Del artiklen:

Offentliggørelsen af de kommunale budgetter for 2021 viser, at selvom kommunerne samlet set har tilført ældreområdet 731 mio. kr., så er det langtfra alle kommuner, der dækker det øgede demografiske behov.

Af Peter Risager, [email protected]

Kommunerne bruger under ét stort set alle de penge, som den fik fra regeringen til løftet af ældreplejen i 2021 ved økonomiaftalen i juni.

Her fik kommunerne cirka 800 millioner som var målrettet det stigende antal ældre, og dermed primært til ældreplejen. Og budgetterne for 2021 viser, at kommunerne løfter området med 731 millioner, ifølge de netop offentliggjorte budgetter for 2021 i Danmarks Statistik.

Det er dog langtfra alle kommuner, der løft af ældreplejen i takt med udviklingen i antallet af ældre. Tallene afslører store forskelle mellem kommunerne.

Ishøj Kommune har som det mest ekstreme eksempel haft en stigning i antallet af ældre på 7,41 procent fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020 (korrigeret for udgiftsbehovet), men har skåret 0,59 procent på ældreområdet fra budget 2020 til budget 2021.

I den modsatte ende stiger ældreudgifterne i Stevns Kommune med hele 16,37 procent fra budget 2020 til 2021. Antallet af ældre er samtidig steget med 4,98 procent, når der korrigeres for udgiftsbehovet. Dermed har kommunen givet et løft af økonomien på ældreområdet, som langt overstiger det demografiske træk.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Under et har kommunerne løftet ældreplejen økonomisk med 1,54 procent. Samtidig er antallet af ældre steget med 4,53 procent, hvis man vægter efter udgiftsbehovet. Dermed er de kommunale udgifter faldet med 2,99 procent, hvis man indregner udviklingen i antallet.

At kommunerne ikke dækker den ekstra demografi fuldt ud, kan hænge sammen med den sunde aldring, der gør, at ældre på en bestemt alder bliver gradvist mindre plejekrævende. Det understøttes af, at kommunerne bruger næsten alle de penge, de har fået af regeringen.

Læs mere om kommunernes budgetter senere i dag på NB-Økonomi, hvor der vil være en gennemgang af de største velfærdsområder.

FAKTA – Sådan har vi gjort:

I statistikken BUDK32 i Danmarks Statistik har vi fundet kommunernes budget for 2020 og 2021. Det har vi gjort på funktionerne 5.30.26 til 5.30.36, som ifølge den autoriserede kontoplan indeholder alle kommunale driftsudgifter til ældreplejen. 
Herefter har vi summeret alle konti, og PL-reguleret udgifterne i 2020 med 1,5 procent, så de følger 2021-priserne. I en sammenligning af PL-reguleret budget 2020 og budget 2021 har vi set på den absolutte udvikling samt den procentvise udvikling for hver kommune. For at finde antallet af ældre har vi brugt FOLK1A i Danmarks Statistik, hvor vi har fundet antallet af 75-84-årige og antallet af 85+årige i K4 2019, som vi har sammenlignet med antallet i K4 2020. Fordi de 85+ årige er væsentligt dyrere for kommunerne end de 75-84-årige, har vi vægtet de 75-84-årige. Det har vi gjort med udgangspunkt i de aldersbestemte udgiftsbehov fra landsudligningen 2021, hvor en 75-84-årig koster 35,27 procent af, hvad en 85+årig koster kommunen. Derfor har vi ganget antallet af 75-84-årige med 0,3527 for at få et fair sammenligningsgrundlag for prisen for de flere ældre.  De vægtede 75-84 årige har vi lagt sammen med de 85+årige i både 2019 og 2020. Derefter har vi set på den procentvise udvikling i det nu vægtede antal af ældre.  Den procentvise udvikling i antallet af de vægtede ældre, har vi trukket fra den procentvise udvikling i udgifterne til ældreområdet. Dermed har vi fundet, i hvor høj grad kommunerne økonomisk dækker den demografiske udvikling på ældreområdet.