Del artiklen:
Assens Kommune oplever et fald i dødeligheden blandt ældre på 17 procent i forhold til tidligere år. (Arkiv)
Assens Kommune oplever et fald i dødeligheden blandt ældre på 17 procent i forhold til tidligere år. (Arkiv) - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

I 2020 oplever hele landet den laveste dødelighed blandt ældre i seks år. Det betyder længere ventelister til plejehjemspladserne og deraf øgede udgifter til hjemmeplejen.

Af Jørn Sørensen, [email protected]

Forårets hurtige nedlukning af blandt andet plejehjem på grund af covid-19-udbruddet samt en hidtil mild influenzasæson betyder ifølge Statens Serum Institut, at landets kommuner oplever den laveste dødelighed blandt ældre i seks år.

Det er selvfølgelig en glædelig nyhed, men det skaber også udfordringer for kommunerne, der kun har et vist antal plejehjemspladser. Når flere ældre lever længere, bliver behovet for plejehjemspladser tilsvarende større.

Læs også:
Historisk stor usikkerhed om antal ældre påvirker kommunale budgetter

I Assens Kommune er dødeligheden i år 17 procent lavere for borgere over 60 år i forhold til de fem foregående år. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Michael Bjørn er direktør for Social og Sundhed i Assens Kommune, som råder over i alt 311 plejehjemspladser. Han glæder sig over, at de ældre lever længere, men lægger heller ikke skjul på, at det skaber udfordringer:

“Vi registrerer en lavere dødelighed, og vi kan i særdeleshed se, at det påvirker vores venteliste til plejeboliger, fordi den ophober sig. Og der er jo en hypotese i at sige, at hvis folk forlod plejehjemmene, fordi livet nåede sin slutning, så ville der jo flytte nye ind, og de ville blive taget af ventelisten,” siger Michael Bjørn til Fyens Stiftstidende.

Han forklarer, at når en borger får behov for at flytte på et plejehjem, men i stedet kommer på venteliste, så er behovet for hjælp og pleje ikke mindre. Derfor må kommunen ty til hjemmeplejeordninger:

“Det giver en udfordring i den økonomiske situation på myndighedsbudgettet, fordi det kan være dyrere at levere hjælpen i hjemmeplejen end på plejehjemmene, og antallet af visiterede timer stiger ud over det budgetterede,” siger Michael Bjørn.

Derfor regner han med, at kommunens hjemmepleje vil bruge et sted mellem 15-20.000 flere timer end budgetteret.