Del artiklen:
Bag rådhusmurene i Gentofte kan man være godt på vej til at sikre skattenedsættelser i flere yderkommuner. For at yderkommunerne kan få tilskud til skattenedsættelser, er de nemlig afhængige af, at Gentofte vil lave større skattestigninger.
Bag rådhusmurene i Gentofte kan man være godt på vej til at sikre skattenedsættelser i flere yderkommuner. For at yderkommunerne kan få tilskud til skattenedsættelser, er de nemlig afhængige af, at Gentofte vil lave større skattestigninger. - Foto: Kaspar Wenstrup/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Gentofte Kommune vil sætte skatten op. Det giver paradoksalt nok yderkommuner bedre mulighed for at sænke skatten. Forstå her, hvordan det hænger sammen.

Af Peter Risager, [email protected]

Gentoftes mangeårige konservative borgmester, Hans Toft, er næppe gået til valg på at sikre skattelettelser til yderkommunerne. Men nu ser det ud til, at det er takket være Gentoftes ønske om store skattestigninger, at yderkommuner får mulighed for at sænke skatten.

Det skriver NB-Økonomi.

Som en del af udligningsreformen har kommuner med tab på udligningen fået mulighed for at hæve skatten svarende til deres årligt indfasede tab. Omvendt får andre kommuner store statslige tilskud til at sænke skatten. Der bliver dog kun givet statslige tilskud til skattenedsættelser, som svarer til skattestigningerne i andre kommuner.

Her kan du blive klogere på, hvordan hele den mekanisme fungerer:

Læs også:
Forstå på fem minutter: Sådan fungerer spillet om skatterammen

Den samlede skatteramme til skattestigninger udgør 429,7 millioner kroner i 2021. Søger alle kommuner om skattestigninger svarende til skatterammen, er det dermed også det beløb, som kommunerne kan få tilskud til at sænke skatten med.

Social- og Indenrigsministeriet har givet udtryk for, at skattenedsættelser med statslige tilskud i første omgang skal tilfalde kommuner med en særligt høj udskrivningsprocent, det vil sige en kommuneskat på over 26,3 procent. Det er der i alt 12 kommuner, der har. For at sænke skatten til 26,3 procent, får de statslige tilskud på i alt 270 millioner kroner. Dermed er næsten to tredjedele af rammen på 429,7 millioner brugt.

Usikker størrelse på tilskudspuljen

Hvis København vælger ikke at hæve skatten, som det første budgetforslag lægger op til, svarer det til 127 millioner af skatterammen, som ikke bliver brugt. Dermed er der – såfremt alle 12 kommuner over 26,3 procent sænker skatten til 26,3, blot 33 millioner tilbage i tilskud til skattenedsættelser. 

Muligvis vil også Aarhus, som er blevet tildelt ekstra skatteramme på 68 millioner, ikke hæve skatten. Dermed er der ikke engang ledigt tilskud til skattenedsættelser til de 26,3 procent. 

Men fordi Gentofte har store tab på overgangsordningerne til fejlregistrering af ældredata og udlændinges uddannelse, er deres tab i 2021 væsentligt større end de 32,7 millioner, de er tildelt i ekstra skatteramme. Inklusiv tabet fra mistede kompensationsordninger, har de i alt et tab på omtrent 193 millioner kroner. 

Og det er altså det, de ifølge NB-Økonomis oplysninger vil søge om at få i ekstra skatteramme. Får kommunen lov til at hæve skatten så meget, vil det dermed frigøre tilskud til skattenedsættelser på ekstra 160 millioner kroner. Det er godt nyt for kommuner som Esbjerg, som har lagt op til at sænke skatten, men som ikke har en udskrivningsprocent på over 26,3. 

Og det er altså på den måde, at Gentofte kan ende med at sikre skattenedsættelser til yderkommunerne. Hvor stor puljen til tilskud til skattenedsættelser faktisk bliver, ved vi mere om efter torsdag aften, hvor der er deadline for ansøgninger til brug af skatteramme til skattestiginger.