Del artiklen:
På tværs af Folketinget genkender kommunalordførerne billedet af et Danmark i ubalance.
På tværs af Folketinget genkender kommunalordførerne billedet af et Danmark i ubalance. - Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Radikale Venstres kommunalordførere ser alle et problem i den stigende ulighed mellem kommunerne. Læs deres bud på en løsning her.

Af Peter Risager, [email protected]

På tværs af Folketingets partier er der bred enighed om, at den stigende ulighed mellem kommunerne, som NB-Økonomis Balanceindikator viser, er et problem for sammenhængskraften i Danmark, og at de dybe kløfter mellem kommunerne ikke skal fortsætte med at vokse.

Både Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Venstre, SF og Enhedslistens kommunalordførere kan genkende billedet fra analysen, og de kommer her med deres bud på årsagen og den mulige løsning på den stigende ulighed mellem kommunerne.

Hos Radikale Venstre har ser kommunalordfører Kathrine Olldag, at folk flytter sammen med dem de ligner, og dermed skaber et Danmark i ubalance.

“Tendensen er, at folk flytter sammen med dem de ligner, enten fordi de har råd til det, eller fordi de ikke har råd til at undgå det. De store universitetsbyer suger de ressourcestærke unge, som oftest ender med ikke at flytte tilbage hvor de kom fra. De sidste årtiers boligpolitik og uddannelsespolitik har vredet Danmark skævt,” siger hun.

Også i Venstre kan kommunalordfører Anni Matthiesen genkender billedet af et Danmark i ubalance.

“Når jeg kører ind i København tænker jeg hver gang – hold op hvor der bygges på livet løs og hvor der skyder nye virksomheder og boliger op – måned for måned. Samtidig er der kommuner i den vestlige side af både Jylland og Sjælland, hvor væksten ikke lige er til at få øje på. Og det er i mine øjne vigtigt, at forskellen mellem de ”rige” og de ”fattige” kommuner ikke bare bliver større og større” siger hun.

Jens Henrik Thulesen Dahl, der er Dansk Folkepartis Kommunalordfører nikker også genkendende til billedet, og mener, at det skader sammenhængskraften i Danmark.

“Desværre bekræfter undersøgelsen min oplevelse. Det er naturligvis nedbrydende for fællesskabsfølelsen og sammenhængskraften i Danmark, hvis uligheden mellem kommunerne fortsætter med at stige,” siger han.

Uddannelse i fokus

Jens Henrik Thulesen Dahl mener derfor, at der skal en decentralisering af uddannelserne til, hvis man vil bryde tendensen.

“De små gymnasier har det mange steder svært i dag, og mange steder er erhvervsuddannelserne også rykket ind til de større byer. Dem har vi også brug for at få flyttet ud. Men vi har også brug for det på de videregående uddannelser.

Velfærdsuddannelserne skal styrkes mange flere steder med eksempelvis sygeplejersker og folkeskolelærere for at sikre, at efterspørgslen bliver dækket.

Der er også universitetsuddannelser, der skal ligge mere decentralt. Som det er i dag, har du jo ikke mulighed for som ung i provinsen ikke at tage til en af de store byer for at tage en videregående uddannelse. Den mulighed skal vi give,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Kathrine Olldag peger også på uddannelsesinstitutionerne som en drivende faktor, og mener, at det blandt andet er en “offensiv uddannelsespolitk”, der kan rette op på skævhederne. Hun mener samtidig, at mere kommunal frihed kan hjælpe med at komme problemerne til livs.

“Hvis man skal bekæmpe den stigende skævhed, skal vi have mere udligning, mere boligpolitisk regulering, offensiv uddannelsespolitik og større frihedsgrader til kommunerne, så de har mulighed for selv at gøre noget ved de tolv parametre, der ligger til grund for analysen her,” siger hun.

Enhedslistens kommunalordfører, Jette Gottlieb, vil også have uddannelse i fokus, og peger på netop adgangen til uddannelse som “det allervigtigste lige nu og her” for at bekæmpe den stigende ubalance.

“Uddannelsesudviklingen skal være mere lige. Det gælder især de ungdomsuddannelser, som er erhvervsrettede og de almene ungdomsuddannelser. Sagt på en anden måde: Det skal være muligt at tage en faglært uddannelse indenfor knallertafstand. Og de sidste 20 år er der sket en generel centralisering af erhvervsuddannelserne, og det gælder for så vidt også de øvrige ungdomsuddannelser,” siger hun. 

Venstre og SF sætter sin lid til udligning

Anni Matthiesen tror på, at en løbende regulering af udligningen mellem kommunerne kan være med til at vende tendensen.

Det er i mine øjne vigtigt, at forskellen mellem de ”rige” og de ”fattige” kommuner ikke bare bliver større og større. Af samme grund har vi jo også begrænset forskellen gennem udligning,” siger hun, og uddyber:

“Jeg tror der altid vil være brug for udligning. Og her kan man jo politisk skrue på disse skruer og være med til at påvirke. Samtidig kan vi landspolitisk, men også kommunalpolitisk – være med til at understøtte bedre udviklingsmuligheder i yderkommunerne,” siger hun.

Hos SF genkalder kommunalordfører, Charlotte Broman Mølbæk sin tid i Randers byråd, hvor hun oplevede en stor forskel i kommunernes økonomiske forudsætninger.

“Det er jo nærmest umuligt at vende udviklingen, når man som kommune er underfinansieret ift. den befolkningssammensætning, der er. Derfor har det været en klar prioritet for SF, at få en udligningsreform, der imødekommer en finansiering af eksempelvis et højt antal af førtidspensioner samt af refusioner på det sociale område,” siger hun.

Desuden vil hun sikre en “solidarisk finansiering” af det specialiserede socialområde.

“Udover et udligningssystem, der tager højde for de ulige vilkår i befolkningssammensætningen, skal vi sikre en solidarisk finansiering af særligt det specialiserede socialområde, så det er muligt for kommuner med stort antal af sårbare borgere, at sætte tidligt ind med forebyggende initiativer, så de ikke på sigt får det dårligere og bliver dyrere,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Overordnet er det især kommunernes økonomi, som Charlotte Broman Mølbæk gerne vil styrke for at komme de strukturelle forskelle til livs.

“Det er et meget stort problem, når der er for stor forskel på kommunernes økonomi, fordi det går udover serviceniveauet, og det betyder, at de borgere, der tjener mindst i det her samfund, er også dem, der oplever den laveste kvalitet i velfærden. Det er meget ødelæggende for sammenhængskraften.

Enhedslisten: Giv kommunerne lov til at investere i de ledige

Hos Enhedslisten har Jette Gottlieb et forslag til, hvordan en ændret økonomistyring kan give yderkommunerne bedre muligheder.

“I hver enkelt kommune skal der laves en ændring i refusionsforholdene, så man eksempelvis får 100% refusion, hvis man sender de ledige i uddannelse. Hvis man giver kommunerne mulighed for at tænke langsigtet, og sige, at man investerer i kvalifikationer og opkvalificering, så skal man have fuld refusion for den tid, de ledige er i uddannelse,” siger hun.

Derfor vil hun også ændre på kommunernes muligheder for budgettering.

“De etårige budgetter betyder, at hvis man som kommune laver en indsats, der først betaler sig på længere sigt, så går du jo fallit,” siger hun, og peger på, at den nuværende budgetlov og refusionslov gør, at kommunerne med de største problemer ikke kan investere i uddannelse og opkvalificering, fordi budgetterne ganske enkelt ikke tillader det.

Radikale frygter destabilisering

Kathrine Olldag frygter, at den stigende skævhed kan være med til at bremse reformer og være destabiliserende for Danmark.

“Det er rigtigt skidt for sammenhængskraften, fordi følelsen af at blive efterladt på perronen når væksttoget kører, er noget af det mest destabiliserende politisk set. Protestbevægelser og protestpartier opstår uden at bringe noget konstruktivt og fremadskuende med sig, og det sænker farten på de helt nødvendige økonomiske, klimapolitiske og sociale reformer, vi har indtrængende brug for her i landet”.

Hun anerkender dog behovet for en stærk hovedstad.

“Samtidig har vi også brug for en stærk hovedstad som økonomisk lokomotiv for resten af landet. Det er en svær balance,” siger Kathrine Olldag.

Ny virkelighed kan give nye løsninger

Jens Henrik Thulesen Dahl mener, at den stigende digitalisering måske kan hjælpe til at give bedre uddannelsesmuligheder i yderkommunerne. 

“Hele den digitale udvikling må for mig at se også give nogle muligheder. Tager du eksempelvis en uddannelse i Esbjerg og du har brug for at være med på en forelæsning om et lille emne i Aarhus eller København eller for den sags skyld Californien eller München, vil der kunne skabes muligheder for, at man egentlig kan være med digitalt, og så have nogle lokale lærerkræfter, der kan støtte op om undervisningen,” siger han.

Anni Matthiesen ser også nye muligheder, og håber på, at den nuværende situation omkring covid-19 måske kan have en positiv effekt på ubalancen.

“Om Corona også kan få en positiv og gratis afsmitning på et land i bedre balance, kan vi håbe på. Både forskere og boligeksperter vurderer i hvert fald, at corona-epidemien kan få en del flere byboer til at skifte holdning og flytte væk fra de største byer og i stedet slå sig ned på landet. Dette vil med sikkerhed også kunne ændre skatteindtægter og skabe nye vækst- og erhvervstiltag og dermed ændre på balancen mellem kommunerne,” siger hun.