Sponsoreret af Resonans

Del artiklen:
I et Interview med Resonans anbefaler næstformand i skolelederforeningen Dorte Torp Andreas, at alle skoler, allerede inden sommerferien, får evalueret erfaringerne i corona-tiden i et konstruktivt og fremadrettet perspektiv. Læs i øvrigt hendes betragtninger.
I et Interview med Resonans anbefaler næstformand i skolelederforeningen Dorte Torp Andreas, at alle skoler, allerede inden sommerferien, får evalueret erfaringerne i corona-tiden i et konstruktivt og fremadrettet perspektiv. Læs i øvrigt hendes betragtninger.

Børn, forældre, lærere og ledere har oplevet store forandringer i folkeskolen i corona-tiden og der meldes om positive erfaringer til trods for krisens udfordringer. Men hvordan holder vi fast i de positive sideeffekter af corona-krisen? Læs, hvad næstformand i Skolelederforeningen Dorte Torp Andreas lægger vægt på.

Af Anne-Mette Scheibel, Partner, [email protected]

På fire måneder har landets folkeskoler pga. corona-krisen historisk oplevet den største forandringsproces på kortest tid. Først blev skolerne lukket ned fra den ene dag til den anden – og hjemmeundervisning blev en del af familiernes dagligdag medio marts. Så blev der åbnet op for 0-5. klasse efter påske til en anderledes skoledag med færre skift i fag og lærere samt mindre grupper, mere udelæring og bevægelse samt øget fleksibilitet i planlægningen. Og senest medio maj kom de store elever tilbage i de nye rammer.

Digitial disruption af Folkeskolen

Resonans har interviewet 47 lærere, ledere, forældre og elever omkring deres erfaringer i både grundskoler og gymnasier i corona-tiden, og der er stor anerkendelse af den ekstraordinære indsats blandt alle parter af bl.a. omstillingen til online læring. Som Dorte Torp Andreas Næstformand i Skolelederforeningen udtaler:

”Omstillingen til onlinelæring skete på 2 dage. Alt kunne lade sig gøre. En af årsagerne til, at det lykkedes var bl.a., at de tekniske forudsætninger var tilstede og læringsplatformene var kendte. Alligevel utroligt hvordan den menneskelige omstilling fulgte med i fuld fart. Vi taler om Danmarkshistorien største omstilling af Folkeskolen. De digitale læringsplatforme gav pludselig mening i praksis, da der var et akut behov.”

Samskabelse om online læring

Til trods for at der opstod tekniske udfordringer de første par dage, hvor systemer som MatematikFessor og Aula gik ned, da alle var online samtidig, så blev dette også hurtig ’fikset’ af IT-systemleverandører. Som i forhold til mange andre corona-udfordringer gik private og offentlige parter hurtigt sammen og fik løst de tekniske forudsætninger. Når vi sammenligner os med fx Tyskland har vi i DK utrolig gode digitale forudsætninger – og de børn, der ikke havde teknisk udstyr, fik mulighed for at låne fra deres skole.

Efter i mange år at have talt meget om samskabelse, oplevede vi alle samskabelsen i praksis, som Dorte Torp Andreas formulerer det: ”Vi har set samskabelsen folde sig ud omkring en fælles samfundsopgave. Det teoretiske begreb samskabelse er blevet foldet ud i praksis. Alle har ville være med til at løse udfordringerne. Alle har ville have det her til at virke.”

Eksperimenterende elever og lærere

Online læringen og den nye skolehverdag har kastet lærerne ud i en eksperimenterende arbejdsform i samspil med eleverne, der er blevet taget med på råd, så også undervisningen er blevet mere samskabt end normalt. Til trods for de store udfordringer med, at elever og forældre selv skulle skabe struktur i læringshverdagen og det sociale savn af klassekammerater og lærere, så skaber de nye online læringserfaringer grobund for fremadrettet fastholdelse.

Dorte Torp Andreas nævner fx online muligheder i forhold til: lektiehjælp, forældresamtaler, skoleværing, holddeling på tværs, åben skole, koordinering med PPR, omsorgssamtaler og sparringssamtaler på tværs af skolernes fagteams. Vi har længe talt om flipped classroom i folkeskolen, nu er praksiserfaringerne der til at holde fast. Men hvad skal der til af ændringer af strukturer fra nationalt hold for at holde fast i forandringerne?

Behov for strukturelle forandringer mod mere fleksibilitet og lokal frihed

Et centralt element i at holde fast i både de bedste erfaringer fra onlinelæringen og den nye skolehverdag med mere sammenhængende undervisningsfokus, mere udelæring og bevægelse samt færre skift i form af den klassiske skoletime a 45 min, er strukturelle forandringer på nationalt niveau fra landspolitikere og styrelser.

Eksempelvis nævner Dorte Torp Andreas, at følgende barrierer for forandringskraften skal bearbejdes på nationalt niveau: ”De mange kompetencemål og rammerne for linjefagsundervisningen. Det er nogle af de temaer, vi skal drøfte med det politiske niveau. Vi har i Skolelederforeningen bedt om, at vi får lavet en national evaluering. Så vi får set på, hvad der har betydet noget. Eksempelvis det at 0-5. klasse har haft faste lærere, da de kom i skole igen. Der har været en tryghed hos børnene og en kendt struktur. Hvad nu hvis det betyder, at der bliver et mere roligt læringsmiljø for børnene, så er det måske det værd?”

Det har været positivt, at presset på lærerne er lettet i den nye corona-hverdag, da lærerne ikke konstant har følt sig målt og vejet. Så et fokus i den nationale evaluering er også på, hvad det betyder at blive styret på mål, og at flertallet af landets skoler arbejder meget klassisk med skemaerne med X antal lektioner a 45 minutter ml. kl. 8-15. Her betyder det noget, hvis der kan ændres på de nationale krav om linjefagsundervisningen og dermed sikre mere fleksibilitet fx at skolerne i nogle perioder kunne gøre skoledagen kortere – og at den enkelte skole får mulighed for selv at planlægge de nye rammer.

Opsamlende udtaler Dorte Torp Andreas det således: ”Vi vil gerne fjerne nogle af de eksisterende styringsmekanismer og skabe mere frie rammer lokalt og samtidig sikre en balance ml. tillid og kontrol. Vi er vant til at styre og kontrollere ved at sætte mål op. Det at give slip – det er vanskeligt at gøre. Vi har et bud i Skolelederforeningen på, at vi ikke skal slippe kvalitetsfokus. Men fremfor kvalitetsrapporter tror vi på kvalitetsdialoger på baggrund af data ml. forvaltning, skoleledelse, skolebestyrelsen og det politiske niveau om både de kvalitative og kvantitative mål.”

Forandringen i den lokale kultur kræver – også – lokale evalueringer

Dorte Torp Andreas understreger, at der også er behov for lokale evalueringer på den enkelte skole og i alle kommuner. Skolelederforeningen anbefaler, at alle skoler, allerede inden sommerferien, får evalueret erfaringerne i corona-tiden i et konstruktivt og fremadrettet perspektiv. Som Dorte Andreas siger: ”Undgå at sætte en for stor og omfattende evaluering i gang, men få samlet op på læringspunkterne gennem åbenhed og systematik om det, I på skolen ønsker at holde fast i.”

Endelig understreger Dorte Torp Andreas, at fastholdelsen af de positive elementer af corona-krisen naturligvis også kræver ledelse både fra skoleledelsen, men også via fastholdelse af de erfaringer, som mange lærerteams har fået i corona-perioden omkring teamledelse. Der er fortsat brug for at drøfte de fremadrettede didaktiske og pædagogiske principper for både den fysiske og digitale skolehverdag. En af anbefalingerne fra Resonans’ corona-undersøgelse er at fastholde fokus på det tætte samspil med både elever og forældre i den fremadrettede forandringsproces.  I den forbindelse formulerer Dorte Andreas følgende: ”Elever og forældre skal insistere på at holde fast i den digitale udvikling.”

Opsamling:
 

  • Lærere, ledere, elever og forældre har sammen klaret store udfordringer bl.a. omkring online læring, hvilket skaber nye forudsætninger for samarbejde og samskabt undervisning. 
  • Den positive forandringskraft af corona-krisen kan fastholdes gennem strukturelle ændringer bl.a. af rammerne for kompetencemål, linjefagsundervisning, fleksibilitet i planlægningen af skemaer samt mere tillid, kvalitetsdialog og mindre klassisk målstyring af folkeskolen. 
  • Lærere og teams har været eksperimenterende bl.a. online og i udeundervisningen, så vigtigt at fastholde den didaktiske dialog og lokalt at evaluere, hvad der kan holdes fast i efter corona