Del artiklen:

En ny analyse viser, at andelen af 0-17-årige, som er diagnosticeret med en psykisk lidelse, er steget med 52,3 procent fra 2009 til 2019. Analysen viser store kommunale forskelle.

Af Peter Risager, [email protected]

Andelen af børn og unge med en psykisk lidelse er steget fra 3,2 procent i 2009 til 4,9 procent i 2019. Det svarer til en stigning på 52 procent på blot ti år.

Det viser nye tal fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed.

Stigningen har lagt et markant pres på de kommunale budgetter, fordi den voldsomme stigning har medført kraftig udgiftspres indenfor det specialiserede børneområde.

Benchmarkingenheden tilskriver primært udviklingen med, at flere børn og unge bliver diagnosticeret, og mener ikke, at der egentlig er flere børn, der har en psykisk lidelse end for ti år siden. Stigningen forklares istedet med en stigende opmærksomhed på området og en udvidelse af udrednings- og behandlingsrettighederne.

I alle kommuner er andelen af børn som er diagnosticeret med psykiske lidelser vokset, men der er i 2019 fortsat stor forskel mellem kommunerne på, hvor mange børn og unge, der har en psykisk lidelse.

Øverst på listen ligger Sorø og Aabenraa, der har 82 børn og unge med psykiske lidelser per 1.000 0-17-årige. I den anden ende ligger Frederiksberg med 28 per 1.000 0-17-årige. Lige efter Frederiksberg ligger Gentofte med 34 pr. 1.000 0-17-årige.

Forekomsten af børn og unge med psykiske lidelser er dermed tre gange så høj i Sorø og Aabenraa, som den er i Frederiksberg Kommune.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Med Frederiksberg og Gentofte med den laveste andel kunne man fristes til at tro, at der er en sammenhæng mellem kommunernes socioøkonomi og forekomsten af børn og unge med psykiske lidelser. Ifølge ledelsesresuméet, som Benchmarkingenheden har offentliggjort sammen med tallene, er der dog ikke nogen generel sammenhæng mellem socioøkonomi og forekomsten af psykiske lidelser.

Til gengæld viser NB-Økonomis gennemgang af tallene, at alle ti kommuner med det højeste udskrivningsgrundlag ligger under landsgennemsnittet på forekomsten af psykiske lidelser. Set over hele landet er der dog ikke nogen klar statistisk sammenhæng mellem udskrivningsgrundlag og forekomsten af psykiske lidelser. Eksempelvis har Morsø den tredjelaveste forekomst, og det sjettelaveste udskrivningsgrundlag per indbygger.

Kommuner rykker lidt tættere på hinanden

Ser man på udviklingen i forekomsten skriver Benchmarkingenheden, at der er en generel tendens til, at kommuner med en lav forekomst i 2009 har haft en større stigning end kommuner med en høj forekomst. Med andre ord, at kommunerne rykker tættere på hinanden i antallet af børn og unge med psykiske lidelser. Den sammenhæng finder NB-Økonomi også, men dog kun med en forklaringsgrad på 0,2, svarende til en meget usikker sammenhæng.

Få den uddybede version på NB-Økonomi (Kun for abonnenter)