Del artiklen:

Antallet af ledige på kontanthjælpsydelser er faldet med 8,5 procent siden februar, trods Covid-19 og store nedlukninger af samfundet. Se her, hvor meget antallet er faldet i din kommune.

Af Peter Risager, [email protected]

I stort set alle kommuner er antallet af ledige på kontanthjælpsydelser faldet fra februar til oktober, selvom Danmark i periode har været ramt af en global pandemi og medfølgende nedlukninger af samfundet.

Det skriver NB-Økonomi.

Det viser tal fra jobindsats.dk, som er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) statistikbank, der netop har udgivet ledighedstal for oktober. NB-Økonomi har på baggrund af tallene regnet på, hvad det betyder for udviklingen siden februar.

Udregningerne viser, at når man summerer modtagere af alle kontanthjælpsydelser, så var der 167.211 modtagere i februar. Det tal var i maj steget til 174.628, efter hårde nedlukninger af mange erhverv. Men siden er det faldet voldsomt, og der var i oktober 153.065 modtagere af kontanthjælpsydelser. Det er et fald på 14.146 personer fra februar til oktober, svarende til 8,5 procent.

Tallene skal tages med det forbehold, at Lolland, Herning og Randers ikke indgår i statistikken, fordi de som følge af overgangen fra et gammelt indberetningssystem ikke har indberettet tal for ledige kontanthjælpsmodtagere i september og oktober. Derfor er de tre kommuner ikke med i nogen af de ovennævnte totaler, og vises heller ikke på kortet.

Kun i Hørsholm Kommune har der ikke været et fald i antallet på kontanthjælpsydelser. Det betyder dog ikke, at man sætte gang i advarselslamperne i Hørsholm. De havde 320 ledige på kontanthjælpsydelser i februar, og præcis samme antal på 320 i oktober.

Dermed er der ingen kommuner, der har oplevet en stigning i ledige, der modtager kontanthjælpsydelser, siden covid-19 pandemien kom til Danmark.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Sætter igen spørgsmålstegn ved midtvejsregulering

Faldet i de forsikrede ledige sætter endnu en gang spørgsmålstegn ved den midtvejsregulering, som kommunerne og regeringen blev enige om i økonomiaftalen fra maj. 

Her fik kommunerne 3,5 milliarder kroner til at dække den ekstraordinære stigning i overførselsindkomster udover dagpenge til forsikrede ledige. Godt nok har der været en stigning i sygedagpengemodtagere, som kan koste kommunerne i omegn af en milliard kroner i 2020, men en stor del af de resterende 2,5 milliarder ser nu ud til at kunne gå direkte i kommunekasserne, fordi man indtil videre ikke har stigende udgifter til ikke-forsikrede ledige.

Der er ingen efterregulering af midtvejsreguleringen, hvilket betyder, at selv hvis kommunerne har fået alt for mange penge til ikke-forsikrede ledige, så kan regeringen ikke kræve, at kommunerne betaler pengene tilbage.

Til gengæld kan den gunstige midtvejsregulering give sværere kår for kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL. 

Eksempelvis kan de igangværende forhandlinger om kommunernes merudgifter som følge af covid-19 såsom rengøring, vikarer og udendørs faciliteter, som kommunerne vil have så høj dækning for som muligt, blive påvirket af, at regeringen modsat kan pege på, at kommunerne allerede er blevet overkompenseret. 

Kommunerne fik desuden 5,5 milliarder kroner i midtvejsregulering til forsikrede ledige. Det beløb bliver i modsætning til ikke-forsikrede ledige efterreguleret til juni, så kommunerne under ét får kompenseret ekstraudgifterne til forsikrede ledige i 2020 svarende til de afholdte udgifter.