Del artiklen:
(Arkiv)
(Arkiv) - Foto: stofogsy.dk

Fællesdrevet, brandalarmen og bogreolen kan været retningspile på et kort, der angiver, hvor du som leder på en ny arbejdsplads kan finde de opgaver, der ligger og venter på dig. Skoleleder Maike Raahauge skriver i dette synspunkt om ledelsesmæssige fodspor.

Af Maike Raahauge, Skoleleder,

To gange er jeg startet som øverste leder på skoler, og det har fået mig til at tænke, hvordan man også finder sin kommende opgave. For man kan ikke rigtig spørge sit ledelsesteam, for de har ikke været sidste mand på fortet. Det er heller ikke sikkert, at den tidligere leder eller ledelsesteamet er bevidste om, hvilke spor man har lagt ud, som den næste på en eller anden måde kommer til at forholde sig til.  

Når man kigger på i jobannoncer, så kigger man efter sig selv i profilen. Til samtalerne søger man svar i de spørgsmål, man får – hvad søger de efter? Hvad har ansættelsesudvalget fundet det nødvendigt at spørge mig om? Og hvorfor? Skyldes det mig eller den opgave, der venter? Søger de en modsætning eller en forlængelse af den tidligere leder? 

Når man står i spidsen for en skole, så er det en stor og mangeartet opgave, man står overfor. Den, man har overtaget fra, har sat sine spor, og man skal både fortsætte og udvikle, men man ved ikke nødvendigvis hvorfra. Selvfølgelig har vi kvalitetsrapporter og diverse data, og ens nye chef har sikkert også delagtig gjort en i, hvor der er et udviklingspotentialer. Men når man kommer indenfor, så har jeg nu af to omgange fundet nogle helt håndgribelige områder, hvor man meget hurtigt kan få et indblik i, hvor opgaven også ligger. 

Fællesdrevet, brandalarmen og bogreolen. 

For at starte bagfra med bogreolen, så kan man ved at se på bogreolen se, hvilket fokus lederen har haft i sine ansættelser. Er den fyldt med manualer og rapporter, der er fyldt med postits? Er der et målrettet fokus på børn med skæve profiler eks. højtbegavet eller ADHD? Er det en blandet landhandel, hvor alt står hulter til bulter? Er der bøger, der tilsyneladende ikke har noget med skole at gøre eller uåbnede ledelsesbøger? Hvis lederen brænder for noget, så er personalet også ansat ind i den tankegang. 

Vi kigger altid efter fagkombinationer, når vi skal ansætte. Men vi kigger også efter de menneskelige sider, og selvfølgelig vil vi have en vis sympati med dem, der har samme værdier og fokus som os, når vi skal ansætte til vores stab. Hvis en skole har haft den samme ledelse gennem flere år, så er ansættelserne også derefter. Vi sætter vores hold. 

Brandalarmen – et organisatorisk print

Den første gang, brandalarmen lyder på en skole, når man er ny leder, giver et fantastisk indblik i, hvordan organisationen fungerer. Uanset om den er varslet eller ej, så kommer det altid ubelejligt. Hvor effektivt fungerer alarmen, aktioncards, walkie talkies og lign.? Kommer alle børnene ud og stiller op i sirlige rækker? Har de personalet med? Ved vikarerne, hvad de skal gøre? Har man husket også at få sundhedsplejersken ud, eller er hun i et kontor gemt i en bagbygning, hvor man ikke kan høre alarmen? Har vi børn på strømpefødder i regnvejr? Har børnene pakket deres ting, taget jakke og gummistøvler på? Ved vi alle, hvornår alarmen er afblæst? 

I mit første lederjob var jeg ved at dø over, at vi brugte en milliard timer på at evaluere den årlige brandøvelse. Vi optimerede keglerne ved at have to farver til hver klasse, så vi på lang afstand kunne se, om klassen var fuldtallig. I den situation tænkte jeg, at det var det vildeste tidsspilde. Men det var det ikke. Når jeg efterfølgende har oplevet brandøvelser, så kan jeg bare sige, at det er den vigtigste opgave at prioritere, for at vi får én chance, og der skal bare være styr på det. 

Ja, det er dødfrustrerende at prioritere at investere i et nyt brandanlæg fremfor et fantastisk lærerigt vægfolie med det periodiske system. Det er bare en skal-opgave af kaliber, og alle på hele skolen er blandet ind i den på den ene eller anden måde. Teenagere ude i regnen uden mobiltelefoner er bare et vilkår, og jo hurtigere de bliver til at stille på række, jo før kommer de ind. Det lærer de også undervejs. 

På jagt i din forgængers hjerne

Fællesdrevet er organisationens hukommelse. Den tidligere leders eksterne hjerne, som giver et indblik i prioriteringer og i den tidligere leders organisering. Har det været en hardcoredrifter? Hvor mange excelark er gemt fra tidligere års arbejdsfordeling? Byggesager, partnerskabsaftaler, referater fra diverse møder og lignende. Eller er der intet, fordi alt har været lagt på ’skrivebordet’

Man kommer med sin egen ledelsesstil og fokus, men man kan hjælpe sig selv gevaldigt på vej ved at forstå sin forgænger. Ord kan noget, men man kan også finde svar andre steder.

Fodspor fra den sidste mand på fortet

Hvis reolen er fyldt med bøger om forældresamarbejde, så kan det være fordi, man har en forældregruppe, der har været svær – og måske fortsat er det, eller at den tidligere leder har været utrolig, optaget af forældresamarbejdet og helt sikkert har udviklet på det. Uanset hvad gør man klogt i at forholde sig aktivt og nysgerrigt til det, for personalet (og i dette tilfælde, forældrene) har været vant til det fokus. 

Er brandøvelsen kaos, så har man højst sandsynligt en organisation, hvor man skal være opmærksom på de mindre facebook-fede opgaver. Basal-drift. 

Hvis der er intet på fællesdrevet, så har du fornøjelsen og udfordringen af, at det er svært at genskabe ’plejer’. Hvis alt er nedfældet, så kan man håbe på, at det ikke er for rigidt, for så skal meget genforhandles. 

Gad vide hvilke tolkning, min fodspor giver anledning til?