Del artiklen:
Susanne Eilersen ses her længst til venstre på pressemødet, hvor Fredericia Kommune præsenterede advokatundersøgelses konklusioner.
Susanne Eilersen ses her længst til venstre på pressemødet, hvor Fredericia Kommune præsenterede advokatundersøgelses konklusioner. - Foto: Fredericia Kommune/Ritzau Scanpix

Tidligere kommunaldirektør og borgmester i Fredericia har angiveligt i flere tilfælde fjernet sager, inden de er blevet sendt til fagudvalgene. ‘Det skriger til himlen’, siger viceborgmesteren.

Af Jørn Sørensen, [email protected]

I mindst 15 tilfælde er sager, der skulle til behandling i et af udvalgene i Fredericia Kommune, blev taget af dagsordenen, inden møderne.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Det viser en gennemgang af den nye ledelse, der har overtaget efter den hjemsendte kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe og tidligere borgmester Jacob Bjerregaard (S). I alle 15 tilfælde har sagerne på forhånd været sendt til netop de to, inden de skulle videre til fagudvalgene.

Det har blandt andet handlet om en brandingpulje og en parkeringsstrategi, ligesom en byggesagsanalyse op til budgetforhandlingerne i 2019 kun blev præsenteret udvalgte med hovedkonklusioner.

Læs også:
Borgmesterundersøgelse koster kassen

Viceborgmester i Fredericia Kommune Susanne Eilersen (DF) er fortørnet og rystet over oplsyningerne:

“At vi kan komme dertil, hvor den nuværende forvaltning kan finde frem til sager, der er blevet pillet af eller ændret, det skriger jo til himlen. Jeg har næsten ikke ord for, hvad det indbefatter. Er det kun toppen af isbjerget, og hvad ligger der ellers?” spørger Susanne Eilersen og fortsætter:

“Man skal jo tænke på, at vi som byrådspolitikere kun kan tilgå den information, vi får udleveret af direktionen. Vi har på ingen måde mulighed for at tilgå anden information. Derfor er vi 100 procent afhængige af, at det materiale, vi får, er retvisende, og at vi får hele materialet, så vi kan beslutte noget på et fuldt oplyst grundlag,” siger Susanne Eilersen til Fredericia Dagblad.

Tidligere har Enhedslistens Cecilie Roed Schultz har tidligere haft mistanke om netop det, at sager “forsvandt” inden møder i fagudvalget, og hun har derfor foreslået at oprette en whistleblowerordning – se herunder:

Læs også:
Nu skal Fredericia have whistleblower-ordning