Del artiklen:
De to socialdemokratiske borgmestre Bo Hansen (til venstre) og Hans Stavnsager siger, at de helt bevidst satser meget på at gøre deres områder til kulturkommuner.
De to socialdemokratiske borgmestre Bo Hansen (til venstre) og Hans Stavnsager siger, at de helt bevidst satser meget på at gøre deres områder til kulturkommuner. - Foto: Gauss Foto/Svendborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune

Odense og tre andre fynske kommuner ligger i top ti over kommuner med en stor andel af højtuddannede og kulturfolk. ‘Vi er trætte af, at københavnere tror, vi er bonderøve, når vi faktisk på nogle strækninger er kulturelt foran hovedstaden,’ siger fynsk borgmester.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, [email protected]

Fire kommuner på Fyn har en meget dannet elite. Faktisk så dannet med uddannelser og høje stillinger i kulturlivet, at de fire kommuner er med i top ti over kommuner med forholdsvis flest i kultur- og uddannelseseliten.

Odense har længe haft ry for at være en by med relativt mange embedsmænd, lærere og kulturpersonligheder. Nu viser det sig, at H.C. Andersen-byen og tre andre kommuner på Fyn faktisk ligger helt i top, når det gælder om at have en dannet elite. 

Det kan man læse ud af bogen ‘Rige børn leger bedst – et portræt af det danske klassesamfund‘. I bogen har man med økonomiske briller set på eliten (den højere middelklasse samt overklassen). Herefter har man inddelt samfundets mest velstillede i en ‘økonomisk elite’ og en ‘kultur- og uddannelseseliten’. Og det er her – i den sidste kategori – at Fyn springer i øjnene. Kommunerne Odense, Svendborg, Nyborg og Faaborg-Midtfyn er med i top ti (Se grafikken nedenfor).

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Kendetegnende for kultur- og uddannelseseliten ifølge den nye opgørelse er, at der er mange chefer fra den offentlige forvaltning f.eks. i kommunerne, lærere, præster, professorer og andre højtuddannede. Læg dertil en del marketingdirektører og kunstnere.

Læs også:
Er eliten i din kommune højtuddannet og kulturel?

I Faaborg-Midtfyn Kommune er borgmester Hans Stavnsager (S) glad for, at man også i statistikkerne kan se, at der i kommunen bor relativt mange, som så at sige ‘er noget ved musikken’.

“I kommunen har vi forholdsvis mange lærere, for vi har en række af efterskoler, højskoler og friskoler. For eksempel Ryslinge Højskole og Bernstorffsminde Efterskole. Og vi har mange kunstnere i området. Vi regner faktisk os selv for at være en kulturkommune,” siger Hans Stavnsager til NB-Kommune.

Som eksempel på det med kulturen oplyser Hans Stavnsager, at kommunalbestyrelsen prioriterer de to statsanerkendte museer i kommunen – Øhavsmuseet og Faaborg Museum – meget højt.

“Vi har eksempelvis valgt i byrådet at afsætte i alt 40 millioner kroner på vores anlægsramme til Øhavsmuseet og Faaborg Museum. Det har vi gjort i en periode, hvor vi har været nødt til at skære ned på andre driftsområder i kommunen,” siger Hans Stavnsager.

Kulturelt foran hovedstaden

Hans Stavnsager har deltaget som taler på nationale konferencer om kommunernes kulturindsats. Og her er fynboen nogle gange blevet irriteret.

“Det er som om, at der er en opfattelse af, at desto længere væk man kommer fra Rådhuspladsen i København, jo mindre kulturelt bliver det. Men det passer jo ikke,” siger Hans Stavnsager og fortsætter:

“Vi er trætte af, at københavnere tror, vi er bonderøve, når vi faktisk på nogle strækninger er kulturelt foran hovedstaden. Her i kommunen havde vi for eksempel landets første friskole, landets første folkeskole, og Carl Nielsen har skrevet sine værker her. Og i nutiden har vi et væld af kulturtilbud med eksempelvis museer, højskoler og efterskoler.”

“Det er jo ikke noget tilfælde, at Faaborg-Midtfyn Kommune i år er udnævnt til årets ungdomskommune især på grund af vores kulturtilbud til unge,” siger Hans Stavnsager.

Læs også:
Kommune får pris for at imødekomme unge

‘Hippier og sømænd’

I Sydfyns ‘hovedstad’ Svendborg glæder det borgmester Bo Hansen (S), at kommunen endnu en gang bliver udpeget som en kulturkommune.

“Vi har vist, at hvis man opdyrker en ånd i en by, så kan man tiltrække den kreative klasse.  Det med ånden er vigtig, for man kan ikke sætte sig ned og sige: ‘Nu har vi fundet formularen til at at tiltrække de kreative og iværksætterne.’ Vi har mange musikere, billedkunstnere og forfattere, og deres glæde ved området tiltrækker andre kunstnere,” siger Bo Hansen til NB-Kommune.

Borgmesteren oplyser, at i perioden 2017 til 2019 (altså før corona) flyttede der rundt regnet 1.200 mennesker fra København til Svendborg, mens der kun flyttede cirka 800 fra Svendborg til København.

“Tilflytterne er typisk voksne børnefamilier, som har fået solgt en lejlighed til en pæn pris i København. En hel del af dem flytter hertil uden at have et job på hånden. Det siger noget om, at mange af tilflytterne er ressourcestærke,” siger Bo Hansen.

Han fortæller, at kommunalbestyrelsen i Svendborg gang på gang prioriterer kulturlivet højt. Eksempelvis har man på budgetterne afsat 22,5 mio. kr. til BaggårdTeatret, så det med borgmesterens formulering “kan flytte ude fra skoven og ind i nye bygninger nede på havnen.” Og spillestedet Ribers Gård er der afsat 53 millioner kroner til på anlægsrammen.

Den høje prioritering af kulturlivet giver nogle gange politiske sammenstød i Svendborg.

“Traditionelt taler vi i Svendborg om, at vi har hippierne og sømændene i byen. ‘Hippierne’ – altså den kreative klasse – påskønner, at de for eksempel har kulturøen Frederiksøen i havneområdet. ‘Sømændene’ ønsker mere at se gods losset på havnen,” fortæller Bo Hansen.

Adspurgt om der ved det kommende kommunalvalg er stemmer fra socialdemokrater til en høj prioritering af kulturlivet siger Bo Hansen:

“Langt ind i socialdemokratiske kredse i Svendborg er man stolt over den dannelse, man takket være vores mange kulturtilbud kan få her i byen. Her er en stor bevidsthed om, at den kreative klasse er vigtig,” siger Bo Hansen og nævner, at for mange år siden viste en undersøgelse om den kreative klasse, at den fortrinsvis bor i København, Aarhus og på en tredjeplads Svendborg.