Del artiklen:
(Arkiv)
(Arkiv) - Foto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix

En terapeutisk tilgang fra Aarhus Universitet, som Aarhus Kommune har købt, ser lovende ud.

Af Citathistorie fra andet medie,

Der er alt for ofte alt for mange tomme stole i den danske folkeskole.

Det konkluderer en ny rapport fra Børns Vilkår og Egmont Fonden, der viser, at 14,2 procent – omkring 75.000 – af landets folkeskoleelever var fraværende mindst en hel måned i skoleåret 2018/2019. Det skriver Videnskab.dk.

Læs også:
Rapport: 75.000 folkeskoleelever har bekymrende højt fravær

Fraværet har konsekvenser for børnenes trivsel og fremtidige uddannelses- og arbejdsliv, men det har også konsekvenser for hele familiens trivsel, vurderes det i rapporten.

Blandt forskere er der flere bud på, hvad man kan gøre for at mindske børns fravær.

Et aktuelt projekt fra Aarhus Universitet, kaldet Back2School, peger på at et tæt samarbejde mellem børn, forældre, skolen og en terapeut kan være en måde at sætte en prop i fraværet hos nogle elever.

“Nogle af de børn, der har deltaget i projektet, havde ikke været i skole i flere måneder, og i nogle tilfælde taler vi år,” fortæller en af forskerne bag, professor i psykologi på Aarhus Universitet Mikael Thastum, til Videnskab.dk.

Forskningen er endnu ikke publiceret, men forskergruppen er ved at være i mål efter et to år langt forsøg med 160 børn fra Aarhus Kommune, og de vil præsentere resultaterne ved en konference 4. november i år.

“Der har været en væsentligt større nedgang i børnenes psykologiske problemer, og en større tilfredshed med indsatsen, sammenlignet med kommunens sædvanlige indsats,” siger Mikael Thastum om projektet, der allerede er blevet købt af Aarhus Kommune.

Det er ikke en standardløsning

Mikael Thastum gør dog også opmærksom på, at Back2School er ikke er en standardløsning, der nødvendigvis passer til alle børn. De ikke har eksempelvis ikke haft tolke med i studiet. Derfor har de heller ikke kunne måle effekten af projektet på familier med anden etnisk baggrund.

Udfordringen med skolefravær er kompleks, lyder det fra Christian Christrup Kjeldsen, viceinstitutleder for forskning på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).

“Der findes ikke nogen hokus-pokus-løsninger. Hvis der fandtes det gode studie eller den gode intervention, så ville vi ikke have den her diskussion,” påpeger Christian Christrup Kjeldsen overfor Videnskab.dk. Han er positiv overfor, at tiltag som Back2School kan virke for nogle.

Samtidig mener han, at en hjørnesten i kampen mod skolefravær er skolerne selv. Det handler om en ‘god skolekultur’:

“Det handler blandt andet om, at børnene føler et tilhørsforhold til skolen og kan lide at være der. Elever, som ikke oplever at blive accepteret, som de er, bliver væk. Når der er en god skolekultur, er det også nemmere at opsøge og løse problemerne med børn og familier og dermed mindske fraværet,” siger Christian Christrup Kjeldsen.

Hans egen forskning viser, at det hjælper på fraværet, hvis skoler får bugt med en ‘dårlig’ skolekultur.

Pjække-bøder er en dårlig ordning

Allerede i 2018 satte regeringen, som en del af ghetto-pakken, spot på skolefraværet i folkeskolen. Her vedtog man en såkaldt anti-pjækkeaftale, der blev udrullet i august 2019.

Aftalen går ud på, at kommuner skal standse familiers børnepenge, hvis deres børn når op på 15 procents fravær, svarende til cirka 7 skoledage, per kvartal.

Det er endnu uvist om anti-pjækkeaftale mindsker fraværet.

Fælles for de forskere, som Videnskab.dk har talt med, er, at de kalder ‘pjække-bøderne’, der bremser børnechecken hos familier, hvor skolefraværet er for højt, for en dårlig ordning, der ikke har nogen påvist effekt i forskningen.

“Det risikerer at blive for instrumentalt og ensrettet. Det er vigtigt, at man går til hvert enkelt barn og ser på, hvad der ligger bag fraværet. Fraværet er et symptom, og det svarer til at behandle hovedpine, feber og ondt i maven med ét enkelt præparat,” vurderer ungdoms- og uddannelsesforsker Noemi Katznelson, der er professor, centerleder og forskningsleder ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet