikker på, at han, hvis han overhovedet kunne huske det, ville sige, at det vigtigste i hans liv måske ikke lige er, hvor ren han er under armene. Det vigtigste er, at der kom en ung person, der gjorde ham glad.

Men digitale hjælpemidler i sundhedsvæsnet behøver ikke nødvendigvis at gå ud over patienternes livskvalitet, fortæller Bogi Eliasen, der er direktør for sundhedsområdet hos Institut for Fremtidsforskning. Digitale løsninger handler tværtimod om at øge livskvaliteten, lyder det:

– Man kunne vende den om og sige: Hvad nu hvis du ikke skal vente en time i venteværelset? Jeg tror ikke, der er mange, der har livskvalitet ud af at sidde i et venteværelse. Teknologi i sundhed skal ikke erstatte mennesket – det skal være et supplement til mennesket. Hvis du nu for eksempel kan tage nogle opgaver væk fra hjemmeplejen som eksempelvis målinger, fordi målingerne er automatiserede, så kan du faktisk lige pludselig få mere menneskelig kontakt for den enkelte borger, siger han.