Sponsoreret af Diakonissestiftelsen

Del artiklen:
Bernard Laux og SOSU-assistent Yvonne Wagner samarbejder i højt humør om Bernards genoptræning efter en hjerneblødning.
Bernard Laux og SOSU-assistent Yvonne Wagner samarbejder i højt humør om Bernards genoptræning efter en hjerneblødning. - Foto: Karen Grønkjær Kjeldsen

En hjerneblødning sendte Bernard Laux i koma og kørestol. Takket være genoptræning blandt andet fra Diakonissestiftelsens Hjemmepleje går han nu selv og drømmer om igen at kunne spille guitar.

Af Karen Grønkjær Kjeldsen, kommunikationschef ved Diakonissestiftelsen, [email protected]

”Jeg ved, jeg kan. Jeg ved, jeg kan.” Sådan lyder det inde i hovedet på 72-årige Bernard Laux, når han med små, futtende skridt går tur i Frederiksberg Have.

Selvom skridtene er små, er det er stort skridt, at han nu går der selv. Det er nemlig ikke længe siden, at han slet ikke gik nogen steder. I februar 2019 fandt hans kone, Susanne Laux, ham på køkkengulvet, hvor han havde ligget i otte timer med en hjerneblødning.

”Jeg kan huske, at jeg kom hjem fra skolen, hvor jeg var lærer, og jeg følte mig umådeligt træt, så jeg lagde mig ned på gulvet med en pude. Da jeg vågnede igen havde jeg ligget i koma og var blevet flyttet mellem forskellige hospitaler,” fortæller Bernard Laux og fortsætter:

”Jeg slog øjnene op, og tre læger kiggede på mig. Jeg tænkte på fransk, og udbrød ’bonjour’, og så grinede de. Jeg er helt sikkert på det rette sted, tænkte jeg.”

Kunsten at tale mens man går

Den positive tankegang hos Bernard Laux har været en stor hjælp i genoptræningen af den venstre side af kroppen, der ikke fungerer efter hjerneblødningen, forklarer SOSU-assistent Yvonne Wagner fra Diakonissestiftelsens Hjemmepleje, der har fulgt Bernard fra det første møde i 2019. Siden da har han flyttet sig fra kørestol til rollator til egne ben.

”Han er altid positiv. Det gælder bare om at motivere ham til sin træning. Det er helt fantastisk at se den udvikling, han har været igennem. I starten hjalp vi med personlig pleje, og nu klarer han det meste selv. Vi skal bare hjælpe ham med at holde fokus på det, han er i gang med, for han snakker meget,” siger hun og blinker til Bernard Laux.

”Jeg er enig med Yvonne,” bryder han ind med et grin.

Når Bernard Laux snakker, kommer han ofte ud ad en tangent og glemmer, hvor han kom fra. Det skyldes hjerneblødningen, der har ødelagt en del af korttidshukommelsen.

”Jeg har forskellige opgaver derhjemme. For eksempel skal jeg tømme opvaskemaskinen. Yvonne hjælper mig med ikke at glemme, hvad jeg er i gang med,” siger Bernard Laux.

”Men forleden, da jeg fulgte dig til træning hos ConnectFys, kunne du tale, mens du gik. Før plejede du at stoppe og stå stille, når du talte. Det er et flot fremskridt,” smiler Yvonne Wagner, og Bernard Laux returnerer:

”Kvinder er så dygtige til at multitaske. Nu er jeg også ved at lære det.”

Yvonne Wagner hjælper Bernard Laux med at holde sig på sporet, når han tømmer opvaskemaskinen.
Yvonne Wagner hjælper Bernard Laux med at holde sig på sporet, når han tømmer opvaskemaskinen.

Fastholder dagligdagen

Opvaskemaskinen er ikke den eneste opgave, Bernard Laux har. Faktisk hænger der et farverigt skema for hele ugen på køleskabet.

”Min hjemmevejleder, Louise fra Hjemmeplejen, laver ugeplanen, der minder mig om, hvad jeg skal. Om morgenen står jeg op og laver morgenmad til mig selv og Susanne. Jeg laver bacon og æg. Det kan være røræg, pocherede æg eller blødkogte. Det har jeg trænet op, så jeg kan selv,” lyder det stolt fra Bernard Laux.

Fem gange om dagen får Bernard Laux besøg af Diakonissestiftelsens Hjemmepleje, som hjælper ham med medicinen, følger ham til træning og hjælper med at holde fokus på de opgaver, han skal udføre i hjemmet som et led i sin rehabilitering.

”Diakonissestiftelsens Hjemmepleje har hjulpet mig med at fastholde en dagligdag. Jeg er så glad for, at jeg kan klare nogle ting, som er en hjælp for Susanne. Jeg får tårer i øjnene, når jeg tænker på, hvor meget hun har gjort for mig,” siger han.

”Susanne lavede en video med mig, lige da jeg var blevet udskrevet. Det er skræmmende at se, hvor hårdt jeg var ramt, men udviklingen hjælper mig til at tro på, at jeg kommer til at spille guitar igen, det er min helt store drøm.”

Motiveret af musikken

Da Bernard Laux var lærer, underviste han i engelsk, i fransk, som er hans modersmål, og i musik, som er hans store passion. Han taler varmt om sin gode ven, Kasper Winding og om dengang han mødte sangerinden Alberte Winding.

”Når jeg træner i ConnectFys, hører vi Albertes ’Lyse nætter’ – den version med Benjamin Koppel på sopransaxofon. Det er lige det, der skal til for at motivere mig til at bevæge kroppen. Jeg har lært af en træner, at hjernen kan skabe nye baner ud i kroppen efter en hjerneblødning, så nu tror jeg på, at jeg kommer til at spille guitar igen.”

Drømmen om at spille guitar igen får Bernard Laux til at holde fast i sin genoptræning.
Drømmen om at spille guitar igen får Bernard Laux til at holde fast i sin genoptræning.

Han sænker stemmen og siger fortroligt:

”Min hemmelige plan er, at jeg en dag helt selv vil gå ned til Diakonissestiftelsen og spille på guitar for hjemmeplejen som tak for hjælpen.”

Fakta:

  • Diakonissestiftelsens Hjemmepleje har ca. 75 medarbejdere, der leverer hjemmeplejeydelser til ca. 670 borgere.
  • Der er frit valg af hjemmeplejeleverandør. I Frederiksberg Kommune er Diakonissestiftelsens Hjemmepleje det ene af to private alternativer til den kommunale hjemmepleje.
  • Borgere, der er visiteret af kommunen, har ret til gratis hjemmepleje, som kan omfatte hjælp til personlig pleje og omsorg, rengøring, fysisk træning eller genoptræning.
  • Det er desuden muligt at købe privat hjemmepleje hos Diakonissestiftelsen.
  • Diakonissestiftelsen er en non-profit virksomhed med over 155 års erfaring i at drage omsorg for mennesker.