Del artiklen:
Finansminister Nicolai Wammen (S), Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) og Venstres Sophie Løhde var med, da aftalepartierne bag den nye udligningsreform præsenterede den endelige aftale. Her lovede de blandt andet, at reformen ikke ville føre til samlede skattestigninger.
Finansminister Nicolai Wammen (S), Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) og Venstres Sophie Løhde var med, da aftalepartierne bag den nye udligningsreform præsenterede den endelige aftale. Her lovede de blandt andet, at reformen ikke ville føre til samlede skattestigninger. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Som følge af udligningsreformen sker der under ét en stigning i kommuneskatten. Det tyder foreløbige tal på, da kommunernes skattestigninger overgår kommunernes skattenedsættelser i budgetterne for 2021.

Af Peter Risager, [email protected]

Med ordene: “Aftalepartierne er enige om at understøtte, at kommunernes indkomstskat under ét ikke stiger som følge af udligningsreformen. Skatterne under ét holdes i ro, og målet er at sikre neutralitet samlet set i kommunernes skatter” blev det fastslået i aftaleteksten til den endelige udligningsreform, at kommuneskatten ikke ville stige som følge af udligningsreformen.

De foreløbige budgetforslag fra kommunerne tyder dog på, at udligningsreformen samlet set netop fører til stigninger i kommuneskatten.

Ifølge oplysninger fra KL til økonomicheferne på et møde mandag, som NB-Økonomi har fået indsigt i, har kommunerne samlet set indberettet forventede skattestigninger til KL på netto 38 millioner udover de tilladte skattestigninger som konsekvens af udligningsreformen.

KL har angiveligt ikke givet kommunerne nogen tal for, hvor meget kommunerne med tab på udligningen har søgt om at hæve skatten.

Men NB-Økonomi vurderer på baggrund af oplysninger fra kommunerne, at der er søgt om samlede skattestigninger på 470 millioner kroner. Hvilket altså er 40 millioner over rammen.

Kommunerne planlægger ifølge oplysninger på KL mødet skattenedsættelser for 374 millioner kroner.

Det er uklart, hvad de 38 millioner i netto skattestigninger ud over rammerne for skattestigninger og -nedsættelser relateret til udligningsreformen præcist betyder. Det vides at Lolland lidt påfaldende har søgt om at hæve skatten med en procent i det tilfælde, at kommunen ikke får nogen penge fra paragraf 16-puljen. Såfremt denne ansøgning er indberettet til KL, så kan det forklare en del af de 38 millioner.

Samlet er billedet uklart, men der kan angiveligt komme skattestigninger helt op imod 100 millioner kroner, og det er ifølge NB-Økonomis oplysninger primært kommuner med tab på udligningen, som vil hæve skatten i 2021.

Derfor kan skattestigningerne ses som en direkte konsekvens af den udligningsreform, som især aftalepartierne ellers lovede, ikke ville føre til skattestigninger.

Få hele historien i NB-Økonomi (kun for abonnenter).