Del artiklen:

Ikke så snart corona er ved at slippe sit tag i Danmark, danskerne og sundhedsvæsnet, står der i kølvandet noget helt forventeligt og venter: Velmenende analytikere, eksterne og interne konsulenter, der foreslår analyser, evalueringer og undersøgelser med henblik på ”at lære og erfaringsudveksle” af corona-krisen.

Af Svend Særkjær, Regionsdirektør i Region Hovedstaden.,

Det giver jo god mening. Vi skal alle lære, så længe vi lever. Og en krise skal jo som bekendt ikke gå til spilde. Det betyder, at vi skal være bedre forberedt til en kommende epidemi. Mere intensivkapacitet, flere respiratorer, flere værnemidler, større automatiseret testkapacitet etc. Vi har også lært, at når vi har en klar, fagligt defineret opgave, der giver mening for alle, så kan vi rykke ting, der i normale tider ikke kunne lade sig gøre.

Vi har set fagligheder mødes og præstere på tværs til gavn for patienter og borgere, der aldrig skulle tvivle på, at vi stod klar med Danmarks bedste sundhedsvæsen. Det er der grund til at være stolt over. Og tage med videre.

Stop op, inden der går proces i den

Bekymringen kan dog være, at der nu risikerer at gå unødig proces i det. At vi ikke lige husker – inden vi udsender de næste spørgeskemaer og nedsætter arbejds- og læringsgrupper – at stoppe op og sige: “Det var jo lige det, vi gerne vil undgå og havde befriet os selv for i krisetiden.” Resten af året har vi i hospitalsledelsen besluttet, at vi drosler ned på al unødvendig aktivitet, der ikke er relateret til kerneopgaven.

Det er for at komme hurtigst muligt tilbage i en normalsituation for patienterne. Det er en stor udfordring. Både fordi der er et efterslæb, og fordi vi må regne med, at Covid-19 fortsat vil fylde i hverdagen. Ikke kun som patienter på hospitalerne, men også i form af isolation af flere patienter, mere bøvlet logistik, behov for mere rengøring og krav til hygiejne etc.

Vi skal ikke lukke os om os selv

I den netop indgåede økonomiaftale med regeringen skal vi spare på vores konsulentbudget. Det kan man mene meget om, men det er også en anledning til en bredere overvejelse om i hvilke situationer, vi godt selv kender svaret, eller om vi selv burde kende svaret, eller om der overhovedet er grund til at stille spørgsmålet. Giver det fx mere værdi for patienten?

Vi skal ikke være en region, der lukker om sig selv. Men vi har også lært, at vi ofte er hinandens bedste udviklingspotentiale og at udvikling foregår bedst lige der i arbejdssituationen, hvor det giver mest mening. Uden store forarbejder, men med en fælles ambition om at gøre det bedre.

Den holdning har præget vores organisation. Det har vi også oplevet fra vores politikere, der har bakket op hele vejen. Også når der er truffet beslutninger om indkøb af værnemidler på lidt løse forudsætninger. Det gælder vores RMU og faglige organisationer, der har spillet konstruktivt med og udvist stor fleksibilitet. Det gælder samarbejdet med kommuner og almen praksis, hvor tunge beslutningsstrukturer er overhalet af lysten til i fællesskab at få løst problemet.

Vi kan meget mere, end vi tror

Vi lavede sidste år et serviceeftersyn med et mål om endnu kortere beslutningsveje og endnu klarere og tydeligere beslutninger, for at kunne skabe den forandring vi ønsker os. Det har coronakrisen gjort klart for os, og selvom det er svært at bestille en krise, så har den i hvert fald været en god anledning.

Læring er svært at definere eller lave en manual for. Men hvis vi skal lære én ting af coronakrisen, så er det, at vi når vi sætter os et fælles mål på tværs af fagligheder og matrikler, at når vi gør os virkelig umage med at have få møder og korte processer, så kan vi meget mere, end vi tror. Så kan det pludselig lade sig gøre. Nogle gange kan læring ikke læses i en analyse, men skabes bedst i virkeligheden – ved bare at gøre det.

Indlægget har været bragt på reghionh.dk den 4. juni 2020.

Svend Særkjær er regionsdirektør i Region Hovedstaden.