Del artiklen:

Nye sygefraværstal for kommunalt ansatte viser store forskelle mellem kommunerne. Lemvig har landets laveste sygefravær med 8,9 sygedage pr. ansat i kommunen, mens Faxe ligger højest med 14,3 sygedage pr. ansat.

Af Peter Risager, [email protected]

Sygefraværet er væsentligt lavere i de jyske kommuner end i resten af landet. Særligt Lemvig i Vestjylland har knækket koden til et lavt sygefravær hos de ansatte i kommunen.

Det viser den nyligt offentliggjorte fraværsstatistik for 2019 fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

I Lemvig havde man i 2019 landets laveste sygefravær. Her var det gennemsnitlige sygefravær pr. fuldtidsbeskæftigede 8,9 dage i 2019.

Det højeste sygefravær var i Faxe Kommune, hvor det gennemsnitlige sygefravær var 14,3 dage. Dermed møder en kommunalt ansat i Lemvig i gennemsnit på arbejde 5,4 dage mere om året end i Faxe.

De to kommuner er gode indikatorer for den generelle tendens: At desto længere man går mod øst, jo højere er sygefraværet i kommunerne. Hvad det skyldes, kan der naturligvis være mange forklaringer på. Om der simpelthen skal mere til, før man melder sig syg i Lemvig, eller om arbejdsmiljøet og folkesundheden generelt er bedre i jyske kommuner end i sjællandske kommuner, melder statistikken ikke noget om.

NB-Økonomi har regnet på, hvad det ville betyde for landets kommuner, hvis alle havde samme sygefravær som Lemvig.

Tallene viser, at hvis alle kommuner kunne sænke sygefraværet til niveauet i Lemvig, ville kommunerne i alt spare 2,3 milliarder kroner.

Hold musen over din kommune i kortet herunder for at se, hvad det ville betyde at have samme sygefravær som Lemvig. Artiklen fortsætter under kortet.

Læs hele artiklen på NB-Økonomi via linket herunder.

Læs også:
Kommuner ville spare 2,3 milliarder hvis sygefraværet var som i Lemvig