Del artiklen:

En analyse af AE viser, at der i perioden 1996-2018 er sket en halvering i antallet af kommuner, der har en blandet klassesammensætning, fordi eliten i stigende grad klumper sig sammen i få kommuner.

Af Peter Risager, [email protected]

En analyse fra AE viser, at der også rent geografisk bliver større forskel på rig og fattig i Danmark. De mest velstillede samler sig nemlig i ganske få kommuner, og mange kommuner har derfor en kraftig underrepræsentation af de mest velstillede borgere.

Dermed er der sket en voldsom udvikling i klassesammensætningen på bare 22 år, hvor antallet af kommuner med en blandet klassesammensætning er gået fra at udgøre langt størstedelen af landets kommuner til nu at udgøre blot en tredjedel.

I stedet har størstedelen af landets kommuner i dag en underrepræsentation af de mest velstillede borgere. Konkret var der i 1996 69 kommuner, der havde en blandet klassesammensætning, mens kun 12 kommuner havde en underrepræsentation af velstillede borgere.

I 2018 er der i stedet 34 kommuner med en blandet klassesammensætning, mens hele 45 kommuner har en underrepræsentation af velstillede borgere.

Se analysen fra AE her.

Analysen er foretaget ved at se på de fem sociale klasser (overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse, uden for arbejdsmarkedet) og hvor stor en andel de hver udgør af den 18-59-årige befolkning i hver kommune. En kommune kategoriseres som blandet, hvis andelen af hver klasse i kommunen ikke afviger med mere end 50 pct. i forhold til det vægtede landsgennemsnit. Se detaljeret metodebeskrivelse nederst i artiklen.

Analysen peger på, at den primære årsag til den store udvikling er, at mens overklassen og den højere middelklasse er vokset, er den især vokset i de største byer og i kommunerne nord for København. Samtidig er udviklingen til de højere sociale klasser enten ikke sket eller stagneret i særligt yderkommunerne.

Udviklingen er sket i en kombination af, at folk i de velstillede kommuner generelt er blevet mere velstillede, og at de velstillede borgere i højere grad flytter til i forvejen velstillede kommuner.

Se i kortet her, hvordan klassesammensætningen var i hver kommune i 1996 og 2018. Læsø, Ærø, Samsø og Fanø indgår ikke i kortet, fordi AE har udeladt dem fra opgørelsen.
“Eliten” i kortet betyder personer, der kategoriseres som højere middelklasse eller overklasse.


FAKTA – Sådan har AE udarbejdet analysen:

Vi har i denne analyse undersøgt fordelingen af de fem sociale klasser inden for hver kommune. Kun 18-59-årige indgår i opgørelsen, og studerende er udeladt.
Klassernes andel af de 18-59-årige i hver kommune er sammenholdt med fordelingen i klasserne på landsplan i samme år.
For hver klasse er afvigelsen beregnet som klassens andel i kommunen i pct. fratrukket andelen i pct. på landsplan divideret med andelen i pct. på landsplan. Er afvigelsen større end +-50 pct., er klassen hhv. over- eller underrepræsenteret. Kun kommuner, hvor ingen af klasserne er over- eller underrepræsenterede, kategoriseres som blandede.
Som eksempel udgør den højere middelklasse knap 13 pct. af de 18-59-årige ekskl. studerende. Hvis andelen i den højere middelklasse i en kommune er mindre end 6½ pct. (13 x 0,5) eller større end 19,5 pct. (13 * 1,5), er afvigelsen for stor til, at kommunen kan kategoriseres som blandet.

KILDE: AE – Færre Kommuner spejler lagene i det danske samfund