Del artiklen:
I april 2019 blev Statsforvaltningen nedlagt til fordel for Familieretshuset, mens der i byretterne blev oprettet en særskilt ret til behandling af familieretlige sager - Familieretten. (Arkivfoto)
I april 2019 blev Statsforvaltningen nedlagt til fordel for Familieretshuset, mens der i byretterne blev oprettet en særskilt ret til behandling af familieretlige sager - Familieretten. (Arkivfoto) - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Et år efter ny skilsmissereform har hverken børn eller forældre det bedre. Ventetider er del af forklaring.

Af Ritzau, [email protected]

Hverken børn eller forældre har fået det bedre af en skilsmissereform, som trådte i kraft i 2019. Den skulle skærme børn og sikre enkle forløb for familierne, men det har ikke været tilfældet.

Det viser en rapport fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Konklusionen lyder, at forældre er blevet mere utilfredse med, hvordan myndighederne behandler deres sager om samvær, bopæl og forældremyndighed.

Reformens formål var også at hjælpe familierne med at håndtere samarbejdet og få en bedre hverdag, men det er ikke sket, lyder det i undersøgelsen.

– Man har undervurderet, hvor mange svære sager der er, og hvor mange sager der skal holdes ekstra møder i, så der har været lange ventetider i systemet, vurderer Karen Margrethe Vendelbo Dahl, senioranalytiker ved Vive.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemadata, som 1515 forældre besvarede før reformen og 1589 forældre besvarede efter reformen.

63 procent af forældrene angiver efter reformen, at forløbet har været for langt. Før reformen var det 50 procent.

Som led i reformen blev Statsforvaltningen afløst af en myndighed kaldet Familieretshuset, der skulle sikre fokus på børnenes tarv.

En rundspørge fra i år viser, at 51 procent af forældrene er “helt uenige” i, at de under forløbet i Familieretshuset har fået et bedre samarbejde. Den andel lå på 41 procent i 2019.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) kalder det ifølge Politiken “tragisk” og “ikke tilfredsstillende overhovedet”.

– Det duer ikke, at vi har et system, hvor børnene kommer mere i klemme. Derfor lægger regeringen også op til at afsætte yderligere et trecifret millionbeløb på den kommende finanslov.

– Det mener vi, at vi er nødt til, siger hun til avisen.

Hun siger også, at der siden marts, hvor de seneste data blev indsamlet, er blevet indført to politiske indgreb.

Det ene er en merbevilling på 104 millioner kroner, som udmøntes løbende i 2020.

Det andet er afskaffelse af tvungen delt bopæl for børn samt afskaffelse af den såkaldte refleksionsperiode inden en skilsmisse.

Men de ekstra midler skal have lov at virke, før reformen vurderes, siger Karen Margrethe Vendelbo Dahl.

– Vi synes, det er for tidligt at dømme reformens ideer inde eller ude på baggrund af undersøgelsen.

– Der kommer to runder spørgeskema mere, og der vil vi kunne følge tilfredsheden og forhåbentlig se, at de ekstra midler gør en positiv forskel.

/ritzau/