Del artiklen:
Romerhusene er tegnet af arkitekt Jørn Utzon og ligger i udkanten af Helsingør. Bebyggelsen omfatter ialt 60 gårdhavehuse, opført i årene 1957-1961. Bebyggelsen fik navnet Kingohusene efter bygherren Boligselskabet Kingo. I folkemunde blev bebyggelsen omtalt som Romerhusene og det navn vandt lokal hævd, da husene blev solgt enkeltvis efter opførelsen.
Romerhusene er tegnet af arkitekt Jørn Utzon og ligger i udkanten af Helsingør. Bebyggelsen omfatter ialt 60 gårdhavehuse, opført i årene 1957-1961. Bebyggelsen fik navnet Kingohusene efter bygherren Boligselskabet Kingo. I folkemunde blev bebyggelsen omtalt som Romerhusene og det navn vandt lokal hævd, da husene blev solgt enkeltvis efter opførelsen. - Foto: Michael Stub / Ritzau Scanpix

Undersøgelse viser, at de fleste fredede boliger i Danmark siden 1945 er arkitekttegnede perler i Nordsjælland. Det strider mod lovens påbud og bør ændres mener forskere.

Af Lene Vind, [email protected]

I følge bygningsfredningsloven skal fredede boliger afspejle bolig- og arbejdsvilkår i Danmark gennem historien. Men i følge en stor undersøgelse, der udarbejdet af blandt andre en KU-forsker, er langt de fleste fredede boliger i perioden fra 1945 og frem unikke huse, tegnet af kendte arkitekter og placeret i Nordsjælland.

“Det er et problem for vores demokrati og fortællingen, vi skaber om Danmark,” skriver Svava Riesto, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet i en pressemeddelelse. Hun er en af forskerne bag undersøgelsen, der senest er udkommet i tidsskriftet Bolig og Fabrik, 2020.

”Vi konkluderer, at staten har fremelsket en elitær fortælling om Danmarks historie i efterkrigstiden i den måde, vi har fredet boliger på. Det er et problem for demokratiet, fordi det ikke repræsenterer boligformen for den brede befolkning, og det er imod lovens påbud. Derfor bør loven eller praksis laves om,” siger hun.

Sammen med Rikke Stenbro, der er Ph.d. og i dag driver rådgivningsvirksomheden Substrata, har hun via arkiver fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme gennemgået fredede boliger siden 1945 i forhold til deres type og beliggenhed. Det er første gang, at en så detaljeret undersøgelse af fredede boliger fra denne periode er lavet.

null

Længe leve elitens boliger

Forskerne har udarbejdet et kort (se ovenstående) på baggrund af data fra Danmarks Statistik, der tydeligt viser, at langt de fleste fredede boliger siden 1945 findes nord for København, eksempelvis familievillaer, der ligger i vandkanten ved Hørsholm eller parcelhuse langs Strandvejen.

”Men hvor er de almene boligbyggerier bygget efter krigen, hvor 20 procent af befolkningen bor? Eller de almindelige typehuse? Hvis vi skal følge lovens bud om at repræsentere bredt, er der gået noget galt i ligningen,” siger Rikke Stenbro.

Når en bygning bliver fredet, betyder det, at den ikke kan ændres, uden at man søger tilladelse til det, og at den er beskyttet mod nedrivning. De to forskere mener, at det er problematisk, at vi kun bevarer de elitære boliger lavet i lækre materialer med skøn havudsigt..

”Lige nu har vi skabt en elitær fortælling i stedet for at fortælle det brede samfunds historie. Men hvis bygningsfredning skal give mening i forhold til at afspejle den historiske periode, bør den have et større perspektiv. Det handler om demokrati, og om hvem der bliver repræsenteret,” siger Rikke Stenbro.
For snæver definition af arkitektonisk værdi

Det Særlige Bygningssyn, som er et udvalg, der skal rådgive kulturministeren, vurderer, om en bolig er fredningsværdig. Det gør de blandt andet ud fra en estimering af, hvor stor boligens arkitektoniske værdi er. Men deres definition er for snæver, mener forskerne.
”Vi mener, at man bør udvide begrebet arkitektonisk værdi i vurderingen af fredede boliger. Eksempelvis kunne det også handle om almene boligområder, hvor planlægningen af en bebyggelse ofte er med til at sikre udsigt og adgang til grønne områder, legepladser og fællesrum fra boligerne,” siger Svava Riesto.

Forskerne mener, at der er behov for en diskussion af den måde bygningsfredningsloven praktiseres på. Og at vi ikke kan fortsætte med at fokusere på en håndfuld arkitekter, hvis formålet med fredning er at repræsentere hele befolkningens kulturarv.

Fakta om fredede boliger

  • Der er cirka 9.000 fredede boliger i Danmark.
  • Det er 13 medlemmer i Det Særlige Bygningssyn, og de vurderer, hvilke boliger, der er fredningsværdige.
  • Derudover kan den almene dansker også indstille boliger til fredning, hvilket dog i sidste ende besluttes af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme efter indstilling af Det Særlige Bygningssyn.
  • Boligerne bliver vurderet efter to primære kriterier nemlig, om boligen har væsentlig kulturhistorisk værdi og / eller væsentlig arkitektonisk værdi. Endvidere kigges der i nogle tilfælde på den miljømæssige værdi.

 Kilde: Svava Riesto og Rikke Stenbro