Del artiklen:
Fra marts til august i 2019 havde virksomheder i sports-, teater-, musik- og kunstbranchen en gennemsnitlig omsætning på godt 1 mia. kroner om måneden. I samme periode 2020 var omsætningen på 554 mio. kroner om måneden. Dette svarer til et fald på 47 pct. eller 485 mio. kroner om måneden. Hertil kommer et tab hos underleverandørerne, således at det samlede tab af omsætning løber op i 685 mio. kroner om måneden, i følge SMVdanmark.
Fra marts til august i 2019 havde virksomheder i sports-, teater-, musik- og kunstbranchen en gennemsnitlig omsætning på godt 1 mia. kroner om måneden. I samme periode 2020 var omsætningen på 554 mio. kroner om måneden. Dette svarer til et fald på 47 pct. eller 485 mio. kroner om måneden. Hertil kommer et tab hos underleverandørerne, således at det samlede tab af omsætning løber op i 685 mio. kroner om måneden, i følge SMVdanmark. - Foto: SMVdanmark.dk

Lige nu taber samfundet 644 mio. kroner om måneden på nedlukningen af kulturarrangementerne. Det viser analyse fra SMVdanmark. Men systematiske coronatest af gæsterne kan måske være en vej til at genåbne det nedlukkede kultur- og natteliv.

Af Lene Vind, [email protected]

En vatpind i næsen og måske en øl, mens man venter et kvarters tid på testresultatet, og så kan man gå til f.eks. sportsarrangementer, koncert eller på natklub. Det scenarie, mener SMVdanmark, kunne være et reelt alternativ situationen med aflyste kulturtilbud lige nu.

Erhvervsorganisationen SMVdanmark har udarbejdet en analyse, der viser, at det helt eller delvist nedlukkede kulturliv koster 644 mio. kroner om måneden. Hvis man i stedet åbnede op for hurtigtest ved indgangen, ville det samlet set være billigere. Dog vil det kræve, at testprisen er på højst 250 kroner i gennemsnit.

”Det ville være godt for samfundet, virksomhederne og danskerne, hvis nedlukning og restriktioner kan erstattes af en massiv teststrategi,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark.

Hun understreger, at forudsætningen for teststrategien er, at sundhedsmyndighederne kan stå inde for en eventuel hurtigtest.

Brug pengene til test

Analysen viser, at økonomien hænger sammen, hvis testprisen er 250 kroner i gennemsnit. I praksis vil det betyde, at ved arrangementer med en høj entrépris, vil det kunne betale sig, selv om testprisen er højere. Og omvendt, hvis entréprisen er lav.

”Staten giver jo kompensationspakker i forvejen. Så det kunne jo være en oplagt vej at gå at omsætte kompensations-milliarderne til test. Det kunne jo også være, at folk var villige til at betale noget af prisen for at blive testet,” siger Mia Amalie Holstein.

Ud over at være økonomisk gavnligt og give gæsterne de oplevelser, som de savner, vil teststrategien også kunne hjælpe til smitteopsporing.

Læs hele analysen her.