Del artiklen:

Ny analyse afslører, at der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at få ikke-vestlige indvandrerkvinder i beskæftigelse eller uddannelse. Se tallene for alle kommuner her.

Af Peter Risager, [email protected]

I Rudersdal Kommune var 80 procent af ikke-vestlige indvandrerkvinder i arbejdsstyrken enten i uddannelse eller beskæftigelse i januar 2019. I Odense var det blot 48,3 procent.

Det viser en helt ny analyse, der undersøger ikke-vestlige indvandrerkvinders tilknytning til arbejdsmarkedet.

Analysen er foretaget af Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, og er foretaget på baggrund af de 30 til 64-årige ikke-vestlige indvandrerkvinder med mindst 10 års opholdstid og som tidligst er indvandret som 18-årig.

Forskellen er interessant, fordi der er stor politisk opmærksomhed på, hvordan man får netop denne befolkningsgruppe fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Og her viser analysen altså, at nogle kommuner er væsentligt bedre til den øvelse end andre.

Forskellen i andelen siger dog ikke alene noget om, hvor gode kommunerne er til at aktivere ikke-vestlige indvandrerkvinder. Analysen har nemlig taget højde for, at kommunerne på grund af sammensætningen og typen af ikke-vestlige indvandrerkvinder har vidt forskellige rammevilkår for, hvor mange der kan forventes at komme i beskæftigelse eller uddannelse.

Derfor har man lavet den såkaldte benchmarkingindikator, som viser, hvordan andelen af indvandrerkvinder i beskæftigelse eller uddannelse ligger i forhold til det niveau, man kunne forvente ud fra kommunens rammevilkår. Benchmarkingindikatoren angiver afstanden i procentpoint fra det forventede niveau.

Dermed siger benchmarkingindikatoren altså, hvor succesfulde kommunerne er i forhold til andre med at aktivere ikke-vestlige indvandrerkvinder.

Se benchmarkingindikatoren for alle kommuner i kortet her.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Der er ikke et geografisk mønster i, hvilke kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i beskæftigelse eller uddannelse. Tværtimod er der mellem nabokommuner store forskelle. Eksempelvis mellem Assens og Nordfyns Kommune, hvor Assens klarer sig 6,2 procentpoint bedre end forventet, mens Nordfyns klarer sig 7,4 procent dårligere end forventet.

I toppen af listen på benchmarkingindikatoren ligger Vesthimmerlands Kommune med en indikator på 7,8. I den modsatte ende ligger netop Nordfyns Kommune, som ligger længst fra det forventede niveau.

På landsplan er 61,4 procent af den undersøgte gruppe i beskæftigelse eller uddannelse. Se her, hvordan andelen ligger i hver af landets kommuner, og hvor mange personer, der er tale om.