Del artiklen:

De hårdest ramte kommuner risikerer at skulle skære fire ud af ti ansatte på jobcentrene, hvis hele besparelsen på 1,1 milliarder skal ske på administration. Se baggrunden for de dramatiske tal her.

Af Peter Risager, [email protected]

Furesø, Ringkøbing Skjern og Viborg kan i værste fald ende med at skulle afskedige fire ud af ti medarbejdere på jobcentrene, for at finansiere regeringens nye reform om tidlig pension.

Modsat kan Ringsted, Hjørring og Albertslund nøjes med at afskedige 1 ud af 10 medarbejdere. Det viser en analyse foretaget af NB-Økonomi på baggrund af forskellige mulige scenarier for, hvordan den besparelse på 1,1 mia. kr., som skal finansiere ‘Arne-pensionen’, vil ramme kommunerne.

Umiddelbart vil besparelserne nemlig udmøntes sådan, at de vil blive trukket fra kommunernes bloktilskud, som udelukkende fordeles efter indbyggertal. Dermed tager de enkelte kommuners påkrævede besparelser ikke højde for jobcentrenes effektivitet, antallet af ledige i kommunen, størrelsen på administrationen i jobcentrene eller andre afgørende faktorer.

Derfor mener borgmester i Rudersdal Kommune, Jens Ive (V), at det vil ramme kommunens beskæftigelsesindsats hårdt, når man ser ud til at skulle spare 11 millioner kroner årligt:

“Det er jo tågesnak at sige, at det kan lade sig gøre. Blot fordi at vi faktisk har meget få arbejdsløse, så skriger det jo til himlen, at sige, at vi så bare kan tage det på administrationen. Det kan jo netop ikke lade sig gøre hos os. Det kommer til alvorligt at gå ud over beskæftigelsesindsatsen.”

En besparelse på 11 millioner svarer til 19 procent af Rudersdal Kommunes samlede omkostninger på beskæftigelsesområdet. Hvis besparelsen alene skal findes i administration af jobcentrene, vil det være en besparelse her på 35 procent.

Regeringen og Finansministeriet har i aftaleteksten til reformen om tidlig pension skrevet, at kommunernes samlede omkostninger til jobcentre og aktivering er cirka 13 milliarder.

Men ser man alene på omkostningerne til administration af jobcentrene, udgør de blot 5,1 mia. kr., taget som et gennemsnit af regnskab 2018, regnskab 2019 og budget 2020. Det tal er trukket fra konto 6.45.53.

Derfor skal kommunerne i gennemsnit spare 22 procent, hvis man fra Folketinget beslutter, at de 1,1 mia. skal findes ved alene at spare administration på jobcentrene. Konsekvenserne af den besparelse kan du se i kortet herover.

Forligspartierne bag reformen kan i stedet vælge at lave en model, hvor det er den samlede pulje til beskæftigelsesudgifter, som man kan spare fra. Det vil betyde, at man ikke blot skærer i administration af jobcentrene, men også i aktivering. Dermed vil besparelserne være relativt mindre fordi den samlede pulje er større, men til gengæld vil man også skære i en aktiv indsats.

Her ligger de samlede udgifter ifølge NB-Økonomis opgørelse på 11,5 mia. kr. Det tal er trukket fra konti 5.68.90, 5.68.98 og 6.45.53. Dermed udgør besparelsen på 1,1 mia. cirka 10 procent. Men også her er der stor forskel fra Brøndby Kommune, hvor man skal spare fem procent, til Rudersdal Kommune, der som bekendt skal spare 19 procent.

I løbet af 2021 skal Folketinget vedtage, hvordan besparelserne på beskæftigelsesområdet på 1,1 milliarder kroner skal findes.

Læs hele artiklen på NB-Økonomi.