Del artiklen:
Nedlukninger af store dele af samfundet i 2020 har betydet, at kommunerne ikke har kunnet afholde de forventede udgifter. Derfor går de ud af 2020 med et mindreforbrug på 3,7 milliarder kroner.
Nedlukninger af store dele af samfundet i 2020 har betydet, at kommunerne ikke har kunnet afholde de forventede udgifter. Derfor går de ud af 2020 med et mindreforbrug på 3,7 milliarder kroner. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kommunerne havde under coronakrisen et mindreforbrug på omtrent 2,7 milliarder kroner på serviceområdet i 2020, viser kommunernes foreløbige regnskaber.

Af Peter Risager, [email protected]

Kommunerne brugte i corona-året 2020 2,7 milliarder kroner mindre på service, end man havde planlagt. I alt har kommunerne brugt 258,75 milliarder kroner på serviceudgifter i 2020, selvom de havde en serviceramme på 262,45 milliarder kroner.

Cirka 1 milliard kroner af mindreforbruget skyldes en forventning om en lavere prisstigning, og dermed er det reelle mindreforbrug 2,7 milliard kroner.

Det betyder, at kommunerne samlet set har brugt færre penge, end de havde mulighed for under coronakrisen. Det viser de foreløbige regnskabstal fra Danmarks Statistik, som netop er blevet offentliggjort.

Serviceområdet dækker over driftsudgifter til de kommunernes velfærdsområder samt den kommunale administration. Overførselsudgifter, anlæg og forsyning tæller således ikke med i servicerammen. Her kan du se KL’s opgørelse over serviceudgifter, som vi har taget udgangspunkt i.

Eksempelvis har kommunerne brugt 178,5 millioner kroner mindre på daginstitutionsområdet end man havde budgetteret med, og der havde således været rigeligt med luft i budgettet til et større forbrug på området.

Det har længe været en offentlig hemmelighed, at kommunerne ville gå ud af 2020 med et mindreforbrug, men det har indtil nu ikke været sikkert, hvor stort mindreforbruget ville være. I december så mindreforbruget ud til at være op til fire milliarder kroner, og nu viser regnskabstallene, at den prognose ikke har ramt helt skævt.

KL: Husk proportionerne

Ifølge KL’s næstformand, Martin Damm, er der ikke noget voldsomt bemærkelsesværdigt i mindreforbruget på 2,7 milliarder kroner.

“2020 har jo på alle måder været et vildt år, og alligevel har kommunerne brugt 99 procent ud af de 100 procent af udgifterne – det skal man lige huske,” siger han.

Han peger på, at nogle af udgifterne ganske enkelt kan tilskrives ting, der flytter sig tilfældigt fra år til år. Her peger han eksempelvis på snerydning, hvor kommunerne havde et stort mindreforbrug.

“2020 var et varmt år, så der var ikke så meget snevejr. Derfor var det kommunale mindreforbrug på snerydning alene 500 millioner kroner”. Han bruger eksemplet til at vise, hvor lidt det samlede resultat i hans øjne egentlig afviger fra det samlede budget.

“Vi taler om halvdelen af den offentlige sektor, hvor der er et mindreforbrug, hvor en femtedel af det kan tilskrives snevejr,” siger han.

Samtidig peger han på, at der er udgifter til eksempelvis efteruddannelse af lærere, som ikke har kunnet lade sig gøre at afholde i 2020, som man i stedet skal afholde i 2021.

“Den der totale mikrostyring, som nogen tror man kan, hvor man indenfor få millioner kan ramme lige på skiven, det kan ikke lade sig gøre i den virkelige verden, og jeg synes faktisk at kommunerne på alle måder har gjort en fantastisk indsats i 2020,” siger Martin Damm.

Derfor tror han ikke, at kommunernes mindreforbrug vil blive et stort tema ved de kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og kommunerne.

“Det vil da blive nævnt som en drillepind, men alle der beskæftiger sig med kommunerne, de ved jo godt, at vi har gjort alt hvad vi kan for at være med til at løse en sundhedskrise. At man så vil sidde og hive i de petitesser, det har jeg svært ved at forestille mig”. 

“Dengang vi havde et merforbrug, der fik vi da heller ikke flere penge,” siger Martin Damm.

Læs også:
Stort mindreforbrug i kommuner giver KL hovedbrud i forhandlinger om corona-kompensation

Foreløbigt regnskab

Tallene skal tages med det væsentlige forbehold, at det er foreløbige regnskabstal, og der kan således komme justeringer til de endelige tal. Samtidig er det en frivillig indberetning til Danmarks Statistik, og derfor er tallene for Nyborg og Vesthimmerland som de eneste to kommuner ikke med. Her har man i stedet fremskrevet regnskabet for fjerde kvartal. Det burde ikke flytte synderligt ved det endelige resultat.

I 2019 var det foreløbige regnskab på serviceudgifterne, som var opgjort på samme måde, blot fem millioner kroner mindre end det endelige resultat.

Desuden opgøres de foreløbige regnskabstal ikke på enkelte grupper, og dermed kender vi ikke det samlede forbrug for tjenestemandspensioner til personer, der har arbejdet med kommunal forsyning, som skal fratrækkes regnskabstallene. Derfor har vi brugt budgettallet for 2020 på tjenestemandspensioner, som ligger lidt højere end regnskabstallet 2019. Det er dog en beskeden usikkerhed på plus/minus 20 millioner.

Tilføjelse: Klokken 11.27 er der tilføjet afsnit om ændret PL-forudsætning ligesom overskriften er ændret, så den gengiver det reelle mindreforbrug incl. ændret PL-forudsætning og ikke i forhold til budget.

Rettelse: Klokken 12:50 er mindreforbruget på daginstitutionsområdet nedjusteret fra 287 millioner til 178,5 millioner kroner pga. den ændrede PL-forudsætning, så det reelle mindreforbrug gengives.