Del artiklen:

Ledelsesugen 2020: Vi ansætter pædagoger og lærere til at gøre børn til ’nogen’ og til ’noget’. Det kræver faglig indsigt og kompetencer at lykkes – men det kræver også faglig ledelse, som støtter op om den daglige praksis. Og her halter rum og vilkår for lederne.

Af Jan Stolzenbach Nielsen, leder af Herfølge SFO og formand for lederforeningen, BUPL Sydøst,

Væksthus for Ledelse har for nylig udgivet to publikationer om faglig ledelse. De beskæftiger sig dels med, hvad faglig ledelse er for en størrelse – hvad som karakteriserer og går igen i faglig ledelse på tværs af forvaltninger og professioner. Og de handler om, hvordan sammenhæng i ledelseskæden – eller manglen på samme – har betydning for, hvordan kvaliteten af den faglige ledelse bliver i sidste, yderste og udførende led. Der, hvor system og borger møder hinanden. På min skole.  Jeg er overordnet set enig i Væksthusets betragtninger og konklusioner, og jeg vil uddybe hvilken betydning ’ledelsesknækket’ og faglig ledelse har i min daglige virkelighed.

Ingen indsigt i det pædagogfaglige

Faglig ledelse inden for den pædagogiske profession kan ikke udøves af hvem som helst. På skoleområdet er der behov for en flerfaglig skoleledelse for at kunne udnytte pædagogernes potentiale, så børnene ikke kun bliver til noget, men også bliver til nogen. Chefer og direktører kan ikke bare læne sig tilbage – de skal i arbejdstøjet og sikre rammerne for, at jeg og mine kolleger kan udøve faglig ledelse.

I praksis er det sådan, at klubber og SFO’er oftest er underlagt en skoleafdeling i den lokale forvaltning. Det betyder, at chefer og konsulenter kommer fra skoleverdenen. Deres opmærksomhed er på skoledelen, og de har ringe eller i værste fald ingen indsigt i det pædagogfaglige område og den værdi, det kan tilføre børn i deres hverdag. Der er et knæk i fagligheden mellem mig som pædagogfaglig leder og forvaltningen.

Konsekvensen af det er, at der mange steder ikke stilles særlige krav til det pædagogiske område, når det handler om børn og børns udvikling.

Børn skal blive til nogen og noget

Samtidig er de færreste uenige i, at ’børn skal blive til noget’. De skal lære, tilegne sig almenviden og udvikle samfundsforståelse. Men de skal også ’blive til nogen’. Det vil sige, at de skal være livsduelige, altså holde af sig selv, tro på sig selv, kunne håndtere det sociale fællesskab og dermed trives i samspil med andre og udvikle sig til voksne selvstændige individer.

Begge dele stiller naturligvis krav om faglighed hos de pædagoger og lærere, som har med børnene at gøre til daglig. Men det kræver også god faglig ledelse tæt på pædagogerne, hvor man diskuterer fx valg af faglige metoder og løsninger, redskaber og processer. Hvor den faglige leder løbende evaluerer det faglige arbejde, giver faglig støtte og bakker op om kompetenceudvikling.

Økonomi fremfor faglighed fylder hos lederne

Nogle ledelsesopgaver kommer imidlertid til at handle om økonomi fremfor faglighed. Som ledere får vi til opgave at optimere driften og rationalisere i følgeskab af krav om faglige mål i kerneopgaven. I værste fald kan det gå ud over både medarbejdernes og de faglige lederes oplevelse af mening i arbejdet og dermed risikere at skræmme dem, som har faglige ambitioner, væk fra faget.

Derfor er det afgørende vigtigt, at der er visioner og fagfaglige mål for professionen på de enkelte arbejdspladser, som medarbejderne er med til at udfolde i både proces og praksis. Pædagoger og lærere skal have en oplevelse af, at deres faglighed i forhold til kerneopgaven er i fokus hos den faglige ledelse og i forvaltningen. Mangler sammenhængen mellem fagligheden på arbejdspladsen og i forvaltningen, knækker ledelseskæden, og muligheden for at udøve faglig ledelse med opbakning fra chef og støttefunktioner risikerer at blive lille, hvis ikke den helt forsvinder.

For lidt tid til faglighed og faglig ledelse

0-6 års området er et glimrende eksempel på, hvordan organiseringen af vægten mellem den forberedende og udførende del af arbejdet er skæv. Antallet af medarbejdere er så lavt, at den de næsten ikke har tid til at forberede det pædagogiske arbejde, fordi de er presset på personaledelen i institutionens åbningstid. Ofte afvikles personalemøder, faglig sparring mv. på aftenpersonalemøder, hvor flere har været på arbejde hele dagen. Det fordrer ikke rum for god faglig ledelse, og det har konsekvenser for den faglige praksis på gulvet.

Det at arbejde med gode pædagogiske processer, som styrker børns livsduelighed, kræver at medarbejderne har tid til at forberede det pædagogiske arbejde. Den pædagogfaglige leder har brug for rammer og strukturer til at understøtte muligheden for at arbejde med personalet om værdier, pædagogiske målsætninger og praksis i processer. Processer, der tager tid og kræver forberedelse.

Giv os rammerne til faglig ledelse

Så skal vores børn og unge stå stærkt og kunne leve op til alle forventningerne i nutidens samfund, skal de være grundlæggende livsduelige. De skal tro på og holde af sig selv, de skal have mod på nye udfordringer, og de skal trives i de fællesskaber, de indgår i.

Det kan og skal de pædagogiske miljøer i daginstitutioner, fritidstilbud og skoler være med til at udvikle. Men det kræver de rigtige rammer fra politikere og forvaltninger –strukturer, der sikrer faglig ledelse tæt på medarbejderne med fokus på de faglige opgaver og med den nødvendige støtte til de faglige ledere fra niveauerne over dem.

Forholdene, jeg nævner i denne artikel, er ikke specifikt rettet mod Køge kommune, selvom nogle af udfordringerne også er kendte her. Men fx har vi en pædagogisk konsulent på SFO-området –  noget, som langt fra er gældende i de øvrige kommuner i BUPL Sydøsts område.

Den 30.10.2020 kl. 13-15 afholder Forum for Fremtidens Offentlige Ledelse og Styring virtuelt debatmøde under overskriften ”Faglig ledelse – hvad, hvorfor, hvordan?”. Læs mere og tilmeld dig her