Del artiklen:
Selvom det specialiserede socialområde har været udsat for et stigende udgiftspres de seneste år, planlægger de fleste kommuner med at spare på området i budgettet for 2021.
Selvom det specialiserede socialområde har været udsat for et stigende udgiftspres de seneste år, planlægger de fleste kommuner med at spare på området i budgettet for 2021. - Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix

Kommunernes budgetter følger ikke det stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde. Det skaber formodentlig pres for at holde udgifterne til handicappede og psykisk syge nede.

Af Peter Risager, [email protected]

Trods et stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde, har kommunerne igen i 2021 budgetteret med besparelser på området, og i alt 58 kommuner planlægger at have lavere udgifter på området i 2021, end man havde i 2019.

Godt nok har kommunerne under ét øget budgettet for det specialisere socialområde med knap en milliard kroner fra 2020 til 2021, men det svarer stadig ikke til de faktiske udgifter i regnskabet for 2019. Dermed ser det ud til, at kommunerne har et konsekvent efterslæb på området, hvor man gang på gang underbudgetterer det specialiserede socialområde. Det skriver NB-Økonomi.

Området har været under stor politisk bevågenhed i både kommunerne og på Christiansborg, fordi der har været kraftigt stigende udgifter på området, og adskillige klagesager fra borgere der ikke føler, de får den fornødne hjælp.

Senest har der været et borgerforslag om at tage handicapområdet fra kommunerne, som opnåede 50.000 underskrifter, og dermed skal diskuteres i Folketinget, hvor blandt andre Radikale Venstre har set positivt på forslaget.

Nu viser tallene for budget 2021, at kommunerne igen med al sandsynlighed underbudgetterer området, og at det stigende pres på at nedbringe udgifterne fortsætter.

I 2019 havde kommunerne samlede nettoudgifter til det specialiserede socialområde for 51,8 milliarder kroner, hvilket var 2,2 milliarder kroner over budgettet. Efter to års opjustering af budgettet er man nu næsten nået de faktiske udgifter i 2019, men hvis det skal holde vand, så kræver det, at man over en to-årig periode vender udgiftsudviklingen, og i alt sparer cirka 100 millioner kroner på området.
 


Stigning skyldes flere ting

Det stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde skyldes en kombination af flere ting. Ifølge et notat fra KL i 2019, kan det stigende udgiftspres primært forklares med, at der kommer flere personer med psykiske lidelser, og at mange ydelsesmodtagere lever længere tid. Det gør, at det samlede plejebehov øges, og at plejebehovet for den enkelte i nogle tilfælde også øges.

Det stigende plejebehov betyder, at selvom kommunerne sparer på den enkelte modtager af kommunal hjælp, så stiger udgifterne stadig, fordi der kommer flere til.

Samtidig er der ifølge notatet en stigning i antallet af borgere, som kommer fra beskæftigelsesområdet til det specialiserede socialområde, hvor blandt andet flere tidligere modtagere af førtidspension nu skal have hjælp under socialområdet.

Læs hele artiklen i NB-Økonomi (Kræver abonnement)