Del artiklen:
(Arkiv)
(Arkiv) - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

‘I år skal vi bruge tid på flere ting, end vi plejer i disse første pressede uger af august. Det kræver planlægning, og vi mangler et godt overbliksredskab for dem vi har er næppe skrevet af en lærer og er anledning til megen spild af tid og splid,’ skriver skoleleder Maike Raahauge i dette indlæg.

Af Maike Raahauge, Skoleleder,

Som alle andre ledere vil jeg gerne have, at mine medarbejdere udnytter deres tid bedst muligt. Det må jeg sige, at sådan er det ikke i disse dage, og det er ikke mit personales skyld. De arbejder på højtryk, men de bruger en masse tid på at få diverse it-systemer til at tale sammen. 

Ugen inden eleverne kommer tilbage fra sommerferie, er der altid fuld tryk på. Forestil jer en hel personalegruppe og deres ledere, der alle sammen skal åbne computeren igen for første gang efter en – i særdeleshed i år pga. et forår med corona – velfortjent ferie. 

I år har vores nedlukning været anderledes pga. corona, hvilket naturligvis påvirker vores åbning, da vi har nye retningslinjer og for de fleste af os også en del lokaler, der skal rokeres. Vores SFO’er har stadig meget restriktive coronarammer, så vi er også nødt til at justere der. Vores første skoledage plejer at være præget af sang, samlinger og gensynsglæde, og hvordan gør vi det i denne tid – og gør vi det med coronaforbehold eller aflyser vi det bare i år? 

Der er masser af ting, vi i år skal bruge tid på, end vi plejer i denne pressede uge. Men det er på ingen måde tidssplide; det er vores kerneopgave at sikre børnene undervisning i forsvarlige rammer af kvalificerede personale, der kan være sikre i forhold til deres arbejdsvilkår. 

Planlægningen kræver, at tre systemer er åbne samtidig

Nej, det, der virkelig har ærgret mig denne uge, er at se medarbejdere få styr på deres årsplanlægning. Vi har nu i virkeligheden tre it-systemer, som personalet konstant er nødt til at forholde sig til i denne planlægning: Læringsportal (Educa, Meebook, Minuddannelse og lign.), Office og aula. Alt afhængigt af, hvad der lige skal bruges, skal alle tre være åbne, man skal være logget ind, og ikke mindst skal man have tilladelse til at komme på. Og det er ikke altid klart, hvem der skal give tilladelse til netop dette dokument, læringsforløb eller dette program. 

Det er der brugt en del tid på. I læringsportalen er vores års-, uge- og elevplaner, på Office er skolens årshjul med faste forløb, teammøderef. Og meget andet, men det er langt hen ad vejen skolens journaliseringssystem og aula, der er skolens kalender og kommunikationskanal. Dette er groft opdelt, men ikke desto mindre er vi afhængige af alle tre, og ingen af dem kan stå alene i forbindelse med årets planlægning.  

Dernæst kommer samarbejdet med eksterne, som vi jo også bruger en del tid på som skole, fordi vi gerne vil lave nogle gode forløb for vores elever, og vi har børn med særlige behov, der også kræver planlægning af møder, støtte i diverse forløb, så alle bør kan være/komme med, når vi deltager i forløb eksempelvis med en naturskole eller lignende, og det er overraskende svært at få overblik på aula.

Kravsspecifikationerne kan ikke være skrevet af lærer på gulvet

Der er flere gode ting at sige om aula, men som internt arbejdsredskab efterlader det meget at ønske. De kravspecifikationer, der har været til aulas kalender/skema funktion, kan ikke have været skrevet af lærere på gulvet, og det er utrolig svært at forklare problemstillingerne for udenforstående. Men for os, der bruger kalender/skemaer i aula dagligt, er i det frustrerende at forsøge at oversætte, for vi lyder klynkende. Men det er ikke klynk. Det er en kritik af den massive forringelse, der skaber ekstraarbejde, og i en travl hverdag kan få os til at fremstå unødvendig utjekket, fordi vi pga. manglende overblik i aula har fået lavet fejl.  

I ledelsen afventer vi, at vores outlook kan tale sammen med aula, og det er endelig på vej. Jeg har to skærme, så jeg bl.a. kan jonglere mellem personalets kalender og aulas, men jeg kan ikke se flere lærere eller klasser på en gang. Det vil sige, at jo flere mennesker jeg skal have fat i, skal jeg åbne og lukke de forskelliges individuelle kalendere – herunder skolens som selvstændig kalender, for at jeg kan indkalde til et møde med evt. en konsulent, hvis jeg ikke bare vil indkalde og lade en eller flere klasser få vikar, hvilket både økonomisk og pædagogisk er en utilfredsstillende løsning. Det skal jeg gøre et par enkle gang, men mit personale skal gøre dette mange gange. 

Et godt overblikredskab ville reduceres spild af tid og splid

En fransklærer, der typisk er tilknyttet mange årgange med få lektioner, nogle svære vilkår i forhold til at kunne få dannet sig et overblik over, hvornår der er aflysninger og/eller ændringer, fordi læreren skal have tilladelse og ind og kigge mange forskellige forløb og/eller i mange klassers kalendere. Vi har mange lærere, der læser fag på andre årgange end deres egen, og derfor er vi nødt til at have et godt overbliksredskab, men det har vi ikke. Det spilder både folks tid i forbindelse med koordinering og de ændringer der skal laves, når det ikke er blevet koordineret. 

Men det kan også skabe splid, fordi folk bliver frustreret over disse situationer. Man kan selvfølgelig godt lave retningslinjer om, hvor vi lægger hvad, men vi har også en hverdag, hvor folk handler – og den slags medarbejdere sætter vi jo stor pris på. Når folk ansættes eller siger op, så kan vi stå med problemer, for ikke alle kan give alle tilladelse til alt. Det kan altså godt være lidt af en jungle, der nogle gange havner på mit bord. Ikke at jeg kan gøre noget ved det.  

It skal være tre klik væk, men sådan er virkeligheden ikke

Jeg tror, vi alle husker lærere, der havde svært ved at få overheaden til at vende den rette vej, men det er slet ikke det, der er et issue nu. Jeg har kompetente folk, der ikke er it-forskrækket, og jeg plejer at kunne se logik i og mening med diverse IT-systemer, men i disse dage er jeg ikke der. IT er et redskab, der bare skal fungere, og jeg skal være tre klik fra den viden, jeg har brug for. Ligeledes skal det være for mit personale, så de kan bruge tiden på det rigtige. Det er ikke tilfældet, og det er utilfredsstillende. Til gengæld bliver jeg lidt glad, når personaler henvender sig, fordi de synes, at IT tager tiden fra det vigtigste: Børnene. Hjertet er det rette sted, og det er rart at blive bekræftet i, at vi alle ved det.