Del artiklen:
Lokalpolitikere fra Dansk Folkeparti kommer og banker på Nye Borgerliges dør. Mange DF'ere finder ifølge Ny Borgerliges formand, Pernille Vermund, DF alt for
Lokalpolitikere fra Dansk Folkeparti kommer og banker på Nye Borgerliges dør. Mange DF'ere finder ifølge Ny Borgerliges formand, Pernille Vermund, DF alt for "rød og blød". - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Nye Borgerlige skal ikke byde frafaldne kommunalbestyrelses-medlemmer fra DF velkommen i partiet. Det fastslår formand Pernille Vermund og hovedbestyrelsen i en intern mail.

Af Iver Houmark Andersen, [email protected]

I år har flere lokalpolitikere forladt Dansk Folkeparti og i stedet meldt sig ind i Nye Borgerlige (NB). Men den trafik stopper hovedbestyrelsen i NB nu.

Det fremgår af en intern mail, som B.T. er kommet i besiddelse af. I mailen skriver NB’s hovedbestyrelse:

”Hovedbestyrelsen har besluttet at stoppe med at optage siddende byrådsmedlemmer i partiet gældende indtil efter næste kommunalvalg.”

Ifølge Pernille Vermund vil mange byrådsmedlemmer gerne forlade Danske Folkeparti, fordi de finder DF for “rødt og blødt”.

»Jeg har oplevet en stor og positiv interesse for Nye Borgerliges politik fra mange kommunalpolitikere fra DF. Det er jeg glad for. Det er min opfattelse, at mange synes, DF er blevet for røde og for bløde. At der er for meget systemtænkning og for lidt nytænkning i DF, efterhånden. Så søger de over mod os,« siger Pernille Vermund til B.T..

I den interne mail står der ifølge B.T.:

”Der er et stigende pres fra særligt DF’ere, som ønsker at skifte parti. Vi har budt enkelte velkommen, og dem er vi glade for, men vurderingen er, at partiet står sig bedre ved fremover at sige nej tak.”

B.T. har fået en kommentar fra DF’s nye næstformand Morten Messerschmidt til udmeldingen fra Nye Borgerlige. Han siger:

“Det er jo naturligt, at enhver kan melde sig både ud og ind af et parti. Men Vermunds folk har været enormt aktive for at få DF’ere til at skifte parti.”

Læs også:
Byrådspolitikere fra DF sår tvivl om formanden